Krav til OK21: Løn er vigtigst
Knap 2.000 medlemmer har givet deres besyv med: Løn, pension og arbejdsmiljø er de vigtigste emner i de kommende overenskomstforhandlinger
Mere i lønningsposen står øverst på listen, når Socialpædagogernes medlemmer skal prioritere, hvad der skal med til forhandlingsbordet, når overenskomstforhandlingerne 2021 går i gang. Som supplement til årets medlemsmøder om OK21 har Socialpædagogernes medlemmer haft mulighed for at sætte deres egen liste ved at prioritere 6 emner digitalt. I alt har 1.954 medlemmer deltaget i den digitale prioritering, og resultatet viser, at løn ligger på en klar førsteplads.
Særlig stort er ønsket om flere løntrin på skalaen, så det er muligt at stige i løn, når man har mere end 10 års erfaring.
– Flere løntrin i forhold til anciennitet. Når vi har været uddannet i 10 år, så stiger vi ikke mere, men bliver på samme grundtrin. Jeg synes, der skulle forhandles flere anciennitetstillæg ind i vores overenskomst, lyder det i en af de kommentarer, deltagerne havde mulighed for at give med på vejen.
Pension ligger også højt på listen. Konkret efterspørger flere ’pension for alle dele af lønnen’.
– Højere pensionsbidrag samt fuld indbetalt pensionsbidrag - også selv om man er på nedsat tid - ikke mindst, hvis man skal arbejde til 70+ . Derfor er det også vigtigt med gode senioraftaler - med mulighed for at gå ned i tid, skriver et medlem.
Arbejdsmiljø og faglighed
Arbejdsmiljø er den tredje topscorer.
– Jeg tænker, at der ikke er nok fokus på, at vi som socialpædagoger bliver nedslidt af vores arbejde. Jeg ser ikke, at der er mange, der kan være i dette job, til de er 70 år. Hvilket betyder, at vi mister kvalificerede og kompetente socialpædagoger. Det er psykisk hårdt at indgå i relationsarbejde med borgerne og at støtte borgerne, når sektoransvar, politik og økonomi kolliderer med borgernes reelle behov og ønsker om et værdigt liv. Så mere fokus på nedslidning - både i form af forebyggelse og pensionsalder, lyder det fra et medlem.
Også arbejdstiden og tilrettelæggelsen af arbejdet spiller en stor rolle: ’Mere Medindflydelse, tak’, skriver et medlem. Mange peger på vagtplanen og ønsker mulighed for bedre fleksibilitet i planlægningen. Andre efterspørger tid til pauser i løbet af arbejdsdagen:
– Bedre tid til at udføre arbejdet ordentligt. Prioritering af pauser, da vi ofte ikke når at holde pauser. Mere sparring/supervision, skriver et medlem.
En anden skriver:
– Jeg synes, det kunne være interessant at forhandle om faglighed og dermed indholdet i den pædagogiske praksis. Det er på tide, at pædagogfaget begynder at have fokus på sin professionelle indplacering i samfundet.
Ret til efteruddannelse skal være en del af overenskomsten.
Medlemskommentar
Efteruddannelse ønskes
Rigtig mange efterspørger også bedre mulighed for efteruddannelse.
– Ret til efteruddannelse skal være en del af overenskomsten. Alle socialpædagoger uanset alder skal have mulighed for at højne og udvikle faglige kompetencer - det skal ikke være arbejdsgiver, der bestemmer, hvem der får disse muligheder. Det må ikke kunne spares væk, skriver et medlem, mens en anden skriver:
– Efteruddannelse gennem arbejdslivet. Det er vigtigt, at socialpædagoger bliver efteruddannet for at øge bevidstheden, den faglige viden og koble teori til praksis. Det skaber også arbejdsglæde at efteruddanne sig. Det er for mig den vigtigste prioritering under ok-forhandlingerne.
Kompensation for tøjslid
Tøjpenge er også et efterspurgt krav blandt medlemmerne. Jobbet som socialpædagog slider på tøjet - og særligt i lyset af corona-risikoen, hvor der stilles øgede krav til hyppig vask og tøj, der kan klare høje temperaturer, lyder det bl.a. i kommentarerne:
– Selvfølgelig skal vi have vores arbejdsbeklædning økonomisk dækket.
– Vi udfører SSA-opgaver og bleskift i vores eget tøj uden at blive kompenseret for dette. Egentlig synes jeg, det er for dårligt, at en fagforening som SL ikke har forhandlet dette for lang tid siden.
Næste skridt
På baggrund af de mange indkomne krav fra kredse og medlemmer skal Socialpædagogernes hovedbestyrelse nu vedtage hvilke endelige krav, der skal tages med i forhandlingerne. Det foregår den 8. oktober.
Derefter udveksles kravene med arbejdsgiverparten, dvs. KL og Danske Regioner. Selve forhandlingerne går først i gang i det nye år.