Herre i eget hus

Når statsministeren udskriver folketingsvalg næste gang, får en lille gruppe danskere formentlig lov til at stemme for første gang i danmarkshistorien. Et nyt lovforslag betyder nemlig, at blandt andre udviklingshæmmede borgere, der er under økonomisk og retlig værgemål, fremover får valgret til folketinget.

På Bofællesskab og Aktivitets- og læringstilbud Postens Vej i Brejning bor nogle af de borgere, som fremover kan få ret til at stemme. Og de er klar, når valget kommer. For her arbejdes der målrettet med medborgerskab.

Det var en frustreret kommentar fra en af beboerne, der i sin tid satte det hele i gang, fortæller forstander Hanne Frandsen:

– ’Jeg river min stemmeseddel i stykker, for jeg ved ikke, hvordan man stemmer’. Sådan sagde en beboer, og den kommentar kunne jeg simpelthen ikke sidde overhørig. For stemmeret er for alle borgere og noget helt særligt i et demokratisk samfund, hvor vi skal måles på, hvordan vi understøtter udsatte borgere, siger hun.

Stemmeboks til låns
Bostedet satte derfor et forløb i gang, der skulle ruste borgerne til at tage aktivt del i demokratiet.  For retten til at stemme gør det ikke alene. Man skal også have forudsætningerne for at kunne stemme. For hvad gør man konkret, når man skal afgive sin stemme? Hvad står de enkelte politikere for? Og hvad kan man egentlig spørge dem om? Det havde borgerne behov for at blive klogere på.

Op til seneste kommunalvalg holdt Postens Vej derfor valgmøder i bofælleskabets café, hvor flere af de lokale kandidater mødte op for at svare på borgernes spørgsmål. Det blev også til besøg af en valgtilforordnet fra LEV, som viste, hvordan man konkret stemmer og fortalte om den hjælp, det er muligt at få i forbindelse med et valg.

Kommunen stillede en fysisk stemmeboks til rådighed, så borgerne kunne opleve, hvordan det foregår, når man går ind bag forhænget og sætter sit kryds på stemmesedlen.

Visuelle mærkesager
For at få et indblik i de politiske emner og partiernes synspunkter har beboerne arbejdet med ikoner. En hund for dyrevelfærd, en kørestol for handicapvenlighed, en jordklode for miljøet og andre visuelle symboler gør de politiske mærkesager lettere at afkode. Samtidig giver ikonerne beboere uden verbalt sprog mulighed for at give deres mening til kende ved at pege på de emner, som de lægger vægt på.

Og indsatsen har virket, fortæller Anette Bakkesen Buch, socialpædagog og stedfortræder på Postens Vej.

– Der er langt flere beboere nu, der bruger deres stemmeret. Så det har en effekt, at vi har lavet det, siger hun og understreger samtidig, at det kræver professionalisme fra personalet side.

– Som bosted skal vi naturligvis sørge for, at vi ikke påvirker beboerne partipolitisk. Og vi er fx meget opmærksomme på, at der er valgtilforordnede med inde i stemmeboksen, så vi ikke skydes i skoene, at vi har ført hånden, siger Annette Buch.

Fordi det i forvejen er en del af bostedets menneskesyn at være lyttende og anerkendende over for den enkeltes behov, så flugter opgaven med at ruste beboerne til fx at stemme fint med husets øvrige pædagogiske tilgang.

– Det gælder jo på lige fod med andre af de pædagogiske opgaver, at vi ikke skal påvirke og manipulere med borgerne, siger Anette Bakkesen Buch.

Indflydelse på hverdagen
Ét er valghandlinger til byråd og folketing. Noget andet er, hvordan man får indflydelse på sit eget liv - i nærdemokratiet og i borgerens hverdag.

Under mottoet ’Herre i eget hus – et liv i læring’ arbejder bostedet systematisk med at udvikle og understøtte borgernes medbestemmelse i dagligdagen, forklarer Annette Buch. Derfor har en række af beboerne været på kursus i medborgerskab og demokrati.

Kurset i medborgerskab har Postens Vej være med til at udvikle sammen med en række andre beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt Socialstyrelsen.  Det er udviklet, så personalet selv kan stå for undervisningen uden videre forudsætninger. Og det er der en vigtig pointe i, forklarer cand.pæd. Janina Gaarde Rasmussen, som er specialkonsulent i Socialstyrelsen og selv har en baggrund som socialpædagog.

– Det er jo personalet, der kender borgerne og ved, hvordan de bedst kan undervise dem. Desuden skal den viden og de færdigheder, borgerne opnår, gerne virke udenfor kurset og bruges i dagligdagen. Og her spiller personalet en helt central rolle, siger Janina Gaarde Rasmussen.

Selvbestemmelse i farver
En af metoderne i kurset går ud på at kategorisere emner efter graden af indflydelse. Beboerne sætter billeder op på tre forskellige plancher - en grøn, en gul og en rød.

Grøn står for selvbestemmelse. Her sættes det, som beboerne selv bestemmer som fx, hvad de vil spise, lave i deres fritid, se i tv osv. Gul repræsenterer medbestemmelse og gælder de ting, som beboerne bestemmer sammen med andre. Det er fx arbejdsopgaver på aktivitetscentret eller sommerfestens menu. Den røde planche er til det, som beboerne ikke har magt over – bl.a. det lovbestemte: Hvad man får i pension, hvem der er ens nabo etc.

På den grønne planche hænger blandt andet et billede af en kirke.

– Karl Erik er glad for at gå i kirke, og han bestemmer selv, at han vil gå i kirke hver søndag, forklarer Anette Bakkesen Buch. 

Udover at definere kirkegang som selvbestemmelse skærper øvelsen også personalets opmærksomhed på beboerens interesser. Dermed fletter demokratiarbejdet sig ind i den pædagogiske opgave i at forstå den enkeltes ønsker og behov og finde veje til, hvordan de kan imødekommes.

For det er ikke altid, at beboernes ønsker kan opfyldes. Men så gælder det om at finde ud af, hvad der ligger bag ønskerne, og hvordan man kan finde andre måder at opfylde dem på, forklarer Anette Bakkesen Buch.

Hun giver et eksempel med en beboer, som har et ønske om at komme på charterferie til Mallorca. Ud fra kendskabet til beboeren prøvede personalet at blive klogere på, hvad der er det centrale i ønsket, og om det er muligt at komme i møde.

 – Er det flyveturen, så kan en rundflyvning ved Legoland måske være et svar. Eller handler det om badeoplevelsen, kan vi måske tage en tur i Lalandia. Vi går på opdagelse i det og ser, om vi kan finde nogle kompromiser som opfylder noget af drømmen, siger Anette Bakkesen Buch. 

Valg har konsekvenser
Når bevidstheden om egne rettigheder øges, åbner der sig også nye dilemmaer for borgerne. For med retten til fx at spise, hvad man vil, lurer også risikoen for overvægt og usundt helbred. Derfor er der i kurset også fokus på, at valg har konsekvenser og at der følger ansvar med rettigheder, forklarer Janina Gaarde Rasmussen.

– Det kan have konsekvenser at træffe valg. Læring om rettigheder giver derfor anledning til nogle vigtige samtaler om, hvordan man forvalter sine rettigheder, siger hun.

På Postens Vej har diskussionerne omkring selvbestemmelse da også ført til diskussioner og dilemmaer omkring emner som påklædning og personlig hygiejne. Det kan føre til pædagogiske udfordringer, men også nye erkendelser, forklarer Anette Bakkesen Buch.

– At arbejde med medbestemmelse kræver, at vi lægger nogle af vores normer og vaner til side, at vi tager nogle diskussioner om etik og løbende reflekterer over, hvordan vi løser vores opgave. Det kræver engagerede og nysgerrige pædagoger, som går på med krum hals, siger hun.

Til gengæld giver det også arbejdsglæde. Arbejdet med medborgerskab er berigende for både beboere og personale.

– Vi kan virkelig se resultater. Borgerne kommer i trivsel, når de får mulighed for at gøre noget af det, de gerne vil.  Og medarbejderne bliver tændt af at se hvilken forskel, det gør for borgerne. Det er motiverende, at man lykkes som pædagog. Det giver en faglig stolthed, siger Anette Bakkesen Buch.