Sæt ord på borgernes følelser
Når mennesker med autisme bliver ældre, spiller forandringerne i relationerne til de allernærmeste en stor rolle. Det viser et autismeprojekt, som fokuserer på hvad der sker, når alderen rammer mennesker med autisme
Den klassiske musik strømmer ud fra en af lejlighederne og rammer fint stemningen ind på det centrale og imødekommende bytorv i Seniorhuset i Hinnerup nord for Aarhus. Både udendørs og indendørs er farverne holdt i grønne og lyse nuancer med flere vinduespartier, så de fire ældre beboere med autisme kan følge med i livet i huset.
– Hele arkitekturen og indretningen er gennemtænkt, så beboerne har det bedst muligt og kan følge med i, hvad der sker, uden at de nødvendigvis behøver at deltage, fortæller afdelingsleder i Seniorhuset Anny Aarup, mens hun viser rundt i huset.
Seniorhuset er et botilbud til seniorer med autisme og det første af sin art i Danmark specialdesignet til netop denne målgruppe. Fælles for borgerne er, at de har brug for megen støtte og rådgivning i hverdagen. Botilbuddet danner samtidig rammen for et udviklingsprojekt (se boks), hvor specialområdet samler den viden og erfaring, medarbejderne har med gruppen af ældre for at kunne målrette en støttende og individuel pædagogik til seniorer. Botilbuddet er et af i alt fem tilbud, som har deltaget i et treårigt projekt om aldring og autisme.
Store udfordringer med relationer
En af de mange cases, som dannede grundlag for hele projektet, var en 52-årig mandlig beboer i Seniorhuset. Da hans far blev ramt af demens under forløbet, gennemgik beboeren store følelsesmæssige udfordringer.
– Vi brugte ham som case. Vi kiggede på hans adfærd, talte med alle omkring ham og afdækkede hele hans situation. Og det viste sig tydeligt, at hans bekymringer og stress over familiens situation havde påvirket hans trivsel, fortæller socialpædagog Marianne Fisker, som var tovholder i arbejdet med den 52-årige beboer.
Borgere med autisme er meget sårbare og udfordret i forhold til at skabe tætte relationer. Og når forholdet til forældre ændres på grund af dødsfald og sygdom, så gennemgår den enkelte borger en gennemgribende forandringsproces, som fagpersonalet skal kunne håndtere.
I den konkrete case var det derfor vigtigt for medarbejderne at finde ud af, om beboeren var i stand til at give udtryk for sine følelser og ønsker i forbindelse med ændringen af de nærmeste relationer.
– Han kunne ikke tale om sine følelser, men han kunne skrive om dem. Så det handlede om at finde en situation, som han kunne mestre, og det kunne han med et skriv foran sig, siger Marianne Fisker og understreger vigtigheden af at kunne kommunikere med beboerne om deres følelser:
– Vi har tidligere nok haft mere fokus på, om de kunne tage en opvask. Men det er mere vigtigt, at vi kan tale følelser med beboerne.
Vi har tidligere nok haft mere fokus på, om de kunne tage en opvask. Men det er mere vigtigt, at vi kan tale følelser med beboerne
Marianne Fisker, socialpædagog Seniorhuset
Kort om projektet ’Ældre med autisme’
- Et netværk - GAU-netværket - bestående af fem autismetilbud fik i 2014 penge af Veluxfonden til et treårigt landsdækkende projekt om aldring og autisme. Et af de fem tilbud er Seniorhuset, som hører under Hinnerup Kollegiet i Region Midtjyllands Specialområde Autisme.
- Netværkets formål har været at skabe praksisnær viden om, hvordan mennesker med autisme i alderen 50+ oplever de livsændringer, som følger med aldring. Netværket har afsøgt ny og praksisnær viden om, hvordan professionelle bedst kan hjælpe mennesker med autisme til at ældes med den bedst mulige livskvalitet.
- Forsknings og konsulenthuset DEFACTUM i region Midtjylland har været projektsekretariat. Læs mere på dk/wcnc
Kilde: DEFACTUM, region Midtjylland
Støtte til nye relationer
Gennem empiriske undersøgelser og tiltag lærte personalet beboeren endnu bedre at kende, og de fik en langt bedre og bredere forståelse af ham som menneske, hans forudsætninger, kompetencer, relationer og livskvalitet.
Ifølge Marianne Fisker skal det pædagogiske personale støtte borgerne i at få udtrykt, hvad der er livskvalitet for den enkelte beboer.
– Vi kan derfra arbejde med konkrete tiltag, når deres pårørende enten ikke er her længere eller ikke kan udfylde den samme rolle i samspillet med borgeren, siger hun.
Projektet har understreget vigtigheden af at støtte borgerne i at etablere nogle nye, ikke-professionelle relationer. Det gælder også for beboeren, hvis far blev ramt af demens.
– Når vi ser på det overordnede billede, er der for os slet ingen tvivl om, at hans familie har været – og stadig er – en stor del af hans hverdags- og livskvalitet. Men vi fandt også ud af, at vi professionelle ikke kan erstatte de ændrede relationer mellem beboerne og deres familier, fortæller Marianne Fisker.
Afdelingens undersøgelser viser nemlig, hvor sårbare borgerne reelt er i forhold til at skabe relationer og venskaber med husets øvrige beboere. De professionelle er ofte ikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på, hvor meget de hjælper og servicerer borgere i relationen mellem borger og medarbejder.
I Seniorhuset arbejder man derfor videre med borgergruppen med et særligt fokus på at etablere relationer på tværs af afdelingerne.
Deler viden med kollegerne
Hele projektet er båret af medarbejderne ude på de enkelte bosteder, som samarbejder målrettet om at skabe viden og udvikling - og om at dele denne viden med andre.
Deltagerne har i løbet af den treårige periode undersøgt en række forhold i flere cases og efterfølgende afholdt fem større seminarer og en række møder, hvor de efter grundige undersøgelser og dokumentation har udarbejdet konklusioner, prøvehandlinger og opfølgninger.
– Det har været rigtig godt at se kritisk på vores egen organisation og måden, vi gør tingene på. Det er sundt at mødes med andre og få sparring udefra, så vi kan skubbe til hinanden, siger afdelingsleder Anny Aarup.
Tre temaer har været i fokus i projektet: Ændrede hverdage, ændret helbred og ændrede relationer. Under hvert tema har medarbejderne arbejdet med en case, hvor de bl.a. har været forpligtet til at registrere relevante oplysninger.
Den systematiske registrering har ført til nye erkendelser. Eksempelvis hviler den pædagogiske indsats ifølge Anny Aarup ofte på tolkninger og hypoteser vedrørende den enkelte borgers adfærd og behov. Men projektet viser, at disse antagelser og hypoteser ofte må revideres, når de udsættes for en grundig analyse. – I forbindelse med projektet viste det sig, at mange af vores antagelser var forkerte. Det kunne f.eks. være, hvor mange gange en bestemt beboer havde reageret på en bestemt måde. Da vi så begyndte at registrere det, viste det sig, at vores oprindelige antagelser og virkeligheden ikke var den samme, siger Anny Aarup.
Det har været rigtig godt at se kritisk på vores egen organisation og måden, vi gør tingene på. Det er sundt at mødes med andre og få sparring udefra, så vi kan skubbe til hinanden
Anny Aarup, afdelingsleder Seniorhuset
Forstår adfærd bedre
Medarbejderne kan derfor bruge de systematiske registreringer til at foretage ændringer på et mere oplyst grundlag, fortæller afdelingslederen.
– Vi har nok tidligere haft mere fokus på beboernes færdigheder. Altså, hvad kan de - som fx at dække bord, rydde op og den slags. Men i forbindelse med projektet er vi blevet mere bevidste om beboernes behov og problemstillinger, så vi bedre kan forstå deres adfærd og dermed lettere kan hjælpe dem videre, siger Anny Aarup.
Ifølge lederen af Seniorhuset har projektet vist værdien af at integrere systematiske analyseredskaber i det pædagogiske felt samt værdien af at registrere og teste holdbarheden af de forestillinger og rutiner, som personalet bringer med ind i samspillet med borgeren. Projektet har afdækket ny og til tider overraskende viden om målgruppen, om botilbuddene og om samspillet borgere og professionelle imellem.
– Jeg kan kun opfordre andre til at sige ja, hvis de får muligheden for at deltage i et lignende projekt. Vi har alle en faglig stolthed over, at vi har været med til at arbejde med projektet, siger Anny Aarup.