Når Facebook og Skype er lukket land
Svigter synet eller mangler man en arm, er der hjælp at hente, hvis man vil bruge digitale kommunikationsmidler. Men er man kognitivt handicappet, er vejen mod SoMe-succes brolagt med teknologiske og pædagogiske udfordringer
For mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan brugen af digitale og sociale medier være en dør, der fører til selvstændighed, venskaber og en højere livskvalitet. Det mener Michael Hjort-Pedersen, der er audiologopæd og projektleder i Kommunikationscentret i Hillerød kommune.
Gennem sit arbejde har han set, hvordan både Facebook og Skype har en kæmpe betydning for borgernes muligheder for at danne netværk og tage kontakt tilvenner og familie.
– Det betyder meget for relationerne til andre mennesker, at man selv kan række ud og tage kontakt, når behovet er der. Men det er især vigtigt for mennesker, der bor på bosteder. For de kan ikke bare åbne døren og gå ned i den lokale ungdomsklub og finde nogle venner. Så her er sociale netværk uvurderlige, siger Michael Hjort-Pedersen.
Der er ikke fokus på behovet, fordi mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er svære at forstå
Michael Hjort-Pedersen, projektleder Kommunikationscentret
Teknologiske krumspring
Desværre har teknologien det med at drille. Hvis en borger med kognitive funktionsnedsættelser eksempelvis ønsker at bruge et hjælpeprogram til at anvende Skype for at gøre det lettere at ringe op, kræver det, at hjælpeprogrammet og Skype spiller sammen. Og det er langtfra altid tilfældet.
– Hver gang Skype laver en opdatering, kan man ikke anvende hjælpeprogrammet, for så arbejder de to programmer ikke sammen længere, forklarer Michael Hjort-Pedersen.
For at sætte fokus på problemet har han derfor haft et møde med Microsoft. Her gjorde han opmærksom på de udfordringer, mennesker med kognitive handicap står overfor. Microsoft lovede at vende tilbage, men det er endnu ikke sket.
– Jeg har en fornemmelse af, at det blev nedprioriteret. Der er ikke fokus på behovet, fordi mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er svære at forstå, siger Michael Hjort-Pedersen.
Det er altså nemmere for internet-giganterne at forholde sig til den gruppe af handicappede, der ikke har kognitive udfordringer.
– Tag fx blinde, der ikke har kognitive funktionsnedsættelser. De kan sætte ord på deres behov, og derfor er det nemmere at efterkomme dem. Men når det handler om mennesker med kognitive udfordringer, så bliver der ikke gjort ret meget, måske slet ingenting, hos de store spillere som Facebook og Microsoft.
Hvis pædagogerne tager udgangspunkt i deres egne behov for at være i kontakt med andre og overfører det til borgeren, så giver det mening
Michael Hjort-Pedersen, projektleder Kommunikationscentret
Mange pædagogiske holdninger
Ud over tech-mastodonternes modvilje oplever Michael Hjort-Pedersen ofte, at opgaven med at gøre de digitale muligheder tilgængelige ikke bliver set som et pædagogisk ansvar rundt omkring på bostederne. Han mener, at der i dag er for få bosteder, der tager behovet for digitale kommunikationsmidler alvorligt. Både fordi der er mange andre arbejdsopgaver, der fylder - men også fordi der er mange holdninger til, om det er nødvendigt.
– Nogle pædagoger har den holdning, at udviklingshæmmede ikke har behov for at kunne kommunikere digitalt. Jeg kan godt se, at det er en stor udfordring. Men hvis pædagogerne tager udgangspunkt i deres egne behov for at være i kontakt med andre og overfører det til borgeren, så giver det mening, siger Michael Hjort-Pedersen, som anbefaler, at man på bostederne fra ledelsens side vælger at fokusere på beboernes digitale behov.
– Det er en holdning, der skal gennemsyre en organisation, hvis det skal lykkes, siger han.