icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Stop nedslidning

Særlig indsats i døgntilbud for voksne

Arbejdstilsynet har her til efteråret indledt en særlig indsats på ned­ slidningstruede arbejds­ pladser for at skabe bedre arbejdsmiljø og dermed mindre ned­ slidning

  • Af Kurt Ladefoged
  • 22-2007 /

Medarbejdere der arbejder i hjemmeplejen og i døgntilbud for voksne kan her i efteråret og ind i 2008 forvente besøg på deres arbejdsplads af Arbejdstilsynet (AT). Det sker, fordi medarbejderne på disse arbejdspladser har stor risiko for at blive nedslidt.

Det kan betyde, at de kan blive syge i længere tid eller tvinges til at gå på førtidspension. For at forhindre denne udvikling blev der ved velfærdsforliget i 2006 afsat 70 millioner kroner  til særlige initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet i de truede brancher.

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg vil det særligt have  fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på ergonomi. Det drejer sig her om for eksempel stressbelastninger, tunge løft og akavede arbejdsstillinger.

– Vi ved nemlig, at de belastninger kan betyde, at mennesker må opgive at arbejde, fordi de bliver nedslidt, oplyser Arbejdstilsynet i sit kampagnemateriale.

Under tilsynet vil Arbejdstilsynet give sig god tid til sammen med ledelsen og medarbejderne  at se på, om der er nogle arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de i givet fald kan løses. Hvis en virksomhed – hvad enten det er i hjemmeplejen eller i et tilbud – har problemer, vil Arbejdstilsynet kræve, at de bliver løst.

Arbejdstilsynet vil i de tilfælde også tilbyde hjælp og vejledning, så virksomheden kan gøre arbejdsmiljøet bedre og hindre nedslidning.

For øvrigt kan virksomhederne selv gøre meget for, at arbejdsmiljøet bliver mindre belastende. Arbejdstilsynet opfordrer til, at man ser sig omkring på arbejdspladsen og tænker over, om man kan lette belastningen ved nogle af arbejdsopgaverne.

Arbejdspladserne kan til det formål få hjælp og inspiration i arbejdsmiljøvejviseren, som kan findes på www.hjemmepleje.

at.dk

Gode råd

- Forflyt i stedet for at løfte. Find den rette teknik sammen med forflytningsvejlederen.

- Brug egnede tekniske hjælpemidler.

- Kend borgerens tilstand og brug den viden i arbejdet.

- Hjælp og støt hinanden i det daglige og giv rum til at tale om det svære i arbejdet.

- Sørg for, at der er tid til, at I kan leve op til det fastlagte serviceniveau.

- Sørg for, at I ved, hvad I vil gøre, hvis der er optræk til konflikter med borgere og beboere.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Voksenhandicap­området, Døgntilbud, Botilbud