Nye redskaber til risikovurdering
En ny publikation fra projekt Vold som Udtryksform giver inspiration til, hvordan sociale tilbud kan arbejde med risikovurdering for at forebygge vold. Udgivelsen samler op på et udviklingsprojekt, hvor 12 arbejdspladser har udviklet værktøjer, målrettet til det sociale område
Trusler, vold – og i yderste konsekvens drab. En række dramatiske og tragiske episoder har de senere år understreget, at der er brug for at skærpe sikkerheden for ansatte på sociale tilbud. Derfor inviterede projekt Vold som Udtryksform under Socialt Udviklingscenter SUS sidste år bo- og servicetilbud til at deltage i et udviklingsarbejde om risikovurdering.
– Der var langt flere ansøgere, end vi havde plads til, og det vidner om, at tematikken risikovurdering er et ‘hot’ emne. Udfordringen med vold på arbejdspladserne er stor, og det samme er interessen for at gøre noget ved det, siger Bjarne Møller, chefkonsulent i SUS og leder af det forebyggende initiativ Vold som Udtryksform, som udviklingsprojektet er en udløber af.
12 arbejdspladser blev valgt ud, og i udvælgelsesprocessen blev der lagt vægt på, at flere sektorer skulle være repræsenteret. Blandt deltagerne har der været medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra tilbud for voksne udviklingshæmmede, socialpsykiatrien samt børne- og ungeområdet – herunder specialområdet, der er særlig hårdt ramt, når det gælder voldsepisoder.
– Vores erfaring er, at det i udviklingsarbejdet giver en god synergieffekt at sætte folk sammen på tværs af sektorer, så de kan lære af og inspirere hinanden, siger Bjarne Møller.
Efter et to dages indledende internat var deltagerne samlet tre gange for at udveksle erfaringer og ideer. Undervejs har der også været afsat tid til, at tilbud med de samme brugergrupper kunne sætte sig sammen og drøfte fælles problemstillinger.
Risikovurdering handler grundlæggende om at forudsige, hvornår der er optræk til konflikter og konfrontationer – med henblik på at undgå, at de udvikler sig til voldelige episoder. Målet med initiativet har dels været at give deltagerne kendskab til de eksisterende risikovurderingsmetoder, der typisk er udviklet i rets- og hospitalspsykiatrien. Men det har samtidig taget sigte på at udvikle nye metoder, der imødekommer efterspørgslen efter redskaber, som i højere grad er skræddersyet til det sociale område og de enkelte tilbuds rammer og behov.
I kølvandet på projektet har Vold som Udtryksform nu udgivet publikationen ‘Risikovurdering – et bidrag til voldsforebyggelse’. Den rummer beskrivelser af 11 konkrete eksempler på, hvordan man rundt omkring i landet arbejder med risikovurdering og præsenterer bl.a. nogle af redskaberne fra udviklingsforløbet – til inspiration for andre arbejdspladser.
– Der er ikke nogen hokus pokus-løsning inden for voldsforebyggelse. Vi kan ikke sige, at I bare skal gøre sådan og sådan, så kommer det hele til at forløbe uden sværdslag. Der er en række forskellige knapper, man kan skrue på. Men hvilke af dem, der skal skrues på, må den enkelte arbejdsplads tage stilling til, siger Bjarne Møller.
Brøset og trafiklys
Et af de mest udbredte værktøjer til risikovurdering er det norske Brøset Violence Checklist (BVC). Her ser man på seks forskellige variable for at vurdere risikoen for, om en person inden for 24 timer vil handle aggressivt eller voldeligt: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, verbale trusler, fysiske trusler og angreb på ting og genstande.
Hver variabel giver en score på 1, hvis adfærden er til stede. Ved en samlet score på 1-2 er der moderat risiko for aggressiv og voldelig adfærd, mens en score over 2 giver høj risiko. I begge tilfælde skal personalet tage forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan de vil håndtere en eventuel voldsom adfærd.
I Danmark anvendes Brøset i dag i flere varianter på det sociale område, primært i socialpsykiatrien. Det gælder fx på de socialpsykiatriske tilbud i Region Midtjylland, hvor BVC-modellen blev taget i brug for to år siden.
– Tilsvarende har man andre steder i landet besluttet sig for – eller er på vej til at beslutte – at det er BVC, man vil bruge, siger Bjarne Møller.
Andre tilbud på det sociale område har søgt alternativer, der passer bedre til deres målgruppe, faglighed og hverdag. Nogle kan ikke bruge BVC-modellen, fordi den i deres sammenhæng er for kompleks at arbejde med, og der er også tilbud, som finder den for klinisk i tilgangen til borgeren.
– Her ønsker man en tilgang, hvor man ikke udelukkende observerer borgeren og hans måde at reagere på. Man ønsker også at se på, hvorfor han reagerer, som han gør, og på den rolle, socialpædagogerne selv har i det spil, siger Bjarne Møller.
I et fag, hvor relationer er det væsentligste omdrejningspunkt for arbejdet, kan alene ordet ‘risikovurdering’ vække modstand, fordi det reducerer borgeren til et objekt, der udgør en trussel. For mange tilbud er det derfor vigtigt, at man ikke bare måler, hvor højt borgerne scorer på en liste, der giver et billede af risikoen for aggressive udfald, fortæller Bjarne Møller. De lægger vægt på at kombinere risikovurderingen med mere pædagogiske tiltag, der på sigt kan være med til at reducere antallet af voldsepisoder.
Det kan fx ske med afsæt i den såkaldte trafiklysmetode, der bl.a. benyttes i børne- og ungdomstilbuddet Stjernehusene i Aalborg Kommune. Her er det personalets mål at træne og udvikle børnene og de unge, når de er i den grønne zone. I den gule problemadfærds-zone og i den røde konfliktzone koncentrerer medarbejderne sig om at støtte og guide barnet eller den unge til en mere hensigtsmæssig adfærd.
Fælles interesse
Flere arbejdspladser har udviklet spørgeskemaer, der bliver brugt til at registrere og drøfte tidligere episoder med vold og trusler, så både ansatte og borgerne får viden om, hvordan fremtidige konflikter kan håndteres, så de ikke eskalerer.
Nogle steder anvender ‘trigger-skemaer’, hvor borgeren sammen med en ansat kan krydse af, om det fx er høje lyde, afslag eller måske påtrængende og vedholdende personale, der får dem op i det røde felt. Andre anvender skemaer til selvkontrol, hvor borgerne svarer på, hvad der tidligere har hjulpet dem, når følelsesmæssigt kaos, indre uro eller vrede har været på nippet til at udløse en aggressiv eller voldelig adfærd.
Projektet Vold som Udtryksform blev sat i søen tilbage i 1992, og udgangspunktet har fra start været, at forebyggelsen af vold skal ske i et samspil mellem medarbejdere og borgere, som i langt de fleste tilfælde har en fælles interesse i at undgå konfrontationer.
– Hvis vi ene og alene arbejder på at sikre de ansatte i forhold til arbejdsmiljø, kan det komme til at ske på bekostning af borgernes livsvilkår og rettigheder. Vi skal derfor finde en balance mellem etik og arbejdsmetoder på den ene side og et sikkert arbejdsmiljø på den anden. Lidt firkantet kan man sige, at det ikke kun handler om at sikre de ansatte mod de ‘indsatte’. Det handler også om, at de ‘indsatte’ – altså borgerne – får nogle gode livsvilkår. Det er i den vekselvirkning, arbejdet for alvor lykkes, siger Bjarne Møller og tilføjer:
– Med den tilgang sørger vi samtidig for, at voldsforebyggelsen bliver en del af fagligheden og kerneydelsen på de sociale tilbud.
Chefkonsulenten fra SUS erkender, at det ikke er alle borgere, som kan inddrages aktivt i voldsforebyggelsen. Det kan fx gælde stærkt demente personer, mennesker med svære psykiske lidelser eller borgere, der ikke har noget talesprog.
– Omvendt er det også vores erfaring i Vold som Udtryksform, at vi kan inddrage mange flere, end vi gør i dag. Borgerinddragelsen er et element i voldsforebyggelse, der har et stort potentiale, som endnu ikke er fuldt udfoldet, og den bliver derfor emnet for vores næste publikation, siger han.
I forhold til den aktuelle udgivelse understreger Bjarne Møller, at risikovurderingsredskaberne kun er et bidrag til voldsforebyggelsen og ikke kan stå alene.
– Det er instrumenter, der kan være med til at afdække risikoen for vold, men opfølgningsarbejdet på risikovurderingen er selvfølgelig utrolig vigtigt. Efterfølgende skal man analysere og handle, siger han.
Publikationen ‘Risikovurdering – et bidrag til voldsforebyggelse’ kan hentes på www.voldsomudtryksform.dk eller rekvireres via www.sus.dk