Sociale medier gør udviklingshæmmede til lette sexofre
Borgere med udviklingshæmning, der færdes på sociale medier, er særligt sårbare overfor seksuel udnyttelse, siger ekspert. Det stiller nye krav til socialpædagoger, der, udover at forebygge overgreb, også bør støtte borgerne i retten til et digitalt og et seksuelt liv, vurderer fagfolk
En kvinde på et botilbud for borgere med udviklingshæmning begyndte en dag at arrangere ”stævnemøder” med mænd, hun havde mødt over sociale medier. Flere af møderne resulterede i voldsomme seksuelle krænkelser, der både mærkede hende psykisk og fysisk.
Undervejs opdagede personalet, at kvinden var blevet systematisk misbrugt, truet og udnyttet til sex af et helt netværk af mænd, der havde gennemskuet, at kvinden havde en kognitiv funktionsnedsættelse.
Historien stammer fra undersøgelsen ”Digital sikkerhed for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser”, som Socialt Udviklingscenter SUS står bag, og er et af de mere alvorlige eksempler på de seksuelle krænkelser, borgere med udviklingshæmning har været udsat for fra mennesker, de har mødt over sociale medier.
Beretningerne om seksuelle overgreb illustrerer ifølge Maria Lincke Løkke, rapportens medforfatter og tidligere chefkonsulent i SUS, hvordan borgere med udviklingshæmning er særligt sårbare, når de færdes på internettet og navnligt sociale medier.
Fra gråzoneprostitution til overgreb
-Borgere med kognitiv funktionsnedsættelse er i en udsat position, da de ikke altid er i stand til at aflæse intentionerne hos de mennesker, de kommunikerer med. Udover eksemplerne med regulære overgreb har deres færden på sociale medier i andre tilfælde ledt til gråzoneprostitution, hvor borgere fx modtager gaver for seksuelle ydelser, mens borgerne selv har defineret relationen som et kæresteforhold.
Og det kan være særdeles svært for socialpædagoger at følge med i borgernes kommunikation på nettet, da skriverierne ofte foregår bag lukkede døre i borgernes egen lejlighed.
- Med andre ord er det de mest velfungerende og selvstændige borgere, der er allermest udsatte på det her område, da de er teknisk dygtige og selvkørende på sociale medier. Problemet er bare, at der er en del af præmisserne for kommunikationen, som fx seksuelle eller flirtende undertoner, som borgerne ikke nødvendigvis forstår – og ofte trækker de heller ikke aktivt på tidligere erfaringer.
Hos LEV genkender rådgiver Sonja Nielsen billedet af, at det er de bedst fungerende borgere, der er i størst risiko, da de enten bor alene eller opholder sig på steder uden personale, og det giver udfordringer fra flere sider af:
-Mangel på handicapforståelse og refleksion(fra mennesker, der tager kontakt til udviklingshæmmede red.) og dét, at der er status i at være sammen med en normalt fungerende gør dem til nemme ofre, siger hun.
Gennem spørgeskemaundersøgelsen og SUS' efterfølgende interviews med personalet på de sociale tilbud, fremgik det dog også, at de modsatte situationer kunne opstå, hvor borgeren uforvarende kom til at optræde krænkende, siger Maria Lincke Løkke:
-Fx hvis de misforstår en emoji som en invitiation til flirt eller skriver frække beskeder til en pige med et flot profilbillede uden at kunne gennemskue eller kende konsekvensen af, at pigen er under 15 år.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du tale om sociale medier og sex med borgerne.
Dating med forholdsregler
Hos Udviklingshæmmede Landsforbund, ULF, hører de om overgreb og krænkelser mod mennesker med udviklingshæmning i deres telefonrådgivning, hvor medlemmer henvender sig for at finde hoved og hale i, hvad der er sket, når de fx har haft sex med en person, de har mødtes med over sociale medier.
-De vil vide, om ’det kan passe’, at de ikke synes, det har været rart, fortæller sekretariatsleder Jane Jensen og tilføjer, at hændelserne spænder fra sjofle bemærkninger på chatten til fuldbyrdede voldtægter.
Derfor har ansat ULF en seksualvejleder, og i grove sager involverer de myndighederne.
ULF driver selv knus.dk, en datingportal for borgere med udviklingshæmning, men her må de også tage deres forholdsregler.
-Vi tjekker dagligt profilerne, sammenligner adresser og telefonnumre og ringer til brugerne, hvis det ser mærkeligt ud. Vi oplever jævnligt, at mænd udefra har kontaktet både mænd og kvinder på portalen for at aftale et møde med dem, fortæller hun.
ULF tilbyder desuden kurser for både udviklingshæmmede og ansatte om online dating og ’fælder’ på de sociale medier.
LÆS OGSÅ: Signe: Seksualitet fylder for lidt
Vejledning fremfor forbud
Som socialpædagog kan man dog ikke med loven i hånden forbyde borgere med udviklingshæmning at chatte, sende nøgenbilleder og sætte dates op, siger Maria Lincke Løkke, der står bag SUS’ rapport. For man må samtidig huske, at udviklingshæmmedes adgang til sociale medier og internettet generelt giver dem en enestående mulighed for at følge med i verden og vedligeholde sociale relationer – præcis som for alle andre mennesker.
-Men problemet er, at deres færden til tider foregår uden den fornødne pædagogiske vejledning. Derfor kræver udviklingshæmmedes færden på sociale medier en nødvendig nysgerrighed fra det pædagogiske personale, og det bør være et fagligt indsatsområde, ligesom andre aspekter af borgernes liv er det.
Hos Sex & Samfund har projektleder Pernille Egebæk ofte kontakt med socialpædagoger og pårørende til udviklingshæmmede om udfordringen, og hun opfordrer de fagprofessionelle til at lade anerkendelsen af borgernes behov for sex, nærhed og anerkendelse gå hånd i hånd med en faglig indsats:
-Vi skal formidle til borgerne, at det (mødet med en person uden udviklingshæmning red.) ikke er et ligeværdigt møde. Kvinderne kan opfatte det, at de mødes med en fyr, som om de skal være kærester. Der skal personalet og de pårørende snakke med dem om, hvad det vil sige at have en kæreste og støtte dem i at finde en ordentligt én, siger Pernille Egebæk.
Sammen med kolleger er hun ved at udvikle undervisningsmateriale til mennesker med særlige behov.
-For ét af problemerne er, at der ikke bliver talt særligt meget om sex ude på institutionerne og bostederne, og så bliver det heller ikke naturligt at tale om seksuelle grænser, slutter hun.
Digital Sikkerhed for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser
Gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med ansatte og borgere på 90 sociale tilbud kortlægger Socialt Udviklingscenter, SUS, udfordringerne, der kan opstå, når borgere med kognitive funktionsnedsættelser færdes på internettet.
Udover seksuelle krænkelser og overgreb fokuserer udgivelsen på Køb og lån/udlån af penge og almen digital kontakt. Udgivelsen kommer også med en række anbefalinger til, hvordan det pædagogiske personale kan forebygge digitale krænkelser.
Download udgivelsen her.
GUIDE: Sådan griber du samtalen an
Få 5 tips til at tale om sociale medier og sex med borgerne.
1. Hvem gemmer sig bag profilbilledet?
Det kan være hvem som helst, og der findes mennesker, som er ude på at snyde dig. Hvis du fx får en besked fra Justin Bieber, hvor sandsynligt er det så, at det er ham i virkeligheden?
2. Hvor kender du dem fra?
Lad være med at tage tøjet af foran dit webcam, sende billeder til nogen, eller mødes med nogen, som du ikke har mødt i virkeligheden først. HUSK at det er OK at sige nej. Du bestemmer selv over din krop. Og du skylder ikke nogen noget.
3. Privatliv
Udforsk privatlivsindstillingerne på Facebook, Snapchat og Instagram og forklar borgeren, hvorfor de er gode at have slået til.
4. Anerkendelse
Tal om – og anerkend – at det kan være spændende at chatte med fremmede over nettet og mødes med dem. Hvad er det fx for en følelse, du får, når der er én, der skriver, at du er smuk og dejlig? Kan man få den følelse på en anden måde?
5. Spørg ind til sex og kærlighed. Har du lyst til at få en kæreste? Eller er det mere lyst til sex? Og find ud af sammen med borgeren, hvordan det kan blive arrangeret på en god og sikker måde.