En bedre start på voksenlivet

For de fleste af os står han helt klart. Jørn fra tv-dokumentaren ’Mors lille dreng på egne ben’, for hvem det gik helt skævt, da han fyldte 18 år.

Dokumentaren blev sendt sidste sommer og viste, hvordan teenageren Jørn blev tabt på gulvet i overgangen mellem børne- og voksensystemet. På trods af at han har været kendt af kommunen hele sit liv og har flere psykiatriske diagnoser, blev han ikke grebet tilstrækkeligt, da børne- og ungeforvaltningen slap ham.

Jørns historie blev imidlertid anledning til et vendepunkt.  For i kølvandet på dokumentaren tog
Byrådet i Aarhus med socialchef Lotte Henriksen i spidsen et initiativ, der skal lave markant om på overgangen til voksentilværelsen for de unge, som har brug for kommunal støtte.

Det har nu resulteret i et forandringsprojekt, som de næste halvandet år skal afprøve løsninger, der gør overgangsperioden bedre.

Lyttede til de unge
For Lotte Henriksen stod det klart, at der skulle helt andre boller på suppen for at skabe forandring, hvis Jørn-sagen ikke skulle gentage sig.

– Skal det lykkes at gøre noget ved det, er vi nødt til at gøre noget andet og lytte til, hvad det er, der bliver sagt, siger Lotte Henriksen.

Derfor samlede forvaltningen i juli 2017 en række parter på området, heriblandt Socialpædagogerne og andre organisationer. Det blev startskuddet til et inddragende og intensivt arbejde med det formål at finde frem til, hvad der skal til for at skabe en bedre overgang til voksenlivet.

Undervejs er de unge selv blevet spurgt om, hvad de savner - og hvad de har brug for i overgangen til voksenlivet. Samtidig er også de pårørende og medarbejderne i kommunen blevet inddraget. Forløbet har ført til fem nye tiltag, som skal afprøves i praksis.

En håndholdt plan
Først og fremmest skal overgangsforløbet tidligere i gang – allerede i de tidlige teenageår. Og så skal der lægges en plan for forløbet, som er den unges egen. Der skal være et overlap mellem gamle og nye støttepersoner, og den unge skal fx selv være med til at udpege en kontaktperson, som er tovholder på overgangsforløbet.

– Det nye er blandt andet, at vi gør noget langt tidligere. Allerede fra 14-årsalderen skal der tages hul på en plan. Det skal være en håndholdt plan, som den unge selv kan være bærer af og forstå, siger Lotte Henriksen.

Håndholdt i bogstavelig forstand i form et konkret kommunikationsværktøj som den unge kan bruge, fx en pixi-folder eller en visuel beskrivelse af den unges forløb.

Samarbejde på tværs
En ny organiseringsmodel skal sikre et langt tættere samarbejde omkring den unge. Fremover skal myndighederne arbejde sammen i teams, både på tværs af forvaltninger og på tværs af instanser, så man får et tættere samarbejde mellem myndighed og udfører - dvs. dem, der har med den unge at gøre til daglig som eksempelvis plejefamilien eller døgninstitutionen.

 – Tanken er, at der skal være en gennemgående
gruppe af medarbejdere omkring den unge gennem hele forløbet. Og så skal det være tydeligt, hvem der har hvilke roller - og hvilke forventninger der er til de forskellige parter i sagen, fortæller Lotte Henriksen.

Endelig skabes der nye muligheder for at køre flere indsatser på samme tid hen over det 18. år for på den måde at få en mere smidig og fleksibel løsning tilpasset den enkelte uge.

– Det kan være, at vi skal strække et tilbud ud over det 18. år eller tilknytte bostøtten lidt tidligere. Eller at vi fx skal doble op på nogle indsatser i en periode med henblik på, at man bedre kan klare sig selv bagefter, siger Lotte Henriksen.

Sammen om at finde løsninger
Formand for Socialpædagogerne Østjylland Gert Landergren Due har været inddraget i hele processen. Han synes, at det nye projekt ser meget lovende ud og tror på, at det er den rette vej at gå med et stærkere samarbejde i team mellem instanserne omkring den unge.

– Jeg tror, det kommer til at ændre den måde, man laver visitation på fremover. For os er noget af det vigtigste at sikre det rette match, så den unge kommer rigtigt fra start i voksenlivet. Det kræver samarbejde, og det kræver, at dem, der kender den unge, kan bidrage med viden til dem, der skal tage over.

Kredsformanden roser kommunen for at være visionær og involverende i dette tilfælde.

– Efter Jørn-sagen så vi en forvaltning, som ikke bare gik i flyverskjul og lavede en skrivebordsløsning. Derimod åbnede de op og spurgte ud til os, der ved noget om det: Hvad skal der til? Og det samarbejde har båret frugt, siger Gert Landergren Due.

Både han og socialchefen tror på, at indsatsen er en investering, som betaler sig i det lange løb. For en øget indsats i overgangsperioden kan medføre, at den unge i højere grad kan klare sig selv senere i livet.

– Jeg tror, der ender med at være økonomi i det her. Man kan ramme mere præcist første gang, og det betaler sig for alle parter, siger Gert Landergren Due.