icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Topbillede.jpg
Meningsfuld hverdag - På Højagergaard giver social­pædagoger og det håndværks­uddannede personale hver dag borgerne – medarbejderne – et arbejdsliv så lig det ordinære arbejdsmarked som muligt. En opskrift, der bl.a. består af kollegaskab, socialpædagogisk støtte, faglig sparring og godt håndværk.
FOTOREPORTAGE

Et værdigt arbejdsliv for alle

Fra pottemuld til snedkerkunst over strikning til landbrugs­maskiner. På beskæftigelses­tilbuddet Højagergaard i Slangerup kan borgere med funktionsned­sættelser skabe det arbejdsliv, der passer den enkelte bedst

Hurtige grønne fingre: I gartneriet inddrages medarbejderne i alle led af planteproduktionen fra såning til salg. Ved pottemaskinen fanger Dianna og Vagn de muldfyldte plantepotter, når de kører ud på rullebåndet, og putter dem i kasser. – Det kræver virkelig, at man følger med, siger Dianna, som ikke er i tvivl om, hvorfor hun godt kan lide jobbet: – Det bedste ved mit arbejde er, at det er hyggeligt, det er afslappende, og det er beroligende. Og så er der altid nye opgaver.

Gastronomisk medbestemmelse: Hver dag klokken 12.00 samles medarbejdere og personale fra Højagergaards ni værksteder i kantinen. I dag står menuen bl.a. på smørre­brød, som er Ameds specialitet. Skulle han blive i tvivl om komponenterne til æggemadden, slår han op i en gennemsigtig plasticlamineret bog, der lag for lag illustrerer ingredienserne.

Identitet og værdighed: På Højagergaard er der ingen brugere eller borgere. I beskyttet beskæftigelse omtales man som medarbejder, mens socialpædagogerne og de håndværksuddannede er personale. – Det handler om værdighed. Medarbejderne er stolte af at gå på arbejde. Den stolthed værner vi om, når vi omtaler dem som medarbejdere. Vi tror på, at det styrker deres arbejdsidentitet, siger forstander Pia Enemark.

Håndarbejde og venskaber: Flere kvindelige medarbejdere savnede et værksted, der rettede sig mere mod håndarbejde end håndværk. – Det er kreaværkstedet et direkte resultat af, fortæller socialpædagog Iben Hanneborg (tv.). Her produceres julepynt, keramik og haveudsmykning i høj kvalitet med salg for øje. Og en ikke uvæsentlig sidegevinst opstod helt af sig selv. Flere af kvinderne har nemlig vekslet deres kollegarelationer til tætte venskaber.

Hænderne i olien - Værkstedsassistent og automekaniker Claus Jensen (tv.) deler ud af sine 40 års erfaring, når medarbejderne på gokartværkstedet reparerer græsslåmaskiner, knallerter – og gokarts. – Det er ingen forudsætning, at man er motorekspert på forhånd, siger han. – Man skal bare have interessen, for her betragter vi alt som læring, og så arbejder vi altid sammen to og to.

Dagens dont: Hvert værksted rummer en tavle. Her kan den enkelte medarbejder ud fra sit eget foto nemt overskue dagens opgaver, der illustreres med genkendelige illustrationer. Det skaber struktur og forudsigelighed.

Dygtiggørelse: Højagergaard udbyder over 100 funktionsuddannelser. Gennem træning og sidemandsoplæring kan medarbejdere som Morten i snedkeriet opnå funktionsbeviser til specifikke maskiner. – Medarbejderne skal uddannes af sikkerhedsmæssige årsager, men samtidig betyder et fysisk bevis meget for deres faglige selvforståelse. Ligesom når vi andre får eksamensbeviser eller ansættelseskontrakter, siger forstander Pia Enemark.

Fortsat tilknytning: Den tidligere fabriksarbejder Finni, der pådrog sig kraniebrud og hjerneblødning efter en forulykket cykeltur, pakker glidere til gardinskinner. – Det er rart, at jeg stadig kan være en del af arbejdsmarkedet. Det er langt bedre end at sidde derhjemme.

Træarbejde: På snedkeriet bliver medarbejderne oplært i alle led af træarbejdet – fra fældning i skoven, til de færdige produkter afleveres til kunden. De gamle restpaller, som medarbejderen Nanna her splitter op, ender måske som gaveindpakning til en vingave, fortæller Joel Nørgaard, der er tømrer/snedker og socialpædagog. – Det giver dem et bredt kompetencerepertoire og en stor stolthed, siger han.

Arbejds-, Kultur- og Udviklingscenter Højagergaard

AKU-center Højagergaard er et beskyttet beskæftigelsestilbud for 110 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt en STU under Frederikssund Kommune.

Her er værksteder som fx gartneri, snedkeri, kreativ produktion og landbrug – og flere af dem udfører pakke- og monteringsopgaver for private virksomheder. Herudover sælges egenproducerede varer i en gårdbutik samt til deres årlige forårs- og julemarkeder. Størstedelen af Højagergaards medarbejdere er på førtidspension, men modtager dusører for deres arbejde.

På Højagergaard er der etableret et medarbejderråd bestående af en valgt repræsentant fra hvert værksted samt to personaler. Rådet mødes en gang om måneden – og formålet er at give medarbejderne indflydelse på gårdens hverdag og aktiviteter.

Læs mere på akucenterhojagergaard.frederikssund.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis