Læserbrev:
Bjarne Elm
Socialpædagog
Det er fint, at Socialpædagogen bringer faglige artikler. Men når den er så misvisende og uunderbygget, som Pia Callensens (P.C.) ’Kunsten at ignorere den lyserøde elefant’ i oktober bladet, er det stærkt problematisk. Socialpædagogen bør være opmærksom på, at det er med de forskellige psykologiske teorier som med vaskepulver – konkurrencen er hård, og man går meget op i effekten. Derfor er det vigtigt for de forskellige psykologer/retninger at overbevise f.eks. pædagoger om, at lige netop deres tilgang er den mest effektive, fordi så følger der jobs med som undervisning, foredrag og supervision.
Netop derfor bør fagbladet være mere kritisk overfor det, som folk med åbenlyse økonomisk interesser fortæller til bladet. P.C. fortæller, at den metakogntive teori, som hun stiftede bekendtskab med for seks år siden er ’revolutionerende’ og bygger på principper om, at sindet er selvregulerende, grublerier er destruktive, og at man skal lade tanker/følelser komme og gå.
Hvis man kender lidt til tredje generations kognitiv adfærds terapi som ACT, DAT, MBKT, vil man vide, at de har haft den samme tilgang gennem de sidste 20 år – og mange af metoderne er også de samme, som P.C. nævner. Nogle af principperne går endda flere tusind år tilbage og ses f.eks. i buddhismen.
Der er en graf i artiklen med overskiften ’Forsknings resultat’, og der står ’Raske efter 2 år’, hvor metakognitiv terapi scorer 65 pct. og kognitiv terapi 38 pct. Men de mennesker, P.C. taler om, er jo slet ikke syge, men har forskellige grader af angst – og hvad vil det sige at blive rask? Kan det måles?
Jeg forstår, at jeg skal tolke grafen, som at metakognitiv terapi er bedre end kognitiv terapi. Men der står intet om, hvad det er for en kognitiv terapi. Er det 2. generations kognitiv terapi, som næsten ikke bliver brugt, eller er det 3. eller noget helt andet?
Sidst i artiklen skriver P.C: ’Vi har været ude i kommunerne og lavet gruppeforløb på ikke motiverede borgere. Her er effekten stadig højere end med traditionel terapi’. Kan man overhovedet lave terapi med folk, som ikke er motiverede – og hvordan med etikken? Effekten er højere end med traditionel terapi forstås, men hvor ved P.C. det fra? Det fremgår ikke, og hvad er traditionel terapi her?
Jeg har ikke noget imod reklamer i Socialpædagogen, men jeg vil sgu gerne vide, når noget er en reklame.
Svar til læserbrev:
Søren Lauridsen
Chefredaktør
Kære Bjarne Elm
Tak for dit læserbrev. Det glæder os at få respons fra medlemmerne – også når det er kritik. Socialpædagogen præsenterer løbende nye metoder og teorier indenfor det socialpædagogiske område med det formål at holde medlemmerne orienterede om, hvad der foregår aktuelt indenfor deres fag. Psykolog og dr. ph.d. Pia Callesen er repræsentant for en ny behandlingsmetode af psykiske lidelser, metakognitiv terapi, som der er evidens for virker. Videnskabelige studier fra både England, Norge og Danmark dokumenterer, at metoden har god effekt. Senest underbygget af et nyt studie af blandt andre Morten Hvenegaard, der er Ph.d. og psykolog ved Psykiatrisk Center København, som for nylig er publiceret i tidsskriftet Psycological Medicine.
Du skriver, at fagbladet skal være kritiske overfor folk med åbenlyse økonomiske interesser. Det er jeg enig med dig i, og det er vi. Men langt de fleste fagfolk og teoretikere, hvis arbejde og forskning vi beskæftiger os med i Socialpædagogen, udgiver bøger, holder foredrag eller praktiserer på anden måde privat. Når det er sagt, forholder vi os altid kritisk til de faglige metoder, vi formidler, først og fremmest på kriterierne relevans og validitet: Er det relevant for medlemmerne, og er der hold i det? Det, mener jeg, i høj grad gør sig gældende i artiklen med Pia Callesen.
Man kan læse mere om forskningsresultaterne i rapporten ’Metacognitive therapy versus cognitive–behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder’ på websitet cambridge.org. Læs den her
Langt de fleste fagfolk og teoretikere, hvis arbejde og forskning vi beskæftiger os med i
Søren Lauridsen, chefredaktør
Socialpædagogen, udgiver bøger, holder foredrag eller praktiserer på anden måde privat.