icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fotorep01.jpg
Rundbold i små hold, cykelture og løb er på programmet hver eneste dag på Liljeborg. Socialpædagog Louise S. Christensen (t.v.) nyder, at det aktive liv og det at motivere de unge til mere bevægelse ikke længere kun er noget, der foregår virtuelt.
FOTOREPORTAGE

Nærvær på nye måder

Håndsprit, fysisk afstand, portionsanrettet mad, udendørs undervisning og motion uden kropskontakt er den nye hverdag på Julemærkehjemmet Liljeborg, hvor medarbejderne bygger videre på de gode erfaringer med virtuel kontakt med familierne

Med corona har rengøring og afspritning sneget sig ind som en ny fast opgave – også for socialpædagog og TR Christina Viberg Frandsen, som her har tjansen med at sikre god hygiejne i et af de mange motionsrum. – Børnene skal aldrig gå rundt og være bange for at blive syge. De skal bare hygge sig mest muligt og føle sig trygge, for det er de voksnes – og ikke børnenes – ansvar at sikre, at der vaskes hænder, og at alle krav bliver overholdt, siger hun.
Med corona har rengøring og afspritning sneget sig ind som en ny fast opgave – også for socialpædagog og TR Christina Viberg Frandsen, som her har tjansen med at sikre god hygiejne i et af de mange motionsrum. – Børnene skal aldrig gå rundt og være bange for at blive syge. De skal bare hygge sig mest muligt og føle sig trygge, for det er de voksnes – og ikke børnenes – ansvar at sikre, at der vaskes hænder, og at alle krav bliver overholdt, siger hun.
Det er lidt samme følelse, som når man lukker forårskåde økokøer på græs. Begejstrede unger leger, klatrer i træer, gynger og laver mest muligt under åben himmel, efter at de nu har fået lov til at komme hjem til Liljeborg efter godt en måneds coronalukning.
Det er lidt samme følelse, som når man lukker forårskåde økokøer på græs. Begejstrede unger leger, klatrer i træer, gynger og laver mest muligt under åben himmel, efter at de nu har fået lov til at komme hjem til Liljeborg efter godt en måneds coronalukning.

Læs mere om genåbningen af Julemærkehjemmet Liljeborg i artiklen 'Vi skal vise børnene, at vi er her'

Få dage inde i coronalukningen oprettede socialpædagog Laura Bahne Jul en lukket Facebook-gruppe for forældre til de hjemsendte børn. – Jeg optog fx dansevideoer hjemme i min stue, som jeg delte for at inspirere og motivere til sjove aktiviteter, som de selv kunne lave. Og nu, hvor vi er åbnet delvist, danser vi videre, fortæller hun.
Få dage inde i coronalukningen oprettede socialpædagog Laura Bahne Jul en lukket Facebook-gruppe for forældre til de hjemsendte børn. – Jeg optog fx dansevideoer hjemme i min stue, som jeg delte for at inspirere og motivere til sjove aktiviteter, som de selv kunne lave. Og nu, hvor vi er åbnet delvist, danser vi videre, fortæller hun.
Under lukningen har en del af medarbejderne haft tæt kontakt med familierne og de hjemsendte børn. Både via sociale medier – og telefonisk. Og det har inspireret til nye måder at gøre tingene på. – Fx vil vi nu prøve at afholde børnemøder via platformen ’Teams’ med de børn, der stadig er hjemme – hvor de så virtuelt kan mødes, snakke og vinke til de børn, der er tilbage på Liljeborg, fortæller socialpædagog Laura Bahne Jul (t.h.).
Under lukningen har en del af medarbejderne haft tæt kontakt med familierne og de hjemsendte børn. Både via sociale medier – og telefonisk. Og det har inspireret til nye måder at gøre tingene på. – Fx vil vi nu prøve at afholde børnemøder via platformen ’Teams’ med de børn, der stadig er hjemme – hvor de så virtuelt kan mødes, snakke og vinke til de børn, der er tilbage på Liljeborg, fortæller socialpædagog Laura Bahne Jul (t.h.).
Normalt er det en vigtig del af måltidet, at børnene lærer at række skåle og fade rundt mellem hinanden og være opmærksomme på, om nogen mangler mad på tallerkenen. Men lige nu er det slut med at dele, og der skal være afstand mellem børnene. – Men så leger vi restaurant, hvor vi har menukort, så børnene kan bestille fx smørrebrød, fortæller socialpædagog Christina Viberg Frandsen.
Normalt er det en vigtig del af måltidet, at børnene lærer at række skåle og fade rundt mellem hinanden og være opmærksomme på, om nogen mangler mad på tallerkenen. Men lige nu er det slut med at dele, og der skal være afstand mellem børnene. – Men så leger vi restaurant, hvor vi har menukort, så børnene kan bestille fx smørrebrød, fortæller socialpædagog Christina Viberg Frandsen.
Børnene prøver at overholde reglerne om, at de skal holde god afstand. Fx må børnene ikke besøge hinanden på værelserne – og al leg foregår i grupper. Samtidig har hvert værelse én fast voksen tilknyttet, som har lov til at give et godnatkram til dem, der har brug for det.
Børnene prøver at overholde reglerne om, at de skal holde god afstand. Fx må børnene ikke besøge hinanden på værelserne – og al leg foregår i grupper. Samtidig har hvert værelse én fast voksen tilknyttet, som har lov til at give et godnatkram til dem, der har brug for det.
Forstander Henrik Bøtkjær har oplevet, at både børn og forældre har været positive omkring genåbningen. – Børnene har simpelthen glædet sig til at komme tilbage – og det betyder jo, at vi har formået at fastholde deres engagement, mens de har været hjemme. Det er jeg glad for, siger han.
Forstander Henrik Bøtkjær har oplevet, at både børn og forældre har været positive omkring genåbningen. – Børnene har simpelthen glædet sig til at komme tilbage – og det betyder jo, at vi har formået at fastholde deres engagement, mens de har været hjemme. Det er jeg glad for, siger han.
For nogle af børnene har det været svært at vende tilbage til Liljeborg med faste rutiner og struktur – og igen skulle undvære mor og far. Men så hjælper det lidt på humøret, når skole og undervisning rykker udenfor i solen.
For nogle af børnene har det været svært at vende tilbage til Liljeborg med faste rutiner og struktur – og igen skulle undvære mor og far. Men så hjælper det lidt på humøret, når skole og undervisning rykker udenfor i solen.
For 11-årige Nora var gensynsglæden stor, da hun som et af de i alt 21 børn fik lov til at flytte tilbage til Liljeborg: – Jeg har virkelig savnet mine venner her. For selvom vi har været hjemme hos vores familie, er det jo slet ikke ligesom at holde ferie, og det har været lidt kedeligt og svært at finde en god rytme, som vi har her, fortæller Nora.
For 11-årige Nora var gensynsglæden stor, da hun som et af de i alt 21 børn fik lov til at flytte tilbage til Liljeborg: – Jeg har virkelig savnet mine venner her. For selvom vi har været hjemme hos vores familie, er det jo slet ikke ligesom at holde ferie, og det har været lidt kedeligt og svært at finde en god rytme, som vi har her, fortæller Nora.

Fokus på fællesskab

Fællesskab, omsorg og nærvær er nogle af kerneværdierne for arbejdet med børnene på Julemærkehjemmet Liljeborg ved Roskilde, der åbnede i 2018 og er det nyeste af landets fem julemærkehjem. Her er 36 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er socialpædagoger.

Liljeborg har været lukket pga. corona i knap en måned – og i den tid blev der sat nye digitale tiltag i gang for at opretholde kontakten til børnene og familierne. Det var bl.a. onlinemotion, onlinebingo og livevideoer – og regelmæssige samtaler om trivsel, om, hvordan man kan skabe struktur i hverdagen – og om, hvad man kan lave sammen på afstand.

21. april genåbnede Liljeborg for foreløbig 21 ud af de i alt 46 børn. De er vendt tilbage til en hverdag med færre kram, større afstand og flere regler omkring hygiejne – men også masser af udendørsaktiviteter og nye, sjove motionsformer, der ikke indebærer kropskontakt.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Børn og unge