Fra socialpædagog til psykoterapeut

Hvorfor skulle der ske noget nyt i dit arbejdsliv?
Jeg har været vidt omkring i mit arbejdsliv. Men jeg har løbende forsøgt at bygge oven på den socialpædagogiske faglighed og videreuddanne mig. Pædagogisk psykologi, NLP, kontor­yoga, mindfulness og hesteterapi er nogle af de ting, jeg har snuset til undervejs. Oven på et par stress-sygemeldinger og to blodpropper måtte jeg dog erkende, at jeg nok skulle bruge mine evner til relationsarbejde på en anden måde end som den klassiske socialpædagog. Og gerne med fokus på andre mennesker, der som jeg har oplevet at føle sig udbrændt. Derfor er jeg endt med at uddanne mig som psykoterapeut.

Hvad fik dig til at træffe beslutningen?
I sin tid har jeg på universitetet haft faget socialkonstruktionisme (en retning inden for sociologien, som tager udgangspunkt i tesen om, at virkeligheden er en social konstruktion, hvor sproget og måden, vi taler sammen om tingene, er det, som konstruerer virkeligheden, red.). Det menneskesyn, jeg mødte i det fag, kunne jeg rigtig godt lide. Min research ledte mig til Dispuk og deres psykoterapeutuddannelse – og så faldt alt på plads. Det var den uddannelse, jeg skulle have. For her kan jeg specialisere mig inden for narrativ terapi.

Hvorfor lige psykoterapeut?
Psykoterapi handler ligesom socialpædagogikken meget om mødet mellem mennesker – om relationer, empati, nærvær og anerkendelse. Alt sammen ting, jeg har brugt i mit tidligere arbejde som socialpædagog, og som jeg nu kan bygge videre på. Men i bund og grund havde jeg nok behov for at fordybe mig mere, gå mere i dybden med den narrative tænkning – og komme væk fra et omsorgsfag, hvor jeg oplever, at alt for mange føler sig stressede.

Hvordan har skiftet været?
Jeg har været heldig at få mulighed for at arbejde med nogle børn og unge, hvor jeg har kunnet trække på min socialpædagogiske erfaring med unge, som tumler med angst, selvmordstanker og voldsom vrede. At kunne hjælpe dem videre er en fantastisk følelse. Og så er jeg vild med at være min egen chef. Men det er samtidig også den helt store udfordring, for klienterne kommer jo ikke af sig selv, så jeg skal lære en masse omkring markedsføring. Det er nyt land for mig.

Hvad er dit bedste råd?
Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man springer ud i en tilværelse som selvstændig psykoterapeut. Det er en lang uddannelse – jeg har selv to år tilbage, inden jeg kan kalde mig fuldgyldig psykoterapeut. Man skal virkelig arbejde meget med sig selv undervejs og være klar til at blive konfronteret med sine skygge­sider. Og så skal ikke tro, at det er en guldgrube. Det er et hårdt slid at banke sit eget firma op, så det skal man gøre sig klart. Men jeg elsker det. Ingen tvivl om det.