Fredag den 2. november sagde kredsen og Dortes mange kolleger og borgere et sidste farvel til hende ved bisættelsen i Skt. Peders kirke i Slagelse. Dorte blev 62 år. Kendetegnende for hende var, at hun havde ønsket, at Sunshine Band spillede i kirken. Og det gjorde de for fulde huse.
Som kollega var Dorte en
altomfavnende, positiv, sprudlende og farverig person.
Præsten fortalte om en professionel socialpædagog af hjertet. Hun var dybt fagligt engageret og havde en stor viden om specialpædagogik. Hun elskede at debattere og reflektere over etiske dilemmaer og trække filosofien ind i en god snak. Som udviklingskonsulent i VASAC Slagelse var metodeudvikling, vidensformidling, erfaringsopsamling og nytænkning begreber, som kendetegnede Dorte, og som arbejdsmiljørepræsentant kæmpede hun bravt for et godt arbejdsmiljø.
Fagligt fyldte totalkommunikation, den neuropædagogiske forståelsesramme samt et grundlæggende holistisk syn meget hos Dorte. Hendes glæde ved at spille harmonika og synge sammen med borgerne var fantastisk, og alle strålede af glæde, når de var sammen med Dorte i det musiske legeland.
Det kom ikke mindst de sværest handicappede til gode, idet Dorte havde troen på, at alle havde potentiale og dermed udviklingsmuligheder. I hendes faglige tilgang viste hun stor respekt for den enkelte, og alle følte sig betydningsfulde i samværet med Dorte. Hun kunne lide at vende tingene på hovedet og dermed finde et nyt perspektiv at se udfordringer på, hvilket gjorde, at mange faglige metoder og tilgange blev skabt gennem kreativitet, alternative muligheder og nytænkning indenfor udviklingsarbejdet.
Dorte gav de enkelte større mulighed for indflydelse på eget liv, fordi hun fik øje på den enkeltes ønsker, drømme og initiativer. Dorte oprettede bl.a. et brugerråd og kom helt til målet med den svageste gruppe af borgere i §104. Hun formåede med forskellige visuelle metoder samt respekt og værdighed at sætte fokus på deres rettigheder.
Brugerinddragelse fyldte meget hos Dorte, og hendes store viden kom rigtig til sin ret, da hun var med til at skabe ’Jobbutikken’, hvor borgerne kunne vælge, hvad de havde lyst til at beskæftige sig med. Et pædagogisk enestående projekt, hvor alle alternative tilgange var repræsenteret.
Siden 2001 var Dorte i kredsbestyrelsen, og her fortsatte hun sin særlige facon med at vende tingene på hovedet. Hun fik mange nye nuancer ind i debatterne, hun havde altid en mening - og den var altid berigende at høre på. Dorte samlede på guldkorn - og kunne fortælle mange gode oplevelser omkring sit møde med udviklingshæmmede igennem årene. Det er mange mennesker i flere forskellige arbejdsgrupper blevet beriget af.
Med den ordentlighed, der altid har præget Dorte, trak hun sig fra kredsbestyrelsen i 2017 og sagde tak for de mange år sammen. Hun fortalte meget gribende om sin sygdom og den sidste tid, der lå foran hende.
Dorte vil blive savnet af alle, der har haft den glæde at være sammen med hende.