icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
anja-kirk-og-aanja-buus.jpg
Tilbudsleder Anja Kirk (tv) fra bo- og aktivitets­tilbuddet Kastanien på Sødisbakkes så markante effekter af socialpædagog Anja Buus’ deltagelse i efteruddannelse i observations- og iagttagelsesteknik.
Det jeg ser

Nu er der ingen synsninger

Tilbudsleder Anja Kirk fra bo- og aktivitets­tilbuddet Kastanien på Sødisbakkes så markante effekter af socialpædagog Anja Buus’ deltagelse i efteruddannelse i observations- og iagttagelsesteknik.

Anja Kirk (tv) om Anja Buus (th).

- Nu er Anja meget dygtig. Men hun har fået en ny forståelse af at kunne opstille hypoteser, få dem af- eller bekræftet gennem præcise observationer – og derefter tilrettelægge pædagogikken individuelt på baggrund af det.

- Nu er det ikke synsninger eller private forestillinger, der afgør indsatsen, men evidens. Konkret betyder det fx, at en borger har fået mange flere gode dage, fordi Anjas arbejde viste en sammenhæng mellem grønne risikovurderinger og det, at han ikke sover længe om morgenen.

- Anja observerede dels selv, men lavede også præcise registreringsskemaer til kollegerne, når hun ikke selv var på arbejde. Nu arbejder vi socialpædagogisk med at motivere ham til at stå tidligere op. Vi havde selv tilrettelagt efteruddannelsesforløbet i objektiv observations- og iagttagelsesteknik. Den konkrete hypotese gjaldt kun denne ene borger, men metoden kan bruges til at tilrettelægge pædagogikken individuelt til alle borgerne.

Hvordan ser du god socialpædagogik?

Har du en kollega, som er god til noget særligt? Eller som gør noget helt konkret i hverdagen, som inspirerer dig, gør en forskel for borgerne eller som bare er udtryk for god socialpædagogisk? Så vil vi gerne fortælle andre socialpædagoger om det. Send en mail til nyhedsrum@sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis