Jeg elsker at være socialpædagog
Spørger man Sarah Jensen, kan hun slet ikke forestille sig at lave noget andet end det, hun gør. At være socialpædagog. Også selvom hun føler, hun tager mange kampe i sit arbejde
Jeg hedder Sarah Jensen, er 27 år – og arbejder på et socialpsykiatrisk botilbud i Viborg. Jeg har været her i halvandet år – og jeg kan slet ikke forestille mig at lave andet. Jeg elsker at være socialpædagog.
Men jeg tager godt nok også mange kampe. Fx når jeg bruger min faglighed til at argumentere over for en sagsbehandler, så borgeren kan få den støtte, vedkommende har brug for. Jeg har nok sådan en indbygget fighter i mig. Selv de mange gange, hvor jeg bliver frustreret over, at borgerens behov og økonomien ikke rigtig hænger sammen, så klør jeg på med tanken om, at vi nok godt kan gøre det bare lidt bedre. For mit hjertebarn er borgerens behov, og jeg elsker at finde løsninger på de udfordringer, vi møder, når der bare ikke er hænder eller tid nok. Og de der dage, hvor borgeren står og tripper for at få et kram – eller hvor en psykotisk borger siger: ’Nu går jeg altså op til chefen og siger, at du skal have lønforhøjelse, for du er god for mig’ – de dage er det hele værd.