icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Konflikter og vold – en faglig udfordring

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 22-2013 /

Redigeret af Bjarne Møller, Birgitte Bækgaard Brasch og Karen Pedersen

Sammen med sygeplejersker, sosu-assistenter og socialrådgivere er pædagoger blandt de faggrupper, der oftest bliver udsat for trusler og vold på jobbet. Hvorfor opstår konflikter og vold i mødet mellem medarbejdere og fx brugere? Og hvad kan man gøre for at identificere, forebygge og håndtere volden? Det skriver fagfolk om i denne bog. En vigtig pointe er, at vold fra borgere, brugere og patienter ofte er rettet mod medarbejdere som udtryk for frustration eller magtesløshed. Volden opstår tit, fordi borgeren ikke føler sig set, hørt eller respekteret. Voldsforebyggelse handler derfor både om at sikre et godt arbejdsmiljø og om at sikre, at borgeren får en god behandling og service. Bogen indeholder mange konkrete eksempler på arbejdspladser, der arbejder med forebyggelse af vold. Det drejer sig fx om Enkeltmandsprojektet Sølund, der arbejder med anerkendelse og relationer, og Kaløvigskolen, der arbejder med konflikthåndtering. Bogen indeholder også et håndbogsagtigt kapitel om indsatser og metoder til voldsforebyggelse – fx om hvordan, man registrerer og analyserer trusler og voldsepisoder.   


Udgivet af Vold som Udtryksform. 240 sider, 160 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Fagbøger