’Du får en vred pige ind ad døren,’ siger de
Nogle øjeblikke står lysende klart. Selv mange år efter. En følelse, nogle sætninger, en stemning. Her fortæller en plejemor om at modtage en pige, der ikke er vant til at modtage omsorg
Hun er seks år, da hun kommer i pleje hos os. Hun står der med sine tykke briller og skæve tænder. I rygsækken har hun oplevelser med vold, overgreb og 13 flytninger. ’Du får en vred pige ind ad døren,’ siger de.
Men hun er ikke vred. Hendes krop er urolig, og hun er vant til at klare sig. Vant til at dukke sig og forsvinde, når bølgerne går højt. Vant til at vaske sit knæ og sætte et plaster på, når hun er faldet.
Jeg tænker, at der vil gå tid, før hun kan modtage omsorg. Men hun favner det fra første dag. Hun sover og spiser, og en dag er hun ikke længere træt eller sulten. Hendes krop begynder at slappe af. Hun favner gentagelserne, strukturen og giver slip på alt det ansvar, hun har haft.
Efter et halvt år falder hun igen og slår sit knæ. Hun græder og kommer til mig for at blive trøstet. Efter yderligere tre måneder putter hun sig ind til mig og siger:
’Jeg elsker dig, plejemor.’
’Jeg elsker også dig, lille skat,’ svarer jeg.
- Berit, familieplejer