icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Arbejdsskade_edit.jpg
Arbejdsmiljø

Socialpædagogerne er sikkerhedsnettet

Ulykker kan ske på arbejdet - men Socialpædagogernes arbejdsskadeteam står klar med hjælp, hvis uheldet er ude. Læs her om tre socialpædagoger, der fik hjælp i 2017

Hovedparten af de anerkendte psykiske arbejdsulykker skyldes vold og trusler, viser ny arbejdsskadestatistik fra Socialpædagogerne. Her er tre eksempler på socialpædagoger, der er kommet til skade på arbejdet og har fået hjælp fra Socialpædagogerne.

En spøgefuld borger gav rygskade

En rygskade gav en socialpædagog over 700.000 kr. i erstatning med hjælp fra Socialpædagogerne
En borger løftede socialpædagogen i spøg, men borgeren fik overbalance, og de væltede begge to. Socialpædagogen landede under borgeren, der vejede cirka 90 kg. Sagen blev i første omgang afvist i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), men med hjælp fra Socialpædagogernes arbejdsskadeteam blev afgørelsen påklaget.

Med afsæt i en ny ortopædkirurgisk vurdering traf Ankestyrelsen afgørelse om, at medlemmets diskusprolaps i lænden skulle anerkendes som en arbejdsskade. Herefter traf AES afgørelse om, at hun havde ret til erstatning for varigt mén på 65.360 kr. og erstatning for tab af erhvervsevne på 647.064 kr., da hun på grund af skaden ikke længere kunne arbejde 37 timer om ugen, men alene 30 timer om ugen.

Hårdt slag gav erstatning på 1,1 mio. kr.

Et voldsomt slag fra en borger gav ikke bare fysiske - men også psykiske mén
En borger tildelte socialpædagogen et så hårdt slag, at hans fortænder røg ud. Medlemmet har også psykiske skader efter episoden - bl.a. i form af depression. Sagen blev i første omgang afvist af AES, men Socialpædagogernes arbejdsskadeteam klagede, og sagen blev senere anerkendt i Ankestyrelsen.

Medlemmet fik erstatning for varigt mén af de psykiske skader på 71.380 kr. og fik tandbehandlingen dækket delvist. Desuden fik medlemmet erstatning tab af erhvervsevne på 1.130.575 kr. pga. lønnedgang efter skaden.

Socialpædagog fik knap seks mio. kr.

Gentagne episoder med vold førte til diagnosen uspecificeret belastnings-
reaktion hos en socialpædagog
Et medlem fik store psykiske mén efter gentagne voldsomme episoder på arbejdet. Medlemmet fik diagnosen uspecificeret belastningsreaktion. Det er en erhvervssygdom, som er kendetegnet ved længerevarende psykisk reaktion, der minder om PTSD.

Socialpædagogernes arbejdsskadeteam bistod medlemmet, der fik godtgørelse for de varige mén af de psykiske skader på 58.505 kr. og erstatning for tab af næsten hele erhvervsevnen på 5.673.226 kr. Medlemmet er i dag tilkendt førtidspension.

Mange erstatninger i 2017

I 2017 hjalp Socialpædagogerne medlemmer med at få erstatninger for over 122 mio. kroner.

Læs mere i artiklen Vold og trusler forårsager arbejdsulykker.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Forbund og a-kasse