Udviklingshæmmede narres til dårlige køb
Mange socialpædagoger på bosteder og andre tilbud for fx udviklingshæmmede eller hjerneskadede oplever, at borgerne får problemer med kviklån og dyre impulskøb. Det viser en medlemsundersøgelse fra Socialpædagogerne
En borger kan ikke læse – og køber alligevel et halvt års abonnement på en avis. En anden er blind og kommer en dag hjem med en kæmpe, nyindkøbt fladskærm. Og en tredje køber gang på gang den nyeste, dyre mobiltelefon, før det gamle abonnement er udløbet – og det selv om han både er ord-og talblind og kun bruger sin telefon til at ringe.
Sådan lyder tre eksempler fra socialpædagoger, der arbejder med mennesker med forståelses-handicap. Og de er langt fra alene, viser en undersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet i 2018 med svar fra 240 medlemmer, der alle arbejder med udviklingshæmmede, hjerneskadede eller andre borgere med kognitive funktionsnedsættelser.
Lige knap halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har oplevet, at borgere enten har taget kviklån eller indgået større købsaftaler om fx en scooter, et tv eller en mobiltelefon uden at kunne overskue de økonomiske konsekvenser.
Særligt problemer med køb af mobiltelefoner går igen i beskrivelserne. Det grelleste eksempel kommer fra en socialpædagog, der fortæller, at en beboer på en enkelt dag tegnede 16 abonnementer hos et teleselskab ved fysisk tilstedeværelse i butikken – uden at ekspedienten stoppede det.
En anden påpeger, at det har været alt for nemt at købe en mobil til 1 krone. For hvis man ikke har evnerne til at gennemskue alt det, der kommer oveni den ene krone, hænger man måske på fem kontrakter, fordi man jo så også godt kan købe en mobil til kæresten eller veninden.
Telefonsælgere er ofte uforstående og ringer gentagne gange på trods af, at jeg som socialpædagog beder dem lade være og forklarer situationen
Deltager i medlemsundersøgelsen
Alt for lette ofre
Knap halvdelen af de medlemmer, der arbejder med borgere, som har indgået købsaftaler uden at forstå konsekvensen, har oplevet, at enkelte butikker eller firmaer bevidst har udnyttet borgernes manglende dømmekraft. Fx skriver en af deltagerne:
– Telefonsælgere er ofte uforstående og ringer gentagne gange på trods af, at jeg som socialpædagog beder dem lade være og forklarer situationen. Der er ofte ikke forståelse for udviklingshæmning og ej heller forståelse for, at vedkommende skal have hjælp til at sige nej.
En anden skriver:
– Det er specielt alle de sælgere, der ringer, som er fristende for mange af vores borgere. Men også sælgere, der står ved større supermarkeder og vil sælge abonnementer eller andet. Her er det vores oplevelse, at sælgerne spotter ’de lette ofre’ – vores borgere – på lang afstand.
Og en tredje fortæller om lokale butikker, der tilbyder kviklån, selv om de kender borgerne og ved, at de både handler med og uden hjemmevejleder.
– Vi oplever gentagne gange, at en borger har købt tv og anden elektronik gennem kviklån. Butikkerne har kendskab til borgernes kognitive udfordringer, så om det er bevidst udnyttelse? Ja, det er det jo set fra hjemmevejledernes perspektiv.
Læs også 'Gadesælgere presser vores borgere'
Aftalen annulleres
Undersøgelsen viser dog også, at socialpædagoger i flere eksempler efterfølgende har haft held til at redde borgerne ud af en økonomisk suppedas. Det gælder fx en borger, der til et homeparty købte et grydesæt uden at forstå, at hun skulle afdrage i lang tid – og som dermed ikke var klar over, hvor meget grydesættet reelt kostede.
– Da jeg ringede og talte med forhandleren, nævnte jeg, at når man taler med pågældende borger, er man ikke i tvivl om, at vedkommende ikke forstår, hvad det er, hun har bundet sig til. Og da jeg sagde det, blev handelen trukket tilbage med det samme, skriver en af deltagerne eksempelvis.
En anden fortæller:
– En borger blev ’overtalt’ til at få internet på trods af, at han hverken kan læse eller skrive. Det løstes dog til alles tilfredshed efter dialog med personalet.
Fra en tredje socialpædagog lyder det i undersøgelsen:
– Vi har en beboer, der bestiller alt muligt over nettet. Ofte ikke så dyre ting, men mængden af det bestilte gør, at det ind imellem har været for større beløb. Med personalets hjælp er det altid lykkedes at få en ordning, sådan at beboeren er sluppet for at betale. Andre køb ender med langt større frustrationer.
I undersøgelsen bliver der nævnt to konkrete eksempler på borgere, der i sidste ende er blevet økonomisk umyndiggjort, så de ikke længere har råderet over deres penge.
Læs også '5 værn mod dårlige køb'