icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Specialpædagoger som VISO-specialister søges! På både Sjælland og Jylland – deltidskonsulentarbejde

joblogoVISO.jpg

Ansøgningsfrist:

12. oktober 2020

Neuropsykologisk Praksis Aarhus og København løser VISO-sager på både børn-unge- og voksenområdet. VISO-opgaver angår rådgivning og udredning i særligt komplicerede sager i hele Danmark. Se mere om vores arbejde ind i VISO på vores hjemmesides link: VISO.

Klinikken ønsker at tilbyde en vifte af forskellige fagkompetencer i VISO-sager, hvorfor vi ønsker at samarbejde med underleverandører, der har lyst til VISO-opgaver, og som er dygtige indenfor det socialpædagogiske fagområde. Der er tale om samarbejdskontrakt mellem selvstændige. Dvs. du har din egen virksomhed med cvr.nr. Vi tilbyder enkeltstående opgaver, der foregår i hele Danmark. Der er tale om deltidskonsulentarbejde, og arbejdsomfanget kan variere meget, ligeså selve arbejdstiden.

VISO-opgaver fordrer et højt specialiseret niveau og en høj fagkompetence på det enkelte fagområde. VISO-sager kræver et godt overblik ift. at koordinere og administrere, udover at have en stor faglig viden. Opgaverne løses som udgangspunkt alene, og i alle dele af landet. Du skal derfor kunne komme rundt på egen hånd.

Du forventes at have stor motivation for komplicerede opgaver, hvor mange parter er involveret. Du skal kunne bidrage med helt konkret omsætning af faglig viden til hverdagspraksis på dit fagområde. Gode samarbejdsevner og dét at kunne mediere i situationer med konflikter er ligeledes vigtige kompetencer. Vi forventer ansøgere med en del erfaring og specialiserede kompetencer, og erfaringer med VISO-sager er en fordel. Psykiatrisk erfaring og et grundigt kendskab til bl.a. neuropædagogik er også en fordel.

Vi tilbyder hjælp til indføring i arbejdsgange samt faglig sparring og opbakning i den enkelte sag. Klinikken har en flad hierarkisk struktur, en ligefrem tone og en varm samarbejdsatmosfære. Vi er en specialistgruppe af både fuldtidsansatte og konsulenter. Du vil modtage faglig sparring/supervision og blive inviteret til klinikkens faglige netværksaktiviteter af forskellige typer, både i VISO-gruppen og hele personalegruppen.  

Ansøgning med foto, CV og øvrige relevante dokumenter sendes elektronisk til klinikindehaver Lona Bjerre Andersen på mailadressen:

lona@neuropsykologiskpraksis.dk

Eventuelle spørgsmål skal ligeledes sendes til ovenstående mailadresse.

Yderligere oplysninger om klinikken, se: www.neuropsykologiskpraksis.dk

Ansøgningsfrist: 12.10.20

Samtaler afholdes: Løbende.