3 regionale ledere: Derfor er vi bekymrede for sundhedsreformen

'Mere nærhed, 'styrkede patientrettigheder' og 'større sammenhæng' var nogle af nøgleordene, da regeringen i sidste uge fremlagde deres bud på en sundhedsreform. En reform, der bl.a. skal sikre, at flere sundhedsopgaver forankres lokalt. 

Regeringens fokus på den lokale forankring får også betydning for en del af socialområdet, da de cirka 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde skal overgå til kommunerne. En kommunal placering vil nemlig være den bedste måde at sikre fagligheden, lyder det i udspillet. Det argument er flere af Socialpædagogernes ledere fra de regionale arbejdspladser dog lodret uenige i. Hvorfor kan du læse nedenfor, hvor tre regionale ledere deler deres holdninger til reformen.

Kim Norup Frederiksen, forstander på Jonstrupvang, dag og døgntilbud for voksne borgere med cerebral parese, Region Hovedstaden:

I sin nyligt fremlagte sundhedsreform lægger regeringen op til, at de ca. 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning overgår til kommunerne. Hvad tænker du om udsigten til, at jeres arbejdsplads kan skifte fra regionalt til kommunalt regi?

-Jeg frygter virkelig, at vilkårene for vores høje specialiseringsgrad kommer på hårdt arbejde! Regeringens mantra for sundhedsreformen lød, ’Det, der ikke er svært, skal være nært’, men det vi laver er svært, for vores borgere, der lider af cerebral parese, har behov for et højt specialiseret tilbud. Jeg er bekymret for, om en kommune kan matche den opgave med samme grad af specialisering.

Hvorfor har du den bekymring?

-Fordi vi har den meget specielle målgruppe, vi har. Vi har netop en velfærdsteknologi, der er designet til præcis deres funktionsnedsættelser, der gør, at de kan være så selvhjulpne som muligt, og vi har et personale, der er fagligt kompetente til at understøtte dem i hverdagen. Det er afgørende, at såvel teknologi som faglige kompetencer løbende udvikles. Det tilbud kan man jo ikke forvente, at det gennemsnitlige kommunale botilbud ligger inde med.

-Desuden ved jeg, at Furesø Kommune, som vi ligger i, ikke er interesserede i at overtage os. Jeg var allerede i kontakt med dem forud for kommunalreformen i 2007, og der takkede de nej til at tage os ind, fordi de allerede dengang vidste, at de ikke havde de specialiserede kompetencer, der skulle til.

Hvad tror du overgangen fra en regional til en kommunal arbejdsgiver vil betyde for dig som leder?

-Fx har jeg meget brug for at have en faglig sparring med andre dygtige ledere på specialområdet. Vi har i Region Hovedstaden fælles ledermøder, fælles kursusvirksomhed på forstander- og afdelingslederniveau og et stærkt fagligt netværk, vi kan trække på i hverdagen. Den sparring mister jeg og mine andre lederkolleger, hvis vi splittes ad i de enkelte kommuner. Det resulterer i værste fald i et kæmpe videnstab.

 

René Vestergaard Nielsen, afdelingsleder på Engen på Holmstrupgård – et selvejende botilbud under Jysk Børneforsorg/Fredehjem bl.a. for unge med spise- og personlighedsforstyrrelser – Region Midtjylland:

Hvad tænker du om udsigten til, at jeres arbejdsplads kan skifte fra regionalt til kommunalt regi?

-Den udsigt kan jeg godt være bekymret for. Siden kommunalreformen har vi bl.a arbejdet målrettet med løbende at højne kvaliteten af den daglige praksis. Det har vi gjort i samarbejde med Region Midtjylland, som har udarbejdet nogle retningslinjer for arbejdet med udgangspunkt i den særlige danske kvalitetsmodel på det sociale område. Undervejs er vi blevet inviteret til at give vores mening til kende overfor regionens ledelse.

-I det samarbejde har regionen optrådt som en faglig ressourcestærk organisation, der har interesseret sig for Holmstrupgårds udvikling, både med henblik på de unge men også personalets trivsel og faglige udvikling, hvilket er kommet de unge borgere til gode på en lang række områder. Så jeg har simpelthen svært ved at forestille mig, at Aarhus kommune vil kunne danne så gode og udviklende rammer om vores arbejdsplads, som Region Midtjylland har gjort. Desuden kan jeg ikke se meningen med at nedlægge dele af  en organisation som fra mit perspektiv er yderst velfungerende og kompetent.

Hvorfor tror du, at en kommunal placering kan true kvaliteten?

-Jeg frygter, at kvaliteten af det kontinuerlige samarbejde om at forbedre vores behandlingstilbud kan blive forringet af faktorer som økonomi og indsatsprioriteringer i kommunalt regi, og mest af alt at der ikke er tilstrækkelig viden og ekspertise på det socialpsykiatriske område.

-Har kommunen ikke den fornødne ekspertise, risikerer vi nemlig, at der bliver truffet beslutninger, som ikke er taget på et tilstrækkeligt fagligt grundlag, og det kan medføre en alvorlig forringelse af kvaliteten på Holmstrupgaard.

-For vi er et specialiseret tilbud, der tager imod unge mennesker med et behandlingsbehov fra hele landet, men der ligger en grundig faglig vurdering af, hvem vi har kompetencerne til at hjælpe, og hvem der vil kunne få bedre hjælp i et andet tilbud. Hvordan kommer den konstruktion til at se ud, hvis kommunen overtager driften? Vil der stadig ligge den grundige faglige vurdering til grund for anbringelsen, eller vil beslutningerne i større omfang blive foretaget ud fra ikke-faglige kriterier? Jeg håber på det første.

Mie Karleby, forstander på Kamager – et permanent botilbud for voksne med varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, Region Hovedstaden:

Hvad tænker du om udsigten til, at jeres arbejdsplads kan skifte fra regionalt til kommunalt regi?

-Umiddelbart er jeg glad for at være i regionerne. Det er ikke fordi, jeg vil være ked af at skulle samarbejde med Tårnby Kommune, men hvis vi skal til at dække et kommunalt behov i stedet for det i dag meget store område, vi dækker, kan man risikere at miste den særlige viden og de kompetencer, vi har oparbejdet. Med andre ord risikerer vi, at vores specialisering ryger sig en tur.

Hvordan kan overgangen til en kommunal arbejdsgiver helt konkret true specialisering?

-Den erfaring vi gjorde os efter kommunalreformen har været, at kommuner flere steder har hjemtaget borgere fra specialiserede bosteder til deres egne tilbud , og det har medført en stor afspecialisering. Det kan du helt konkret se ved, at man nogle steder har en gruppe af borgere boende sammen med meget forskellige behov, og man andre steder placerer fx senhjerneskadede på plejehjem. Og det er fagligt og menneskeligt set en skam, for der skal mere end pleje til at give mennesker et værdigt liv. Når jeg studerer vores venteliste kan jeg desuden se, at mange af de borgere der står opskrevet, står der fordi de har komplekse behov, som de kommunale tilbud ikke kan dække. Det kan være borgere med udadreagerende adfærd, dobbeltdiagnoser og multihandicap, der kræver stor plads, høj faglighed og meget pleje.

-Vi har en specialisering, der dækker deres behov, og jeg er usikker på, om Tårnby Kommune kan møde den specialisering, for i dag er Kamager større end hele handicapområdet i Tårnby Kommune.

Hvilke udfordringer tror du, reformen vil medføre for dig som leder?

-Det kan blive en udfordring at holde på de dygtige medarbejdere. Mange socialpædagoger bliver tiltrukket af et sted som Kamager, fordi det er et fagligt udfordrende og interessant sted at arbejde. Men hvis vilkårene for specialisering bliver truet, kan jeg godt frygte for den tiltrækningskraft.

Læs mere om Sundhedsreformen og Socialpædagogernes holdning til den.