Jeg havde brug for luftforandring

Hvad fik dig til at træffe beslutningen?
Jeg har været fritstillet i en periode pga. en skulderskade – det er jo nogle tunge borgere, jeg tumler med i hverdagen. Det startede sidste sommer med smerter i skulderen og brystet, og jeg troede faktisk, at det var hjertet. Nu kommer min sidste nat, tænkte jeg. Det viste sig dog at være skulderen, så jeg tog hele turen med lægebesøg, omsorgssamtale og lang genoptræning. Og i den tid fandt jeg frem til, at det var tid til, at jeg skulle udfordre mig selv og prøve noget nyt.

Hvilke overvejelser gjorde du dig?
Jeg husker i foråret, før jeg fik problemer med skulderen, at jeg pludselig havde den der følelse i maven. Jeg var ikke så glad for at komme på arbejde – og jeg skulle bruge mere af mig selv for at lykkes som socialpædagog. Alarmklokkerne bimlede i mig. Jeg havde den der fornemmelse af, at min arbejdsplads udviklede sig i en retning, jeg ikke havde det godt med. Mere sundhed og dokumentation – mindre fokus på borgeren. Vi skal jo sætte mennesket før diagnosen, og da jeg fik følelsen af, at det begyndte at skride, tænkte jeg: ’Nu skal du vist videre, Erik.’

Hvad var den største udfordring?
Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kan lægge Sølund bag mig på en god måde. Så jeg ikke fokuserer på de frustrationer, jeg havde den sidste tid – men mere på, at jeg har haft et skide spændende job i så mange år, hvor jeg har været en del af en stor succes og en arbejdsplads, der i den grad har udviklet og forandret sig gennem årene. 

Hvad er det bedste ved dit spring?
Jeg har en solid værktøjskasse med mig, som jeg nu får lov til at sætte i spil i et nyt spændende job. Jeg kommer jo fra et døgndækket tilbud, hvor jeg har fungeret som borgerens personlige hjælper i alle døgnets små og store aktiviteter. Men i mit nye job er jeg bostøtte og skal ud i borgernes hjem. Det er mennesker, som er så sårbare, at vi måske skal igennem 10 til 12 besøg, før de er trygge ved os. Det minder mig om, at relationsarbejde – det tager tid. Og den tid har jeg.