Nu har jeg skrevet den bog, vi mangler

Hvornår traf du beslutningen?
I 2016 læste min leder en VISO-ansøgning, jeg havde skrevet. Hun sagde til mig, at jeg burde skrive en bog – og med den opmuntring såede hun et frø i mig. Så et år senere tog jeg mig i at tænke: ’Hvad skal den bog så handle om?’ Men selve beslutningen om at gå i gang traf jeg i august 2017. Her hørte jeg et oplæg fra en supervisor fra UCN, som pludselig brugte noget teori, vi selv havde udviklet på Botilbuddet Valmuehaven. Lige dér sagde jeg til mig selv, at NU rykker jeg.

Hvordan kom du i gang med projektet?
Jeg gik nærmest i gang fra den ene dag til den anden. En mørk januardag i 2018, hvor mine forældre var forbi til kaffe, fortalte jeg dem om min bog-idé. De bakkede mig op som altid – men min far sagde dog: Det tager jo årevis at skrive en bog. Da de var taget hjem, satte jeg mig ved computeren i seks timer, og så var jeg i gang. Dispositionen gav nærmest sig selv, fordi jeg og min kollega i så mange år har samlet viden, udviklet teori og undervist andre i, hvordan man udreder borgere for demens.

Hvorfor var det vigtigt for dig?
Da jeg startede som socialpædagog, sagde man: Lad dem nu bare være, de er gamle. Siden er der sket en rivende udvikling – og vi har på min arbejdsplads genereret stor viden om mennesker med udviklingshæmning og demens. Via et udviklingsprojekt har vi fx udviklet et fagligt redskab til tidlig opsporing og indsats over for mennesker med udviklingshæmning og demens – og jeg har udviklet modellen ’De otte A’er’, som bogen bygger på. Den viden har været vigtig for mig at dele med andre.

Hvordan har processen været for dig?
Jeg har haft fuld opbakning fra min leder og min nærmeste kollega, og de har været gode sparringspartnere. Og så har jeg også haft en fagperson til at læse mit manuskript igennem. Men det har i høj grad været mit eget projekt, hvor den røde tråd for mig har været, at bogen er et essentielt bidrag til vidensdeling, og at den skal have sin berettigelse.

Hvad er dit bedste råd til andre?
Gør det. Spring ud i det. Hvis du har noget på hjerte og kan mærke den der indre motivation, så skal du ikke lade dig stoppe af egne negative overbevisninger eller andres begrænsninger. Tro på dig selv – og følg din drøm.