Dækning af udgifter til ferie
Vi vil gerne på charter med vores tre plejebørn i sommerferien, men det er ikke muligt pga. økonomi. Sådan skriver en familieplejer i facebook-gruppen for Socialpædagogernes familieplejemedlemmer. Læs hvad juristen fortæller om regler for udgifter til ferie
’Hej plejefamilier. Får I dækket jeres ferie omkostninger af kommunen? Vi vil gerne på charter med vores 3 plejebørn i sommerferien, men det er ikke muligt pga økonomi...
Hvordan gør I?’
Sådan lyder et spørgsmål i facebookgruppen ’Familieplejer – medlem af Socialpædagogerne.’ Svarene fra de andre familieplejere i gruppen viser, at der er store forskelle mellem kommunerne. Nogle får ikke en krone. Andre får et ferietilskud på fx 3.500 eller 5.000 kroner pr. plejebarn.
Desværre har du som familieplejer som udgangspunkt ikke krav på at få dækket de ekstra udgifter ved at tage plejebarnet med på ferie. Du har kun krav på at få dækket kost og logi, som når I er hjemme. Men det er et spørgsmål om en individuel forhandling – eller i nogle tilfælde et spørgsmål om kommunens egne retningslinjer – og nogle familieplejere får dækket en del af ekstraudgifterne til ferie.
Som det også gælder i forhold til andre omkostninger forbundet med plejebarnet, er du bedst stillet, hvis du laver en aftale om dækning af udgifter til ferie, inden du underskriver kontrakten.
Socialpædagogerne anbefaler, at du stiller en betingelse om, at såfremt du skal holde ferie med plejebarnet, skal kommunen dække de faktiske omkostninger.
Det får du hos Socialpædagogerne som familieplejere
- Fagforening og a-kasse
- Dagpenge, hvis du bliver ledig
- Stærk politisk interessevaretagelse med mange års erfaringen inden for plejefamilieområdet
- Lønforsikring, som dækker 80 pct. af din løn i op til 6 måneder
- Fagligt fællesskab og netværk
- Faglige arrangementer og temadage
- Adgang til Fagligt Selskab om udsatte børn og unge, som tilbyder faglige arrangementer og vidensdeling
- Mulighed for efteruddannelse via PUP – Professionshøjskolernes Uddannelse for Plejefamilier
- Digitalt nyhedsbrev målrettet familieplejere
- Fagbladet Socialpædagogen
- Rådgivning og bistand i forbindelse med ansættelsesretlige forhold
- Personlig hjælp hos psykologer ved alvorlige hændelser
- Juridisk hjælp og rådgivning
- Mulighed for advokatbistand med ekspertise i plejefamilieområdet
- Håndbog til plejefamilier om plejefamilieområdet og regler
- Mulighed for pensionsordning
- Billige forsikringer hos Alka
- Rabat på forsikringer hos Europæiske Rejseforsikring
- Mulighed for at tene forsikring hos Lærernes Brandforsikring
- Rabat i mere end 1.500 butikker med LO-plus kort og Forbrugsforeningen
- Rabat ved køb af bøger hos udvalgte forlag
- Gratis digitalt testamenter mv. og juridisk hjælp hos TestViva
- Rabat på billån i AL-bank via LO-plus
- Adgang til Facebookgruppe for plejefamilier
- Gratis indboforsikring til nyuddannede (til og med et år efter uddannelse).