icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bornholm-beskaaret.jpg
GF Bornholm

Bornholm fejrer medlemsfremgang

I to år har kreds Bornholm haft et særligt fokus på at skabe ekstra synlighed og nærvær i medlemmernes dagligdag. Det har ført til en markant stigning i antallet af medlemmer, fremgik det på kredsens generalforsamling den 10. oktober

-Vi er tæt på dig og din hverdag.

Sådan lyder titlen på kreds Bornholms medlemsprojekt, der i de sidste to år har fokuseret på at skabe mere synlighed blandt medlemmerne på klippeøen.

Og projektet, der ligger i tråd med Socialpædagogernes medlemsprojekt, ’Vi er Socialpædagogerne’, har haft meget konkrete resultater. For siden oktober 2017 er kredsen vokset med omkring 50 medlemmer, så kreds Bornholm nu repræsenterer over 400 socialpædagoger.  

Og det er en glædelig nyhed, for organisering er et vigtigt indsatsområde, hvis man som fagforening og lokal kreds vil have indflydelse og være noget for andre, fortalte kredsformand Bitten Sohn Thomsen i sin beretning på kredsens generalforsamling den 10. oktober.

-For jo flere vi er med i fællesskabet, jo stærkere står vi i forhold til at præge både arbejdsforhold, faget og socialpolitikken.

På generalforsamlingen blev Bitten Sohn Thomsen valgt som kredsformand og HB-medlem, mens Karen Lisbet Kusk blev valgt som kredskasserer.

Helle Rottbøll, Flemming Bærnthsen og Annette Andersen fik hver en post som bestyrelsesmedlemmer.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Generalforsamling, Kredse