Vær godt klædt på til specialistjobbet
Ny viden. Udsyn. Inspiration. Netværk med socialpædagoger, der arbejder inden for samme felt. Ja, der kan være mange begrundelser, når socialpædagoger søger om efteruddannelse
Dem, jeg lige har nævnt, hører jeg nogle gange. Men jeg hører ligeså ofte om et behov for helt konkret faglig opgradering. Altså at man som socialpædagog ønsker at blive bedre til at bruge relevante redskaber og metoder indenfor ens kernefaglighed.
Og man kan som formand kun være tilfreds med medlemmer, som ønsket at blive dygtigere. Selvfølgelig skal vi arbejde for at give socialpædagoger den bedste efter- og videreuddannelse. Og selvfølgelig skal vi gøre det sammen med arbejdsgiverne.
Vi er allerede godt på vej ved oprettelsen af Kompetencefonden. Men vi skal mere end det. For når I arbejder på komplekse og højt specialiserede områder, skal I naturligvis være fagligt klædt på til det. Både for jeres egen skyld, men også for borgerens skyld. Og for resten af samfundet.
Selvfølgelig skal vi arbejde for at give socialpædagoger den bedste efter- og videreuddannelse. Og selvfølgelig skal vi gøre det sammen med arbejdsgiverne.
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne