icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Foto-B-Digital-kommunikation-1-Sandra-Odgaard.jpg
Kommunikation

Fokus på digital nærkontakt

Digital kommunikation kan give unge med multible funktionsnedsættelser mere livskvalitet. Derfor har samtlige socialpædagoger på Bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup været på kursus i Alternativ og Supplerende Kommunikation

På væggene i Jonas Rønhøjs lejlighed hænger der plakater af biler, letpåklædte damer og smukke naturfotografier. I hjørnet står et akvarium og summer. Indretningen er i det hele taget ret typiskfor en 24-årig, også selvom Jonas Rønhøj har multiple funktionsnedsættelser og bor på Bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup, et bosted for unge handicappede.

Jonas Rønhøj har intet talesprog, han har en hørenedsættelse og kan kun bevæge den ene hånd. Men alligevel er han en habil bruger af sociale medier og digitale kommunikationsværktøjer. En kunnen, der er med til at forbedre hans livskvalitet betydeligt, mener hans mor Pia Rønhøj.

– Jonas har et socialt netværk, som han aldrig ville have haft uden deher medier. Det gør, at han kan bevare relationerne til dem, som betyder noget for ham. Han ringer selv til både sin familie og gamle hjælpere. Det, at han selv kan række ud mod omverdenen, er en kæmpe gave, fortæller hun.

Især da vi begyndte at bruge de sociale medier og FaceTime, fik vi opbygget en helt anden relation til ham

Pia Rønhøj, mor til Jonas

Kontakt på et andet niveau
Jonas Rønhøj bruger sin iPad til at kommunikere med. Gennem app’en Avaz (en symbolstyret kommunikationsapp til bl.a. mennesker med autisme, Downs Syndrom og Aspergers, red.) kan han fortælle sine omgivelser om sine behov.

Avaz er dialogbaseret og lægger op til samtale mellem Jonas Rønhøj og hans hjælpere og familie. Men han bruger også selvstændigt videokommunikation gennem app’en FaceTime til at ringe op til familie og venner - og han kan selv lægge billeder og videoer op på Facebook.  

– Vi har fået kontakt med Jonas på et helt andet niveau. Kommunikationsværktøjerne har været med til at flytte ham kognitivt. Især da vi begyndte at bruge de sociale medier og FaceTime, fik vi opbygget en helt anden relation til ham, siger Pia Rønhøj.

Efter at socialpædagog Eva Benning er blevet introduceret til digitale kommunikationsmuligheder til mennesker uden talesprog, er det på mange måder blevet lettere at kommunikere med Jonas Rønshøj, som bor på Bofællesskabet Lykke Marie.
Efter at socialpædagog Eva Benning er blevet introduceret til digitale kommunikationsmuligheder til mennesker uden talesprog, er det på mange måder blevet lettere at kommunikere med Jonas Rønshøj, som bor på Bofællesskabet Lykke Marie.

Efteruddannelse der åbner døre
Det er eksempler som Jonas Rønhøj, der gør, at personalet på Bofællesskabet Lykke Marie hele tiden øver sig på at gøre den digitale kommunikation til en del af arbejdet med beboerne. Fordi denne kommunikationsform har så stor betydning for de unge, skal den tænkes ind i arbejdet på lige fod med alle andre hverdagsopgaver.

Ledelsen på Bofællesskabet Lykke Marie har sørget for, at alle socialpædagoger er blevet uddannet i Alternativ og SupplerendeKommunikation (ASK). Her er de bl.a. blevet introduceret til de digitale kommunikationsmuligheder, der findes til mennes ker uden talesprog. Målet er, at de unge skal lære at kommunikere på trods af deres handicap - og på den måde få større indflydelse og medbestemmelse i eget liv.

En af de medarbejdere, der har været på kursus, er socialpædagog Eva Benning. Og for hende er den digitale kommunikation en vigtig del af arbejdet med at skabe en god kontakt til beboerne.

– Digital kommunikation er meget interessant, for det er tydeligt at se, hvilken forskel det gør for de unge. Jeg bliver motiveret til at bruge værktøjerne, for jeg får fornemmelsen af, at jeg på den måde kommer jeg ind til beboernes verden, fortæller Eva Benning.

- Jeg synes, at de unge fortjener selv at have indflydelse gennem kommunikation med personalet, siger socialpædagog Eva Benning.
- Jeg synes, at de unge fortjener selv at have indflydelse gennem kommunikation med personalet, siger socialpædagog Eva Benning.

På personalets initiativ
En stor del af arbejdet med den digitale kommunikation består i, at personalet skal tage det kommunikationsmæssige initiativ, for det kan de unge ikke selv. Samtidig skal beboerne selv give udtryk for deres behov, og det er et samspil, der stiller krav på den helt rigtige måde, mener Eva Benning.

– Vi kunne jo godt gøre alt for beboerne, men det ville jo også være lidt øv. Jeg synes, at de unge fortjener selv at have indflydelse gennem kommunikation med personalet. Det skaber desuden muligheden for, at de unge kan sige til og fra og fortælle mig deres ønsker, siger hun.

Personalets arbejde med ASK har gjort dem mere bevidste om, hvor vigtige de digitale værktøjer er. Men på Bofællesskabet Lykke Marie er de efter eget udsagn ikke helt i mål med at gøre værktøjerne en del af hverdagen endnu.

Det skyldes dels, at nogle medarbejdere ikke interesserer sig så meget for den digitale verden og dels, at computere og øjenstyringsprogrammer stiller høje krav til den enkelte medarbejders tekniske snilde.

– Det er rigtig spændende at arbejde med Alternativ Supplerende Kommunikation, og det har været en helt fantastisk proces. Men jeg skal udvikle min tekniske kunnen og blive bedre til for eksempel at lære at programmere og installere add-ons (teknologiske tilføjelser, red.), siger Eva Benning.

De unge mennesker er fuldstændig afhængige af, hvordan vi andre omfavner teknologi

Pia Rønhøj, mor til Jonas

Et naturligt brud
Pia Rønhøj kan godt nikke genkendende til problematikken omkring de tekniske udfordringer. Hendes søn brugte tidligere en specialtilpasset computer, en såkaldt Rolltalk, som havde et hav af funktioner. Men den var alt for avanceret for personalet, fortæller hun.

– Vi har valgt, at Jonas skal have en iPad. Det var kun hans far, der kunne opdatere hans Rolltalk, og det kunne vi ikke leve med. Så vi valgte at gå ned på funktionalitet -men fik til gengæld en platform, der var mere intuitiv og nemmere at bruge.

Det har vist sig at være det rigtige valg, for iPad’en bliver brugt af langt flere medarbejdere, end Rolltalk’en gjorde.

– Det viser bare, at de unge mennesker er fuldstændig afhængige af, hvordan vi andre omfavner teknologi, siger Pia Rønhøj.

Hun håber, at eksemplet med hende søn kan være med til at illustrere, hvor rigt et liv mennesker med multiple funktionsnedsættelser kan få ved at have digitale kommunikationsmidler til rådighed. Samtidig har hans kommunikative kunnen givet hende et nyt syn på ham, fortæller Pia Rønhøj.

– En 24-årig gider sguda ikke tale med sin mor hele tiden. Så nogen gange kan han godt finde på at ditche mig. Så ringer han kun til sin stedfar. Jonas har nu selv stor indflydelse på, hvem han har relationer til og er blevet mere selvstændig. Han har lavet et helt naturligt brud til sin mor, som alle andre voksne gør. Og det er godt for os begge.

Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK)

Når mennesker med multiple funktionsnedsættelser ikke kan bruge talesproget til at udtrykke sig, er det vigtigt at se på andre udtryksmåder for hver enkel borger. Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) er fællesbetegnelsen for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis ikke talen er tilstrækkelig.

ASK involverer alle forskellige kommunikationsformer, der kan bruges, når talen ikke er tilstrækkelig. Det er fx mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne samt tegn og brug af billeder eller symboler. Der kan også være behov for hjælpemidler som fx udpegningstavler, bøger med grafiske symboler og fotos, talemaskiner eller pc og tablets med særligt udviklede kommunikationsprogrammer.

Kilde: Socialstyrelsen

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis