Suad blev stærk som bydelsmor

Begejstringen for projektet er i hvert fald stor og dybfølt fra alle sider af det politiske spektrum. Hyldesten kommer fra både ligestillingsministeren i den regering, som netop har vedtaget det såkaldte paradigmeskifte indenfor integrations- og indvandrerpolitikken, og fra jurist og aktivist Natasha Al-Hariri.

Sidstnævnte kalder Bydelsmødrene ’et fællesskab uden lige’:

– Kvinder på tværs af etnicitet, religion, alder og baggrund går sammen og forener sig for at skabe bedre lokalmiljøer. Det er bygget på tillid og loyalitet, og det kræver mod at sætte den dagsorden de gør, siger hun.

Ligestillingsministeren kalder dem for klare rollemodeller:

– Det er seje, robuste og troværdige kvinder, der har formået at skabe sig den tilværelse i Danmark, som de gerne vil have. De gør samtidig en forskel for andre kvinder, der bliver bevidste om deres rettigheder og hjulpet til en tilværelse på egne vilkår, siger Eva Kjer Hansen (V).

Bruger egne erfaringer
De uddannede bydelsmødre er primært kvinder med minoritetsbaggrund, der med en kort bydelsmor-uddannelse i bagagen danner lokale netværk og støtter andre kvinder, der ofte er isolerede. Kvinder, som myndighederne har svært ved at nå.

Fordi Bydelsmødrene selv har oplevet de udfordringer og bekymringer, man kan have som fx nytilkommen kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, er det nemmere at vinde kvindernes tillid. Og at bydelsmødrene selv har både rødder i fx arabisk, tyrkisk eller afghansk kultur og sprog er nærmest en forudsætning for projektets succes.

Og Bydelsmødrene er en succes. For gennem Bydelsmødrenes støtte og arrangementer lærer de ellers isolerede kvinder om fordelen ved at stole på familiens kommunale sagsbehandler, gevinsten ved at deltage i skolens forældremøder - og hvordan man finder sine egne ben i opdragelsen af børn i dagens danske samfund.

En udvikling, der påvirker hele familien. Rapporter lavet af konsulentfirmaet Deloitte for Bydelsmødre viser, at kvinderne involverer sig mere i børnenes liv, og dermed brydes den negative sociale arv oftere. Også gevinsten for både det lokale område og hele samfundet er veldokumenteret, fordi Bydelsmødre fx forebygger radikalisering.

Suad blev bydelsmor
Og kvinden selv? Ja, hun styrker i hvert fald sine danskkundskaber, kommer måske tættere på arbejdsmarkedet eller starter på en uddannelse. Hun får selvtillid, lærer en masse om det danske samfund, hun kunne tænkes at starte på et motionshold - og måske bliver hun selv bydelsmor og giver det hele videre til en ny flok af kvinder.

På den måde kan ringene brede sig i vandet. I dag er der således 40 bydelsmødregrupper og 600 aktive bydelsmødre i hele landet.

Socialpædagogen Suad Zubeid er et godt eksempel. Hun er i dag uddannet sundhedsformidler og familiebehandler og arbejder som integrationskonsulent i Dansk Flygtningehjælp i København. Men som 26-årig stod hun et helt andet sted.

Efter en opvækst i Irak blev hun familiesammenført med sin mand, og de bosatte sig i Sønderborg. Hun kunne ikke sproget. Hun kunne ikke bruge sin uddannelse fra hjemlandet. Og derefter fik hun tre børn hurtigt efter hinanden.

Men Suad Zubeid fulgte ikke den vej, som statistikkernes sandsynlighed ellers udpegede for hende. Hun begyndte i stedet at arbejde frivilligt og danne kvindenetværk. I 2010 blev hun uddannet bydelsmor og gennemgik uddannelsens 14 moduler indenfor sundhed, familie og opdragelse, viden om samfundet og det praktiske og opsøgende arbejde som bydelsmor.

I dag er hun ikke i tvivl om uddannelsens betydning for hende.

– Det har styrket mine ressourcer, min personlighed og mig som mor og kvinde med anden etnisk baggrund. Jeg er blevet meget stolt af mig selv. Nu kender jeg det danske samfund godt, og jeg har hjulpet mange mennesker med forskellige problemer. Det er ikke svært at opnå alle de muligheder, jeg har som kvinde, for jeg er selv blevet hjulpet. Og at blive bydelsmor betød også, at jeg selv var klar, da mine børn blev teenagere, siger den 46-årige Suad Zubeid.

Bydelsmødre uddanner ikke kun en familie. De uddanner et helt samfund.

Rushy Rashid, journalist

Bydelsmødrene er rollemodeller. Det er seje, robuste og troværdige kvinder, der har formået at skabe sig den tilværelse i Danmark, som de gerne vil have. De gør samtidig en forskel for andre kvinder, der bliver bevidste om deres rettigheder og hjulpet til en tilværelse på egne vilkår.

Eva Kjer Hansen (V), ligestillingsminister

Fælles erfaring er nøglen
Skal Suad Zubeid koge Bydelsmødrenes succesopskrift ned til én ting, så er svaret den fælles erfaring.

– Jeg kender indvandrerkvinders behov. Som flygtningekvinde ved jeg, hvad hun kan have været udsat for, hvad hun kan opleve som mor i Danmark i forhold til børneopdragelse, og hvad hendes udfordringer er i forhold til integration, sundhed og personlig udvikling. For jeg har selv været der, fortæller hun og tilføjer:

– Vi kender hinandens kultur – og vi har haft de samme oplevelser. Og jeg kan bruge mine erfaringer som muslimsk kvinde i et vestligt land til at nå andre kvinder, lyder det.

I dag er Suad Zubeid aktiv i Bydelsmødrene i Ballerup, hvor hun også selv bor.

– Mange forældre kan være bekymrede for at tage i mod nogle af de tilbud, som det danske samfund tilbyder. Bekymrede for at miste den kultur og religion, som de kender hjemmefra. De kan være bange for kommunen, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter, men netop det hjælper vi dem som Bydelsmødre med at forstå, forklarer hun.

At hendes frivillige engagement giver resultater, kan hun se med egne øjne. For fire år siden mødte hun eksempelvis to kvindelige flygtninge, som lige var kommet til landet og nu boede i Ballerup med deres familie. Vedholdende sms’er fra bydelsmoren fik de to kvinder til at komme til foredrag og temamøder. Her lærte de en masse om samfund, demokrati og helt konkrete tips til børneopdragelse, og de blev samtidig motiveret til selv at blive bydelsmødre.

I dag skal den ene til at starte på VUC, hvor den anden kvinde allerede studerer ved siden af sit deltidsarbejde.

– De har virkelig fået styrket deres sprog og viden om det danske samfund. Og de hjælper selv andre. Det spreder sig!, siger Suad Zubeid.

Opdragelse eller social kontrol?
Bydelsmødrene holder sig ikke bare til cykelhold og sunde opskriftsbøger, men har også bud på løsninger på nogle af de helt store integrationsmæssige udfordringer som fx social kontrol og det, nogle politikere kalder parallelsamfund.

Suad Zubeid forsøger at udbrede begrebet ’positiv social kontrol’ til de mødre og familier, hun møder som bydelsmor. Forældre – og brødre – skal være klar over forskellen mellem at ville beskytte og så at bestemme. For negativ social kontrol kan minimeres, hvis familien lærer at bruge dialog i stedet for tvang – og hvis børnene kender deres egne rettigheder, forklarer hun:

– Som bydelsmor siger jeg til forældrene: I kan vejlede og vise jeres datter vejen, give hende jeres tillid og respektere hendes valg, da det er en del af hendes rettigheder i følge den danske kultur. På den måde kan man opnå et stærkt sammenhold i familien.

Suad Zubeid er symbolet på lige netop det ved Bydelsmødrene, som Eva Kjer Hansen og Natasha Al-Hariri jubler over. En integrationssucces, som peger mod nye tider.

Eller som Natasha Al-Hariri siger det:

– Jeg er utroligt stolt af at kende en god portion bydelsmødre, og jeg læner mig godt tilbage og hepper på alt, hvad de gør - for de forandrer Danmark.

Suad Zubeid er også selv stolt. Hun er stolt af at give sit engagement og værdier videre til sine tre store børn, der alle er i gang med en uddannelse. Og af som integrationskonsulent i Dansk Flygtningehjælp at arbejde for integration, for at flere flygtninge og indvandrere kender deres rettigheder og muligheder i Danmark - og at de bruger dem.

Der skal mere til
Men skal integrationen lykkes helt, så skal der mere til, mener Suad Zubeid. Vi skal selv vise gammeldanskerne, at vi vil være en del af Danmark, mener hun.

– Og vi skal erkende, at Danmark er vores børns land, når det er her, de bliver født og vokser op. Når de går i dansk børnehave og skole. Vi skal erkende det i hjertet, at vi - uanset hvor vi er, også når vi er hjemme i vores private hjem, stadig er en del af det danske samfund omkring os. Det giver en kæmpe forskel i børnenes tanker, for de kan mærke det. Det dér tilhørsforhold, siger Suad Zubeid.

For der er problemer med integrationen i dag, mener bydelsmoren. Og løsningen starter med det tilhørsforhold, mener hun.

– Vi er en del af fællesskabet, og vi har de samme rettigheder og dermed også de samme pligter. Vi har selv pligt til at forsøge at udvikle os. Det er ikke kommunens opgave, men min egen, at jeg har et smil på læben og arbejder på at give mit barn et godt liv. Og når jeg møder samfundet sådan, så er der større sandsynlighed for, at danskerne vil byde mig velkommen, siger bydelsmor, integrationskonsulent, familiebehandler og mor – Suad Zubeid.