icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fotoreportage-1.jpg
For Jens Henrik (tv), Mohammed (i midten) og Bent (th) tæller kammeratskabet højt, når de går på arbejde. ’De er så stolte over at være her og føler et kæmpe ejerskab over pladsen. På mange måder er det jo dem, der får det hele til at løbe rundt i hverdagen. Og som social­pædagoger er vi her reelt mest for at facilitere og støtte, siger socialpædagog Jesper Tengstedt.
Beskæftigelse

Lille plads med stort hjerte

Bygholm Sø Camping er langt mere end en campingplads. Det er også arbejdsplads for 14 borgere med funktionsnedsættelse, som med socialpædagogisk støtte holder pladsen ren og pæn hen over sommeren

Bygholm Sø Camping ejes og drives af Horsens kommune som en del af den beskæftigelsesindsats, kommunen har overfor borgere med særlige behov. På campingpladsen arbejder ca. 14 borgere med funktionsnedsættelse med støtte fra bl.a. socialpædagoger med at holde de grønne områder, vedligeholde bygninger og gøre rent. De fleste af borgerne er førtidspensio­nerede og bor i eget hjem eller på bosteder.

Når campingsæsonen slutter i september, og der er lukket ned for vinteren, rykker borgere og personale videre til skøjtebanen foran rådhuset i Horsens. Her arbejder borgerne med socialpædagogisk støtte med at drive skøjtebane, dvs. leje skøjter ud, sørge for at isen er glat og den slags opgaver.

’Jeg har fundet en frø. Hvad skal jeg gøre med den’? Theis (tv) er i gang med at slå græs – og når lige at redde en lille frø undervejs. Det giver anledning til en snak om naturens gang med socialpædagog Jesper Tengstedt (th), som råder Theis til forsigtigt at sætte frøen ud i naturen igen.

Bent er lidt dårligt gående – så derfor holder han sig mest til området omkring receptionen. Her har han en funktion som vicevært og sørger for, at gæsterne bliver lukket ind på pladsen, og at der er pænt og ordentligt rundt om receptionen. ’Han er så stolt af sit job og det ansvar, han har’, fortæller socialpædagog Jesper Tengstedt.

’Jeg føler mig så privilegeret at få lov til at gå rundt uden for hver eneste dag med en gruppe borgere, som er topmotiverede for at være her, og som har et helt unikt fællesskab. Jeg har et fantastisk givende job’, siger socialpædagog Jesper Tengstedt, som her får et af dagens mange kram fra Mohammed.

Campingpladsen er en af landets mindste med sine kun 28 pladser samt et antal shelters, teltpladser og fem nye hytter. Den ligger lige ned til Bygholm Sø i Horsens – midt i den smukkeste natur. Derfor handler mange arbejdsopgaver for de borgere, der arbejder her med socialpædagogisk støtte, om at passe og pleje de grønne omgivelser.

Sidste år blev der bygget fem helt nye hytter på Bygholm Sø Camping – og i år skal de lige have en tur igen med malerpenslen både indvendigt og udvendigt. Opgaven med at male vindueskarmene klarer Gitte, som er en af de ca. 14 borgere med funktionsnedsættelser, der arbejder på pladsen.

Hver dag kl. 9:30 samles alle medarbejdere for at følge op på dagens opgaver – og kl. 12 er der fælles frokostpause. ’Min største opgave er at sikre, at de hver dag får en god arbejdsdag – og at de får et større netværk, som de også kan trække på, når de ikke længere arbejder her’, siger social­pædagog Jesper Tengstedt (tv).

Udover Bygholm Sø Camping, hvor borgere med særlige behov er med til at passe og pleje de grønne arealer, har Horsens Kommune også arbejdspladser med støttet beskæftigelse på bl.a. et landbrug, et lager, en genbrugsforretning og et naturcenter. Alle steder tilbyder job med konkrete opgaver og ansvar, der tager højde for den enkeltes udfordringer.

For mange af de borgere, der arbejder  på campingpladsen, har de naturskønne omgivelser en nærmest helende effekt. Her kan man fordybe sig alene i jobbet – som her, hvor Mohammed klipper hæk, mens han kan høre fuglene synge. ’Vi tilpasser arbejdsopgaverne til den enkelte borger. Nogle har brug for ro, mens andre gerne vil være sociale’, fortæller socialpædagog Jesper Tengstedt.

De sidste syv år er 72-årige Karen Hansen kommet fast på Bygholm Sø Camping. ’Jeg har prøvet rigtig mange pladser rundt om i Danmark, men den her er så hyggelig. Og borgerne, der arbejder her, de er bare så søde og rare, og de gør et stort stykke arbejde’, siger hun.

Pladsens vicevært Bent har fejet hele området omkring receptionen – så er det tid til en kort pause og en iskold cola.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse