Jeg har drukket for ikke at mærke mig selv
For Laila Lyngsø var det nødvendigt at komme i døgnbehandling og slippe både arbejde og familie for at lære sig selv at kende
Laila Lyngsø tænker tilbage på bemærkningen, som kom fra et medlem af familien – og hun husker følelsen af, at den var helt galt.
–I er det perfekte par, I er mit forbillede, lød det rosende fra familiemedlemmet.
Men bag facaden gemte familien på en hemmelighed: Lailas misbrug var accelererende, og både mand og børn led under det.
–Men vi skjulte det, vi ville klare problemerne i egne rækker. Kun min datter forsøgte jævnligt at få mig til at søge professionel hjælp, fortæller Laila.
Det hemmelige misbrug begyndte, da Laila var i begyndelsen af 30’erne, mor til to børn på seks og fire år. Hun havde fået sine børn tidligt og ville gerne skabe de perfekte rammer om sin familie, i kontrast til det usikre barndomsliv, hun selv havde haft med en mor, der var tynget af sorg og ofte i en depressiv stemning, som der ikke blev sat ord på, men der blev spist mange forskellige piller.
–Jeg tog tidligt ansvar for mine egne behov og forsøgte at få det hele til at fungere. Ønsket om altid at være i kontrol har fulgt mig ind i voksenlivet. Pludselig førte det til angstanfald, og for at styre angsten fik jeg angstdæmpende medicin hos lægen. Jeg opdagede hurtigt, at medicinen i kombination med alkohol var det helt rigtige middel. Det fik mig til at slappe af, være kreativ og sjov, alt det jeg ikke kunne i dagligdagen, fordi jeg var angst.
Konfrontation med smerten
Da Laila, efter mange mislykkede forsøg på at styre sit misbrug, endelig kom i døgnbehandling på behandlingsinstitutionen Sydgården i Haderslev, oplevede hun det som en kæmpe lettelse.
–Endelig kunne jeg slippe ansvaret, men det tog lang tid for mig at erkende, at jeg var alkoholiker. I begyndelsen synes jeg slet ikke, at jeg var som de andre. De var langt ude, det var jeg ikke. På Sydgården lod man mig have plads til den modstand, indtil jeg en dag opdagede, at der var en utrolig stor rummelighed på stedet, og der var struktur på tingene. Det kunne jeg identificere mig med, det kendte jeg jo fra mit arbejde – at man skal kunne stole på hinanden og have en vis struktur for at bevare trygheden.
Det handler om at arbejde for det gode liv – og ikke det destruktive. Få fat i det gode liv uden at alkoholikeren er aktiv. Som omsorgsperson har jeg også skullet lære at sige stop – nu er kvoten brugt. Ikke bare give og giveLaila Lyngsøe |
I terapien blev Laila konfronteret med den smerte, som hun havde levet med som barn – og hun opdagede, hvor dårlig hun var blevet til at tage sig af sine egne behov.
–Jeg drak jo ikke for at være social. Jeg drak for ikke at mærke mig selv. Det var en hel åbenbaring for mig, da jeg opdagede, at jeg godt må bestemme over mit liv! At jeg selv kan beslutte, at jeg ikke vil drikke og tage piller. At der er en anden måde at leve på, end at være destruktiv, siger Laila.
Igennem gestaltterapien blev Laila konfronteret med sin egen alkoholiske side – og hun mindes det som dybt chokerende at se, høre og mærke den fulde, dinglende side af sig selv.
–Den side var jo grov. Fortalte mig, at jeg som ædru var så kedelig og kontrollerende. Men jeg lærte også at få en slags kærlighed til alkoholikeren i mig, en overbærenhed. For det er jo sandt, at der også skal noget lethed til i livet, noget legende og positivt, som jeg har haft undertrykt i alt for mange år.
At få fat i det gode liv
For Lailas familie har det ikke bare været let at følge hendes forandring fra alkoholiker til ædru.
–Under min tid som aktiv alkoholiker brugte både min mand og mine børn utroligt meget energi på mig. Efterfølgende har de givet mig både plads og opbakning, men det er ikke nemt at leve sammen med en, der har været i behandling. Arbejdet med at holde sig ædru fylder meget i den første tid. Som familiemedlem bliver man ’arbejdsløs’, fordi man mister kontrollen med den ædru alkoholiker.
Et af de spørgsmål Laila tog med sig fra Sydgården, og som hun stadig bruger, lyder: Hvad er det gode liv?
–Det handler om at arbejde for det gode liv – og ikke det destruktive. Få fat i det gode liv uden at alkoholikeren er aktiv. Som omsorgsperson har jeg også skullet lære at sige stop – nu er kvoten brugt. Ikke bare give og give. Min kreativitet har jeg stadigvæk – og den er blomstret mere end nogensinde. Jeg elsker at læse historier, fortælle eventyr, bruge kroppen, dyrke motion, være i naturen, dyrke haven.. Alt det er vigtigt for mig i det gode liv, ligesom det er vigtigt for mig at være en ædru kone, mor og mormor/farmor. Og så er det fantastisk at være en ædru kollega, der kan sætte grænser og sige sin mening. Jeg er utrolig stolt af at være socialpædagog, det har jeg lært – at når jeg siger, at jeg har besluttet mig for noget, så skal der være handling bag, det skal ikke bare være snak.