icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Snoezelhuset22.jpg-1128.jpg
Nærvær: Socialpædagog Maria Buie sidder ansigt til ansigt med Linda i kuglebadet. De har øjenkontakt og holder hinandens hænder. I den time besøget varer, er de to alene sammen. ’Relationsarbejdet styrkes, når man er her. Man er meget tæt sammen én til én – det skaber et fælles tredje’, siger Maria Buie.
FOTOREPORTAGE

En stund i sansernes vold

I et bassin fuld af lysende kugler mærker Linda sin krop. Kørestolen er parkeret, og i et øjeblik er hun frit flydende i kuglebadet. Vi har besøgt Snoezelhuset i Gentofte. Et sanseoplevelseshus, hvor mennesker med sanseforstyrrelser kan få stimuleret kroppens sanser gennem lys, lyd og føleindtryk – og for en stund opleve følelsen af at være i balance

Pause Besøget i Snoezelhuset er en pause fra hverdagens rutiner, struktur og krav. Her er intet ur, intet dagslys – og ingen andre. Brugeren er i centrum og bestemmer farten og aktiviteterne. Nogle går på opdagelse, andre søger fordybelse.

Velvære: Linda har været meget urolig her til formiddag, men jeg kan høre på hendes lyde og se på hendes ansigt, at hun har det rigtig godt lige nu, siger socialpædagog Maria Buie. Hun kender Linda godt og aflæser løbende, hvordan hun har det. Også for det utrænede øje er forskellen er mærkbar. I det øjeblik, Linda tager Snoezel­husets rum i brug, bliver hun rolig og afspændt.

Rum til alle sanser
Med flere forskellige sanserum åbner Snoezelhuset i Gentofte dørene for både børn med særlige behov, voksne med fysiske og/eller psykiske funktions­nedsættelser, demens eller psykiatriske lidelser. Besøget tilpasses efter den enkelte brugers sansesystem. 

Ordet snoezel stammer fra de to hollandske ord ’snuffelen’ og ’doezelen’, der betyder hhv. ’snuse’ og ’døse’. Snoezel er ikke decideret behandling, men det hjælper borgere med sanseforstyrrelser til bl.a. at få bedre kontakt til kroppen, mærke sig selv, opleve velvære, ro eller få øget eller sænket arousal­niveauet. Hvert rum i huset har et særligt multisensorisk miljø, hvor lys, lyde, farver, genstande og den fysiske indretning stimulerer brugerens sanser.

Når hjælperen/omsorgspersonen går ind i sanseoplevelsen sammen med brugeren, bliver handlingen, udover selve sanse­oplevelsen, også en rolig opbygning af sociale relationer mellem de to parter og åbner op for følelsen af samhørighed.

Forandring: Linda har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og er kørestolsbruger. I Snoezelhuset får hun mulighed for at komme ud af stolen og opleve sin krop i et andet miljø. Fx i den bløde, varme vandseng, som bølger med hendes bevægelser. I dag falder hun i søvn, andre gange ligger de to helt tæt.

Stemningsskifte: Når Linda er urolig, reagerer hun bl.a. med høje og hyppige lyde, rokker med kroppen og bider sig i hånden. Men i både vandsengen og i kuglebadet ændres hendes kropssprog markant. Kroppen afspændes, hun kommer kun med få og ganske stille lyde, og hun formår at holde øjenkontakt med socialpædagog Maria Buie.

Opmærksomhed: Brugerne bliver ofte mere bevidste, opmærksomme og nærværende, når de bliver sansepåvirket i et tilpasset og fortroligt miljø som i Snoezel­huset. De får en bedre mulighed for at kontrollere tanker og følelser. De bliver mindre selvskadende og udadreagerende – og flere oplever, at de sover bedre om natten, forklarer ergoterapeut Mika Schleien.

Sanseprofil: Ergoterapeut Mika Schleien giver alle husets brugere og ledsagere et introduktionskursus i sansesystemet, hvorefter de selv har mulighed for at benytte huset. Hun tilbyder også at lave sanseprofiler på brugerne, som beskriver, hvordan deres sansesystem er.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Socialpædagogisk praksis, Børn og unge