icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fif_fra_juristen_1128x600px_72dpi.jpg
Cathrine de Voss, juridisk konsulent hos Socialpædagogerne
Fif fra juristen

Familieplejer vandt sag om feriepenge

Med hjælp fra Socialpædagogerne Østjylland har en familieplejer vundet en sag om feriepenge, og får nu udbetalt 5 ugers ferie. Sagen handler om varsling af ferie

Der kan være penge i at gå til kredsen, hvis der opstår en strid om ferie. Det viser en sag fra Socialpædagogerne Østjylland, hvor en familieplejer med kredsens hjælp netop har vundet en sag om retten til feriepenge, og derfor får udbetalt feriepenge for 5 uger.

Andre plejefamilier kan måske også få udbetalt feriepenge

Sagen er lidt speciel, men for andre familieplejere er pointen klar: Hvis kommunen ikke kan dokumentere, at der er aftalt eller varslet ferie, så kan det være, at ferien ikke kan betragtes som afviklet – og så kan du måske få feriepenge udbetalt. Men du skal sørge for at kunne dokumentere, at du har rettet en henvendelse til kommunen i ferieåret vedrørende feriepenge, da der så kan være tale om en feriehindring.

Socialpædagogerne klagede til STAR

I den konkrete sag havde Socialpædagogerne Østjylland på vegne af et familieplejemedlem klaget til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i daglig tale STAR. 

Krav om efterbetaling af feriepenge

Kredsen havde rejst krav om, at medlemmet skulle have efterbetalt feriepenge for hele tre år, og styrelsen kom frem til, at kommunen skulle efterbetale feriepenge til medlemmet for det ene ferieår – nemlig ferieåret 2015/2016.

Begrundelsen var, at kommunen ikke kunne dokumentere, at de havde varslet korrekt ferie, og at kommunen kunne derfor kunne anse ferien for afholdt. Medlemmet havde rettet henvendelse til kommunen i marts 2016 og spurgt til sine feriepenge fra optjeningsåret 2014, da hun ikke havde holdt ferie i 2015.

STAR lagde i sin afgørelse vægt på, at når der opstår en tvist om krav på feriepenge i ferieåret, så er man feriehindret. På den baggrund fandt STAR, at kommunen skulle udbetale feriepengene, der var optjent i 2014.

For det efterfølgende ferieår (2016/2017) fandt STAR derimod, at kommunen i marts 2016 havde varslet ferien til afholdelse og medlemmet havde ikke gjort indsigelse i forhold til den varslede ferie. Her var der altså ikke et krav på at få udbetalt feriepenge.

Penge til Arbejdsmarkedets Feriefond
I det sidste ferieår (2017/2018) varslede kommunen igen i marts 2017 ferie til afvikling i 2017/2018. Medlemmet rettede imidlertid henvendelse til kommunen og oplyste, at hun ikke kunne holde ferie som varslet.

Kommunen godkendte, at ferien kunne udskydes og bad om oplysning om, hvornår ferien så skulle holdes. Medlemmet oplyste, at det kunne hun ikke sige på daværende tidspunkt, og der blev ikke aftalt yderligere i forhold til, hvornår ferien så skulle afvikles.

Her kom STAR frem til, at ferien ikke kunne anses for afholdt, da det aldrig blev afklaret, hvornår den skulle holdes.

STAR finder imidlertid ikke, at medlemmet var feriehindret i dette ferieår, hvorfor feriepengene ikke skal udbetales til medlemmet, men derimod til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Kontakt din kreds

Hvis du selv er i tvivl om feriespørgsmål, kan du altid kontakte din kreds.

Find kontaktoplysninger på din kreds sl.dk/kontakt

 

Er du familieplejer - og vil du gerne være del af et fagligt fællesskab?

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.

5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje