Lønforsikring gav Marlene mere end 150.000 kr

Marlene Staunfeldt glemmer aldrig den forfærdelige vinterdag, hvor hun med 40 minutters varsel mistede sine to plejebørn.

– Da vi sagde farvel om morgenen, troede vi bare, at det var en helt almindelig dag: ’Hej, hej, vi ses, når I kommer hjem fra skole.’ Og så blev jeg pludselig ringet op af en sagsbehandler, der fortalte, at jeg skulle pakke børnenes ting. Om 40 minutter ville de blive hentet og hjemgivet til deres mor.

Marlene Staunfeldt understreger, at hun ikke er utilfreds med, at anbringelsen blev ophævet.

– Men det er sindssygt, at det kunne gå så hurtigt. Det var så voldsomt. Især for børnene. De havde været hos mig i fire år, og så bliver de hentet på den måde. Den yngste prøvede at gemme sig, for hun ville ikke med. De bare græd og græd, selv om de også gerne ville hjem til deres mor.
Efterfølgende var Marlene Staunfeldt helt i chok, og efter rådgivning fra en psykolog valgte hun at sygemelde sig.

– Det var en forfærdelig tid. Jeg brød mig ikke om at gå ud, for vi bor i en meget lille landsby, hvor alle vidste, at vores plejebørn ikke længere boede hos os. Og måske troede de, at det var fordi, vi havde gjort noget forkert. Jeg følte skyld, men psykologen hjalp mig til at forstå, at det ikke var min skyld. Det var et vilkår, at børnene nu skulle være et andet sted.

En måneds opsigelse
Ligesom de fleste andre familieplejere havde Marlene Staunfeldt kun en måneds opsigelse, og midt i sorgen over den brutale afsked med plejebørnene, meldte de økonomiske bekymringer sig. For hvad skulle hun nu leve af?

– Efter halvanden uge meldte jeg mig rask – og arbejdsløs. Og da jeg kom til møde i A-kassen, fortalte de mig, at jeg var dækket af Socialpædagogernes lønforsikring, så jeg kunne få 80 pct. af min løn i seks måneder. Først kunne jeg næsten ikke tro det. Kunne det virkelig passe? Men ja, det kunne det jo, og så skyllede lettelsen ind over mig. Lønforsikringen betød, at jeg kunne få et pusterum. Jeg var ikke under noget økonomisk pres og havde faktisk muligheden for at gøre det, psykologen anbefalede mig: Jeg kunne tage den med ro, mens jeg søgte job.

Stadig plejemor
Langsomt vendte lysten til at blive plejemor tilbage, og nu fik Marlene Staunfeldt god hjælp hos Socialpædagogerne Lillebælt, hvor hun brugte af en faglig konsulenter som sparringspartner.

– Det var meget vigtigt for mig, at jeg kun skulle sige ja til et nyt plejebarn, når der var et godt match, og her hjalp han mig med argumenter, når der var et dårligt match. Fx fik jeg tilbud om at få en teenagedreng i pleje, men på det tidspunkt havde vi selv to teenagedøtre, og den kombination ville ikke være god for vores familie.

Efter et halvt års tid kom der et godt match, og i dag er Marlene Staunfeldt stadig familieplejer.
– Senere har jeg haft et andet plejebarn, der også blev hjemgivet, men det foregik på en helt anden måde: Det var aftalt i god tid, så vi kunne planlægge en fin afsked for barnet. Det andet, det var simpelt hen ikke i orden.