icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
_DSF6775.jpg
FOTOREPORTAGE

Plads til dem, der er faldet ved siden af

I et lille rødt hus i hjertet af Aarhus tilbydes hjemløse, misbrugere og psykisk syge et meningsfuldt fællesskab, hvor de ikke bliver mødt med en løftet pegefinger. Værestedet fungerer som et et helle for mennesker på kanten

  • Tekst og foto: Simon Jeppesen
  • 14-2019 /

Savn: Kirsten er bedstemor og bruger Være­stedet som trøst, fordi hun savner sine anbragte børnebørn. ’Jeg kan ikke holde ud at sidde derhjemme og gruble, jeg er nødt til at møde nogle rare mennesker’, siger hun.

Livskvalitet: De udsatte borgere, der kommer på Værestedet, skal føle sig mødt og hørt. Mange af dem er skadet, og bedøver sig selv med et misbrug. ’Det er et mål at få de her borgere til at arbejde med sig selv. Det kan være små ting – som ikke at tage coke de næste par dage’, fortæller socialpædagog Katrine Raymond Larsen. Hun er nyuddannet – og var i praktik på Værestedet, som nu er hendes første arbejdsplads.

Relationer: Et par af de mandlige brugere vil kun fotograferes, mens de holder tæt om socialpædagog Katrine Raymond Larsen. ’Jeg tager sexualiseringen for, hvad det er: Et forsøg på at skabe kontakt. Det vigtige er at have klare grænser og sige fra, hvis der bliver sagt noget, jeg ikke bryder mig om – og så siger de undskyld. Det handler om at skabe relationer og bruge de relationer til at hjælpe brugerne’, siger hun.

Et værested for alle

Værestedet er et tilbud under Aarhus Kommune til borgere over 18 år med misbrug eller andre psykiske og sociale problemer. Der er åbent hverdage fra kl. 8:30 til 21 – og i weekenden fra 13 til 21. En del af medarbejderne på Værestedet er socialpædagoger, mens andre er brugere, der har fået støttede jobs.

Målsætningen med Værestedet er at erstatte manglende beskæftigelse med meningsfulde fællesskaber og alternativ beskæftigelse som fx Hus Forbi, kurser, idræt, musik, Povertywalk eller daglejerarbejde. Samtidig forsøger medarbejderne i Værestedet også at løse borgerens sociale problematikker i samarbejde med de øvrige kommunale indsatser.

På Værestedet er der også plads til borgere, som har store misbrugsproblemer – og avisen Hus Forbi holder også til i huset.

Venner: Nogle af brugerne er firbenede – som fx hunden Silke, hvis ejer fortæller: ’Silke er hjemløs ligesom jeg. Det er en gadehund fra Kreta. Hun er min bedste ven, min tudeklud. Hun holder mit hoved oven vande. Jeg har diagnosen ADHD, og uden Silke tror jeg, at jeg ville drikke mig ihjel.

Nærhed: Hvor torsdag formiddag i fællesrummet underviser sygeplejerske og sexolog Zigne Holm i berøringens betydning og giver blid massage. Hun fortæller, at berøring er et behov – også for mennesker i en svær situation.

Livshistorie: Povertywalk er et tilbud fra Værestedet om en tur i Aarhus med en forhenværende misbruger som guide. Turen tager udgangspunkt i guidens eget liv. Her en gruppe fra Favrskov Gymnasium. Guiden i dag er Brian (th), som bl.a. fortæller, at han efter at have været  narkoman i 15 år nu har været helt clean i to år. ’Det er ligesom at komme i puberteten igen’, siger han.

Bænken: Katrine Raymond Larsen besøger ind imellem Klostertorv, hvor en del misbrugere hænger ud. I samarbejde med Uddy Nyma fra Naapiffik, et værested for grønlændere, forsøger hun at trække flokken på bænken hen til et af de to væresteder. ’Jeg vil gerne hjælpe til at give dem nogle nye livskvaliteter. Eller blot at give dem et helle’, siger hun.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede, Socialpædagogisk praksis