Stem socialpolitisk ved valget
Medlemmer i tusindvis har deltaget i Socialpædagogernes kampagne Socialpolitik.nu.
Over 1.000 har delt deres historier fra hverdagen, og de historier har formand Benny Andersen og Socialpædagogerne delt med politikerne på flere arbejdspladsbesøg. Og det slutter ikke her: Også efter valget vil historierne blive brugt i dialogen med politikerne, så de forstår, hvordan socialpædagogers arbejde gør en forskel for det enkelte menneske. For tiden er inde til en visionær #SocialpolitikNu. Du kan gøre en forskel ved valget: Stem socialpolitisk den 5. juni.
1000+ Herunder kan du se nogle af de mange socialpædagogiske historier fra hverdagen, vi har modtaget. Tak for de mange bidrag.
Hvad gør dig stolt som socialpædagog?
Over 1.000 socialpædagoger har delt deres historier om den virkelighed, de oplever på arbejdet. Her er tre eksempler på historier, der skaber stolthed:
’Jeg har samtaler med en kvinde, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling mange gange, og som fortæller, at hun nu efter vore samtaler tør gøre ting (f.x. gå ud i byen og handle, gå på kaffebar m.m.), som hun ikke har turdet de sidste tyve år. Så føler jeg, at mit arbejde virker’.
- Kirsten Jensen
’Alle har fokus på sygdom, medicin , blodprøver og der er ufattelig mange pligter til barnet/den unge, når man er syg. Mit fokus som socialpædagog er anderledes og med blik for det hele menneske, møder jeg dem lige der, hvor de er. Gennem leg, spil, kreative sysler og normalitet er jeg medskaber af så mange udviklende øjeblikke, hvor barnet/den unge lige for en stund kan glemme sygdom og indlæggelse. Lige for en stund have det sjovt og føle sig set som den man er’.
- Ann Karlsen
’Jeg er socialpædagog, 37 år og er blevet socialpædagog, da jeg elsker at gøre en forskel. Gøre
en forskel for de syv borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som jeg hjælper. Jeg føler
mig allermest stolt, når jeg gør ALT hvad jeg kan, fordi de syv er DYBT afhængige af mine kollegaers
og min hjælp. Jeg vil gerne råbe Jer politikere op, for vi har ikke tid nok. Vi bliver slidt op! De borgere, der har energi, kommer på ’arbejde’ nogle dage i hverdagene, men i weekenderne sker der absolut intet udover, at vi kan nå at hjælpe dem op og give dem mad. De skal have hjælp til ALT. Nogle har pårørende, og det skal de være glade for. Jeg mener, vi som samfund skylder disse mennesker mere livskvalitet! Hvad hvis vi var dem, husk det’!
- Birgitte Lind
Hvad gør dig stolt?
Del din historie på www.socialpolitik.nu