Socialpædagogerne: Vi er bekymrede for fagligheden
Med regeringens udspil til en sundhedsreform forsvinder regionerne, som vi kender dem i dag. Det betyder bl.a., at det specialiserede socialområde overgår til kommunerne. Socialpædagogerne frygter, at det går ud over faglighed og kvalitet
’Patienten først’ er den røde tråd i det sundhedsudspil, regeringen har præsenteret i dag. Et udspil til en omfattende reform af det danske sundhedsvæsen, der skal sikre mere nærhed i sundhedsbehandlingen, hvor flere opgaver skal forankres lokalt.
Socialpædagogerne har godt 4.000 medlemmer ansat i regionerne - nogle på hospitalerne, andre indenfor det specialiserede socialområde. Og særligt sidstnævnte gruppe bliver berørt af sundhedsreformen, der lægger op til, at de ca. 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde overgår til kommunerne. I udspillet står der: ’Det vurderes, at fagligheden bedst vil kunne sikres ved en kommunal placering’.
Hvis den dybt specialiserede hjælp nu skal overgå til kommunerne, så er vi skeptiske
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Men den flytteøvelse vækker bekymring i Socialpædagogerne:
– Vi er bekymrede for, hvilken betydning det får for fagligheden på socialområdet. De tilbud, der findes ude i regionerne, er tilbud til mennesker, som har et stort og særligt behov for hjælp – fx mennesker med særlige komplekse og alvorlige handicap eller børn med psykiatriske lidelser. Hvis den dybt specialiserede hjælp nu skal overgå til kommunerne, så er vi skeptiske. For efter strukturreformen i 2007 har vi desværre set, at de små specialer er blevet klemt i kommunerne, lyder det fra Benny Andersen.
Patienten først
Sundhedsreformen, der går under navnet ’Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’, skal sætte patienten i centrum.
– Vi oplever desværre et sundhedsvæsen, hvor der er for stor forskel på behandlingen alt afhængigt af, hvor man bor i landet. Et sundhedsvæsen, som station for station fungerer godt, men hvor det kniber med at få togrejsen til at hænge sammen, lød det fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved præsentationen af udspillet.
Med reformen bliver strukturen i sundhedsvæsenet ændret. De fem regionsråd nedlægges med udgangen af 2020, og sundhedsvæsenet skal fremover bestå af følgende tre lag: Et statsligt organ, 'Sundhedsvæsen Danmark', under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styringen. Herunder fem sundhedsforvaltninger, der rent geografisk placeres i de nuværende regioner. Endelig oprettes der 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, der skal sikre mere nærhed i sundhedsbehandlingen.
Pengene skal følge opgaverne
For Socialpædagogerne er det ifølge forbundsformand Benny Andersen helt afgørende, at der med de drastiske forandringer, sundhedsreformen lægger op til, bevares et skarpt fokus på faglighed og kvalitet:
– Det er afgørende, at pengene følger med, når opgaver flyttes rundt. Organisatoriske ændringer kan ikke løse pengeproblemer. Faglighed og kvalitet koster, og den håndsrækning havde vi gerne set direkte til psykiatriområdet, hvor folk er indlagt kortere tid, mens antallet af genindlæggelser stiger. Derfor vil vi arbejde for, at sundhedsreformen får fokus på at styrke socialpsykiatrien ude i kommunerne, siger han.
For nogle mennesker betyder den specialiserede indsats mere end at bo tæt på hjælpen. Den rette behandling er for nogle borgere vigtigere end postnummeret
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Flyttedag på specialområdet
Mens de socialpædagoger, der er ansat i fx hospitalspsykiatrien eller i andre jobs på landets hospitaler rent ansættelsesmæssigt ikke vil blive berørt af, at de fem regionsråd forsvinder, og der oprettes nye sundhedsfællesskaber og sundhedsforvaltninger, kommer medarbejdere inden for det specialiserede socialområde til at skifte arbejdsgiver, når de således overgår til landets kommuner.
Og det undrer Benny Andersen, at regeringen nu vil splitte det specialiserede socialområde ad.
– Det er jo lidt paradoksalt, at man på sundhedsområdet er enige om, at man skal samle specialer, viden og ekspertise ét sted, mens man på det specialiserede socialområde splitter det ad. Der er stor risiko for, at specialviden går tabt. For nogle mennesker betyder den specialiserede indsats mere end at bo tæt på hjælpen. Den rette behandling er for nogle borgere vigtigere end postnummeret, siger han.
Socialpædagogerne følger forhandlingerne om sundhedsreformen tæt. Og hvis regeringen opnår en aftale om sundhedsreformen, vil forbundet gøre alt for at sikre, at strukturændringerne sker på en god og ordentlig måde, så de medarbejdere, der bliver berørt af reformen, ikke oplever forringelser i deres ansættelsesvilkår.
Det indeholder det nye udspil
Regeringen har netop præsenteret et udspil til en sundhedsreform - ’Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’. Her er nogle af de vigtigste punkter:
- Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner til en ny fond, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.
- De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.
- Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag: Et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styring, derunder fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder. Og så oprettes der 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber.
- De ca. 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning overgår til kommunerne.
- I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.
- I 2022 skal der optages 2.000 flere sygeplejersker på landets studier, og der kommer 160 ekstra pladser på medicinstudiet i 2019 og 2020