13 metoder til udadreagerende adfærd
Hvad virker, når man skal forebygge udadreagerende adfærd hos borgere med udviklingshæmning? Det har forskningscentret VIVE undersøgt. Resultaterne er samlet i et nyt hæfte
Hvis I mangler inspiration til, hvordan I kan arbejde forebyggende med udadreagerende adfærd, er der nu hjælp at hente. VIVE har undersøgt hvilke faglige metoder, der kan være særligt brugbare i arbejdet med udadreagerende adfærd hos udviklingshæmmede og samlet resultaterne i hæftet ’Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd’.
Undersøgelsen viser, at der er tre hjørnesten i forebyggelsesarbejdet: Udredningen af borgeren, faglige tilgange - og brug af anerkendte metoder og redskaber. Her finder du en kort beskrivelse af de tre elementer:
1. Udredning af borgeren
Viden om borgerens ressourcer og udfordringer er en forudsætning for at forstå, hvad der udløser adfærden hos borgeren. Hvilke kognitive, sproglige, motoriske og sociale ressourcer har borgeren?
Det er vigtigt at vide præcist, så man undgår, at personlet møder borgeren med urealistiske forventninger, lyder erfaringerne.
Til det formål kan man fx med fordel arbejde med metoden ’neuropsykologisk udredning’. Denne metode giver personalet grundlæggende viden om hjernen og borgerens kognitive niveau - og sætter dem dermed bedre i stand til at møde borgeren med niveausvarende krav og forventninger.
Som en leder, der har medvirket i VIVE’s undersøgelse, udtrykker det:
– Man bliver nødt til at blive klogere på de mennesker, man har med at gøre. Hvad er det egentlig, der gør, at de har det mønster, de har.
2. Faglige tilgange
Den anden hjørnesten er personalets tilgang til arbejdet med borgeren. Man kommer længst med en anerkendende tilgang, hvor personalet ikke opfatter borgeren som problemskabende, men derimod som et menneske, der har nogle udfordringer, som omgivelserne skal indrettes efter.
Personalets fokus på de signaler, de selv udsender fx via kropssprog og sindstilstand, kan også være afgørende for beboerens reaktion i en positiv retning, viser erfaringerne.
Her er anbefales metoder som Low Arousal, Gentle Teaching og Afstemt Pædagogik.
En deltager siger i undersøgelsen:
– Vi er meget overbeviste om, at tilgangen er vital. Når vi ændrer vores adfærd overfor beboerne, så ændrer beboerne tit og ofte også deres adfærd overfor os.
3. Metoder og redskaber
Endelig er der, som den tredje hjørnesten i forebyggelsesarbejde, de redskaber, som personalet konkret kan bruge til at understøtte den faglige tilgang.
Det er fx Trafiklysmodellen og Bröset Violence Checklist. Det er metoder, hvor borgerens risikoprofil eller graden af stressbelastning løbende vurderes - og på den måde kan være med til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd.
Hæftet beskriver kort de forskelige metoder, som ifølge undersøgelsen har vist sig at have god effekt. Samtidig henvises til, hvor man kan læse mere om metoderne.
Hent selv hæftet
’Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd’ her