Svært når mor og far er plejeforældre

’[...] når man f.eks. skulle planlægge en fødselsdag, og man havde plejebørn. Det var så ikke der, man holdte fødselsdag. Der var allerede en del at se til der. Så det var meget planlægning uden om at de også kunne få den her almindelige hverdag’.

Informant i bachelorprojektet

Hensynet til plejebørnene kan medføre omfattende planlægning for at skabe forudsigelighed for plejebørn, der kan have brug for meget faste rammer. De biologiske børns rytme kan derfor blive tilsidesat til fordel for plejebørnenes:

[...] hvis man lige kommer 5 min for sent ud af døren, kan det ødelægge resten af dagen for i hvert fald den ældste af pigernes, fordi hun er meget sensitiv, så det er meget med planlægning, og det har været meget efter sådan deres rytme, og det synes jeg nogen gange har været lidt svært [...]

Informant i bachelorprojektet

Privatsfære eller institution?
Den professionelle omstrukturering af familielivet og privatsfæren kan være omfattende og have konsekvenser for familiens måde at fungere på. Vores undersøgelse peger på, at hjemmet kan blive til en mere eller mindre permanent arbejdsplads. Det kan påvirke forældrenes overskud til deres egne børn.

[...] Det er jo ikke et almindeligt 7-16 arbejde. Du er altså på arbejde 24 timer i døgnet. Du har ikke nogen pause, du kan ikke trække dig på noget tidspunkt. Der er ikke noget pusterum, hvis bølgerne går højt i en uge, fordi det er en dårlig uge eller et eller andet.

Informant i bachelorprojekt

I plejefamilien sker der en form for institutionalisering af hjemmet. At være plejefamilie komplicerer familiens funktion og gør den mere uforudsigelig. En respondent beskriver, hvordan det fx skinnede igennem, når hun kom hjem og ’der var møder i hjemmet’, hvor hun måtte vente med at komme ind i dele af huset, hvilket var en speciel følelse; en følelse af, at huset fik en anden betydning end hjem.

Respondentens sikre base blev i en vis forstand truet, fordi hun ikke vidste, hvad der ventede hende: Forældrene som nære omsorgsgivere i en privatsfære - eller forældrene som professionelle i en institutionel ramme.

Uforudsigelig størrelse
Vores respondenter har altså på forskellig vis oplevet, at plejefamiliefunktionen har gjort hjemmet til en tvetydig og til tider svært gennemskuelig og uforudsigelig størrelse. I visse situationer har hjemmet primært haft en professionel funktion som et pædagogisk tilbud til plejebarnet, i andre situationer har hjemmet udgjort rammen om nære og dybe personlige relationer.

Plejeforældrenes egne børn synes altså at have oplevet en form for hjemløshed i deres eget hjem, som også har kunnet true den trygge tilknytning til forældrene, fordi det ofte har været uvist, om forældrene var mentalt til stede, og om man mødte hjem til professionelle på arbejde eller forældre i en hjemlig sfære.

Det har i den forstand til tider været svært at vurdere og forudsige, hvornår forældrene har været på arbejde, og hvornår de har haft fri og har været til rådighed - også selvom de var hjemme. Grænsen mellem hjem og arbejdsplads og mellem den private og professionelle sfære har altså i et eller andet omfang været sløret.

Mangler professionel støtte
Som andre undersøgelser også peger på, kan plejefamiliefunktionen forhindre de biologiske børn i at dele deres bekymringer og problemer med deres forældre, også vedrørende det at være plejefamilie: ’Hvordan kan jeg tillade mig at være ked af det, når vi egentlig passer på nogen, der har det meget sværere? Det var jo den følelse, man gik med’, lyder det fx fra et biobarn.

De biologiske børn kan få en oplevelse af, at deres følelser er forkerte og irrelevante, hvis de ikke oplever, at de bliver taget alvorligt.

[...] men der er jo aldrig nogen, der er kommet og spurgt mig, hvordan jeg egentlig synes, det gik, altså så har jeg selvfølgelig selv sagt det til mine forældre, eller vi selv har snakket om det, men det tager de jo ikke for noget, det har jo ikke nogen betydning.

Informant i bachelorprojekt

Når barnet eller den unge ikke oplever, at forældrene anerkender deres perspektiv, kan det medføre et tillidsbrud, som er skadeligt for relationen mellem børn og forældre.

Savner inddragelse
Noget tyder altså på, at det af og til er forældrene, som egenhændigt og hen over hovedet på børnene tager beslutningen om at blive plejefamilie. Dette kan være problematisk, fordi forskningen bl.a. viser, at en stor del af plejeforældrenes egne børn savner inddragelse og savner at blive hørt. Vores undersøgelse bekræfter dette:

[...] mine forældre kom og sagde, at der flyttede et barn ind [...] Jeg kan ikke huske, at de har taget mig med på råd eller spurgt ’er det noget, I kunne tænke jer?’. Det var ligesom en voksen beslutning, kan man sige.

Informant i bachelorprojekt

Derudover viser vores undersøgelse også, at plejeforældrenes egne børn har behov for professionelle samtaler og professionel støtte:

[...] jeg tror kommunen, det de skulle have gjort var at [...] have fokus på, måske have haft nogle samtaler løbende med os biologiske børn om, ’hvordan synes du det går, og er der noget her og i dag [...]?’, og så har de sådan et statusmøde kun med plejebørnene om at høre, hvordan går det, og det kunne jeg måske også have tænkt mig, de også havde haft til os, også fordi vi jo står på sådan en sidelinje, som er lidt udefinerbar, så det er helt klart, at der kunne man havde taget mange ting tror jeg’.

Informant i bachelorprojekt

I forlængelse heraf efterlyser alle vores informanter, at de personrettede tilsyn (Jf. Servicelovens § 70 stk. 2) også har fokus på plejeforældrenes egne børn.

Børnekonventionen
Det er ifølge Børnekonventionen problematisk ikke at tage hensyn til de biologiske børns perspektiv, fordi de har ret til beskyttelse og ret til frit at udtrykke egne synspunkter i alle forhold, som vedrører dem selv. Forskning på området bekræfter også de biologiske børns behov for at blive set og hørt, inddraget og modtage professionel støtte.

I forlængelse heraf nævner alle vores informanter det problematiske i, at det i plejefamilien kun er primærpersonen, som modtager grundkursus og efteruddannelse, og der derfor ikke er noget ’familieorienteret [...], hvor hele familien skal afsted og skal have nogle redskaber[...]’.

Informanterne ser altså et behov for, at der tilrettelægges familiekurser, hvor hele familien inddrages, så alle har en grundlæggende forståelse for plejebørnenes behov og det at være plejefamilie.