I kontakt med kroppen
For mennesker med en spiseforstyrrelse kan berøring og kropskontakt være angstprovokerende. Men pædagogisk massage får tankerne til at falde til ro - og kroppen til at slappe af
Der er dage, hvor det kun bliver til snak. Om følelser, bekymringer og et kaos af tanker. Og så er der dage, hvor en nænsom berøring ikke føles helt så farlig.
– I starten var det skrækkeligt. Der er kropsdele, jeg helst undgår i hverdagen for enhver pris. Min mave, min rumpe og mine lår. Så at lade andre røre ved min krop er meget grænseoverskridende.
Sådan fortæller Hanna - kort før hun lægger sig til rette på briksen i det lysdæmpede enkle rum, der er særligt indrettet til pædagogisk massage. Frirummet, hedder det.
Hanna er en af de syv borgere med spiseforstyrrelser, som bor på Botilbuddet Windsor i Århus - og hun får, når hun føler sig mentalt klar til det, pædagogisk massage en gang om ugen.
’Tag en dyb indånding. Mærk, hvor mine hænder ligger på din skulder. Træk vejret dybt. Det er rigtig fint’.
Han taler med blød og blid stemmeføring, massøren Eirik Tollefsen, mens Hanna gradvist slapper mere og mere af på massagebriksen. Hun er klædt i løst afslappet tøj og ligger under et tæppe. Og nogle gange vælger massøren at bruge en varmepude som en slags beskyttende skjold mellem hans hænder og Hannas krop.
– I pædagogisk massage arbejder jeg meget med, at det ikke er en behandling - det er en handling, hvor vi er sammen om noget. Mange beboere har det så svært med at blive rørt og har voldsomme spændinger, så her forsøger vi at skabe et frirum, hvor de tør have det godt, og hvor deres nervesystem kan slappe af, siger Eirik Tollefsen, som én gang om ugen tilbyder pædagogisk massage på Windsor.
Tager tid at slappe af
Til forskel fra traditionel massage, hvor det ofte handler om at få masseret ømme muskler og infiltrationer, er pædagogisk massage mere en måde at kommunikere på. Og et pædagogisk redskab, som mennesker med spiseforstyrrelser kan have stor glæde af, fordi de som en del af deres sygdom har et forvrænget forhold til deres krop og en udpræget berøringsangst, fortæller Eirik Tollefsen.
– En spiseforstyrrelse er så livsinvaderende en sygdom, og beboerne har ekstremt svært ved at slippe kontrollen og mærke deres krop. Men skal du have kontakt til din krop, må følelserne aktiveres. Så min massage bygger på relationer, på nærhed og tillid. Stille og roligt tør de mærke efter, hvordan de har det - og give sig selv lov til at slappe af og tage imod, siger han.
Og det tager tid. Det ved Hanna, som stadig har det lidt svært med at blive rørt ved, selvom hun har fået massage gennem to et halvt år.
– Jeg er helt klart blevet bedre til at slappe af. Gennem massagen formår Eirik at give min krop lidt omsorg i hverdagen, når jeg nu ikke selv er i stand til det. Massagen har virkelig gjort mig opmærksom på, hvor ondt jeg går og har alle mulige steder, og hvor slidt min krop er. Og jeg er nu nået så langt, at jeg også er i stand til at snakke med Eirik om alt det ved min krop, som jeg ikke bryder mig om, siger Hanna.
Hun vender sig rundt på siden, lukker øjnene - og mærker et blidt tryk dybt inde under skulderbladet. Musklerne bliver stimuleret, blodet ruller lidt hurtigere rundt i den trætte krop - og Hanna lader sig for en kort stund glide ind i en tilstand, hvor hun føler sig helt afslappet.
På Center for Pædagogisk Massage, cfpm.dk, kan du læse mere om massage som pædagogisk redskab.
Hanna, som optræder her i artiklen, hedder ikke Hanna i virkeligheden - men redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.
Min massage bygger på relationer, på nærhed og tillid. Stille og roligt tør de mærke efter, hvordan de har det - og give sig selv lov til at slappe af og tage imod
Eirik Tollefsen, massør