Dur det med døgn-vagter?

Døgnvagterne er en fordel for borgerne, fordi det skaber kontinuitet. Den samme medarbejder, som har været der hele dagen, er også den, der siger godnat om aftenen og godmorgen næste dag.  Jeg arbejder fra kl. 8.00 til 8.15 næste dag. Det giver mig som oftest mulighed for at følge problemerne til dørs, hvis der er opstået en konflikt med en borger. Vi kan sove på det – og det er stadig mig, der er der om morgenen. Når jeg møder kl. 8, får vi desuden en ensartet døgnrytme – et fælles flow, og jeg kan lettere planlægge længerevarende aktiviteter med borgerne uden at spekulere på vagtskifte midt på dagen. Endelig giver sammenhængende fridage fantastiske muligheder. I et arbejdsliv, hvor aften og weekendarbejde er et vilkår og slider på ens sociale liv, har de sammenhængende fri­dage en kæmpe værdi
for privatlivet. Fridagene betyder også, at man kan restituere fra arbejdet og komme til­bage med overskud.

NEJ

Merete Weindel Jakobsen, socialpædagog på Sølund Boenhed i Skanderborg

Døgnvagter er en uskik. Arbejdstider, hvor man involverer aften og nat, er simpelthen så dårligt for krop og helbred. Skæve arbejdstider og natarbejde øger risikoen for brystkræft. Man kan blive syg af det. Jeg ved godt, at nogle trives med det. Men historien viser os, at det er usundt. Det er også derfor, at fagbevægelsen gennem mange år har kæmpet for ordentlige arbejdstidsregler, fx hviletidsreglen, så man kan få sig en ordentlig hvileperiode efter en dags arbejde. Jeg har altid selv undgået det, og jeg vil nødig have indført døgnvagter på min arbejdsplads, for det kommer til at presse resten af kollegerne. Der opstår en forventning om, at man gør det. I forhold til borgerne er det heller ikke godt. Man har ikke det samme overskud, når man har været på arbejde i over 20 timer. Som socialpædagog bør man være den bedste udgave af sig selv. Det er man ikke, når man er træt.