Det er meget mere end computerspil
E-sport hjælper udadreagerende unge med at opbygge relationer og kommunikere bedre med andre. Det viser erfaringerne på VoksenBøgen i Aalborg Kommune, hvor socialpædagog Mette Sørensen har sat e-sport på skoleskemaet for eleverne på STU
I et lille mørklagt lokale sidder en gruppe unge mænd i magelige gamerstole og stirrer koncentreret ind i hver deres computerskærm. På skærmene løber, skyder og likviderer de terrorister, mens indædte kommentarer flyver gennem luften:
– Årh christ, gå nu fucking væk.
Vi er på VoksenBøgen i Aalborg Kommune, hvor de unge går på en særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Hver torsdag er der e-sport på skemaet, og de unge har valgt, at de især vil koncentrere sig om spillet Counter-Strike.
Det er kort fortalt et actionpræget skydespil, hvor en gruppe terrorister og antiterrorister kæmper mod hinanden. Der er fem spillere på hvert hold, og man spiller online mod hinanden.
Det er 17-årige Tobias Lund Jacobsen, der er holdets kaptajn, og dermed er det ham, der lægger taktikken for de andre spillere:
– Det kan godt være et stort ansvar indimellem, for jeg skal jo holde styr på de andre, siger han, inden han spiller videre med headset for ørerne og øjnene stift rettet mod skærmen.
Træner sociale færdigheder
Umiddelbart lyder skydespil og unge med ADHD og udadreagerende adfærd måske som en dårlig cocktail. Men på VoksenBøgen er erfaringerne positive. Her bliver Counter-Strike og e-sport brugt til at udvikle elevernes evner til at fungere i sociale sammenhænge.
– Det er meget mere end computerspil, for det træner de unges sociale færdigheder, og de lærer en masse om kommunikation, konfliktløsning, fællesskab, strategi og sundhed, siger socialpædagog Mette Sørensen.
Inden hun fik ideen til at sætte e-sport på skemaet, havde hun ikke selv spillet Counter-Strike. Og hun tænkte faktisk, at den måde, som de unge reagerer på under spillet, er uhensigtsmæssig.
– Men nu kan jeg bedre sætte mig ind i, hvorfor de reagerer, som de gør, når de er inde i spillet. Som alle andre bliver de grebet af spillet, og de reagerer præcist som andre unge gør, når de spiller. Forskellen er, at vi i fællesskab har sat nogle rammer for spillet og lavet nogle regler for, hvordan man skal tale sammen inde i gamer-rummet, siger hun.
I mine øjne er de unge bare verdensmestre til det her, og jeg er ydmyg. E-sport har givet os og de unge endnu bedre mulighed for at få øje på de mange ressourcer, som de rent faktisk har
Mette Sørensen, socialpædagog VoksenBøgen
Fokus på sundhed
På VoksenBøgen bliver e-sport brugt som en metode til at træne de unge i at give hinanden positiv feedback og tale til hinanden på en ordentlig og konstruktiv måde. Mette Sørensen oplever, at når de unge er i gamer-rummet, så er de gode til at inkludere hinanden, og de er gode til at motivere hinanden – også når nogen dummer sig.
– Det er mit håb, at de kan bringe de færdigheder med ud i virkeligheden, så de kan blive bedre i andre sociale sammenhænge, siger hun.
E-sport har også vist sig at være en god måde at arbejde med sundhed på. I begyndelsen kom de unge slæbende med energidrikke, når det blev torsdag, og de skulle til e-sport. Men i fællesskab satte de nogle rammer for, hvad der skulle indtages - og nu er aftalen, at energidrikke ikke hører hjemme i gamer-rummet. Nogle af de unge har også haft en tendens til at leve om natten og sove om dagen. Men e-sport har hjulpet dem til at få en mere normal døgnrytme, fordi de er blevet motiverede for at møde til tiden.
– Vi har fokus på, at når man går til e-sport, så er det vigtigt at huske sin søvn, at spise sundt og få noget motion. De unge drømmer jo om at få et professionelt hold, og hvis man vil være virkelig god, så skal man både have fokus på sin mentale og fysiske sundhed, siger Mette Sørensen.
Øver demokrati
Oprindeligt fik hun ideen til at sætte e-sport på skemaet, fordi hun kunne se, at det gjorde mange andre skoler og ungdomsuddannelser.
– Jeg tænkte, at vores elever skulle have de samme muligheder som alle andre unge, men så viste det sig, at e-sport faktisk på så mange planer var et godt redskab til at arbejde med de unge. De får også øvet sig i at deltage i et demokratisk fællesskab, hvor de sammen har bestemt, hvordan gamer-rummet skal indrettes, og hvilke regler der skal gælde derinde. De har forholdt sig budgetter og givet rådgivning omkring hvilke computere, der skulle købes. Og hver torsdag holder vi i fællesskab spiller- og taktikmøder og evaluerer, hvordan spilledagen er gået, fortæller Mette Sørensen.
Målet er, at de unge kan komme ud og deltage i forskellige LAN-events, hvor unge mødes og spiller mod hinanden.
– Vores unge har ikke mødt andet end nederlag igennem deres skolegang, og det vil have stor betydning, hvis de kan komme ud og være på lige fod sammen med andre unge omkring noget, som de faktisk er rigtig gode til, siger hun.
De er eksperterne
Inden e-sport for alvor kom på skoleskemaet, var Mette Sørensen og to kolleger afsted for at blive uddannet e-sport instruktører hos DGI.
– Alligevel blev vi overraskede over, hvor dygtige de unge er til spillet, og hvor stor teknisk viden de har. Du skal da lige vænne dig til, at det pludselig er eleverne, der er eksperterne - men vi har så fået en mere coachende rolle.
Faktisk mener Mette Sørensen, at det er rigtig godt for alle parter, at der her er et område, hvor personalet ikke er de klogeste.
– I mine øjne er de unge bare verdensmestre til det her, og jeg er ydmyg. E-sport har givet os og de unge endnu bedre mulighed for at få øje på de mange ressourcer, som de rent faktisk har.