Politik handler også om at skabe relationer

Hvordan repræsenterer du socialpædagoger?
Konkret i forbindelse med finansloven har jeg arbejdet for at sætte psykiatrien på dagsordenen. Der er mange, der synes, at psykiatrien er vigtig, men det er sjældent, at folk synes, det er det vigtigste. Jeg har igennem mit arbejde set, hvor meget psykiatrien halter og i den grad har været underprioriteret i lang tid. Så den dagsorden har jeg været med til at løfte sammen med både faglige organisationer og bruger­bevægelser uden for Christiansborg.

Hvad sætter du mest pris på?
Det er et kæmpe privilegium at være med til at lave lovgivning. Og at opleve, hvor velfungerende et demokrati vi faktisk har. Folketingets egne embedsfolk giver fantastisk god og uvildig rådgivning. Når man kommer over i et ministerium, er det omvendt tydeligt, at embedsfolkene arbejder for en politisk dagsorden. Ministeriets embedsfolk siger ikke noget, der er forkert – men de siger bare heller ikke altid det, der er rigtigt.

Hvad har overrasket dig ved jobbet?
Det er skræmmende, at det er mig, der er nødt til at træffe beslutningerne. Jeg er den. Jeg har lavet politik hele mit liv, og jeg har altid kunnet ringe til fx sundhedsordføreren, hvis jeg var i tvivl om noget. Men hov, nu er det pludselig mig, der er sundhedsordføreren.

Hvordan påvirker det dig at være den?
Er der noget, jeg gerne vil vide mere om, så har alle altid tid til at mødes. Men i alle de privilegier er det vigtigt at huske på, at det ikke er mig, der er vigtig. Det er den kasket, jeg har på, der er vigtig. Mange oplever jo indimellem, at nogle kommer i den vildfarelse, at det er dem, der er vigtige. Jeg er derfor meget glad for Enhedslistens rotationsprincip, så jeg selv husker på det.