Skærpet praksis skaber usikkerhed
Trods heftig debat om rimeligheden i, at vold på arbejdspladsen skal politianmeldes, er anbefalingen fra Socialpædagogerne klar: Gå til politiet inden for 72 timer, hvis du vil søge fuld erstatning. Imens arbejdes der politisk på at få ændret praksis
Det er tikket ind med henvendelser de seneste måneder hos Socialpædagogerne fra medlemmer, ledere og tillidsvalgte, som er usikre på, hvad der er op og ned, når det handler om Erstatningsnævnets skærpede praksis omkring politianmeldelse af vold på arbejdspladsen.
Godt nok er det i flere omgange meldt ud fra Socialpædagogernes arbejdsskadeteam, at hvis en medarbejder udsættes for vold eller trusler fra en borger, er det vigtigt, at arbejdspladsen anmelder episoden til politiet inden for 72 timer – for at sikre medarbejderen mulighed for at søge fuld erstatning.
Alligevel er man mange steder stadig i tvivl om praksis på området – det oplever man bl.a. i Kreds Lillebælt, fortæller faglig konsulent Bjarne Skygge Jensen.
– Der hersker stor forvirring, og vi må konstatere, at der er meget stor forskel på, hvordan man håndterer den her praksisændring ude på arbejdspladserne og i kommunerne. Nogle kommuner melder fx klart ud, at man konsekvent ikke politianmelder, mens andre kommuner siger, at det er op til den enkelte medarbejder eller arbejdspladsen at afgøre, hvorvidt en episode skal anmeldes til politiet, siger han.
Over for de kommuner, som melder ud, at man ikke ønsker at blande politiet ind i sager om vold på jobbet, er meldingen fra kredskontoret klar.
– Den praksis er vi på ingen måde enige i, for området er alt for komplekst til så entydig en udmelding – og det er vores medlemmer, det går ud over. Derfor kan vi kun igen og igen understrege, at man ud fra et juridisk perspektiv skal sørge for at anmelde det til politiet inden for 72 timer, hvis en medarbejder udsættes for vold og trusler på jobbet, siger Bjarne Skygge Jensen.
|
Værd at vide om politianmeldelse af vold Man kan stadig godt få anerkendt sin sag som en arbejdsskade og få erstatning for fx erhvervsevnetab og mén – også selvom der ikke foreligger en politianmeldelse. Disse regler er uændrede. Der, hvor der stilles krav om, at episoden er meldt til politiet inden for 72 timer, er hvis man ønsker at søge erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste i Erstatningsnævnet. Ifølge Retsplejeloven er der ikke regler om, hvordan en politianmeldelse skal foretages – eller hvem der kan indgive politianmeldelse. Men Socialpædagogerne anbefaler, at arbejdspladsen tager ansvaret for at sikre, at episoden bliver anmeldt – det bør indgå som en naturlig del af arbejdspladsens politikker og procedurer omkring vold og trusler. |
Pligt til at tage stilling
At det netop nu er særligt relevant at diskutere, hvorvidt en voldsepisode skal politianmeldes eller ej, skyldes Erstatningsnævnets seneste årsberetning, hvor det fremgik, at nævnet fremadrettet strammer op på praksis på området.
Hidtil har socialpædagoger og andre omsorgsmedarbejdere ofte kunnet få deres erstatningssager behandlet, selvom episoderne ikke var meldt til politiet, fordi Erstatningsnævnet har givet dispensation fra kravet om politianmeldelse ud fra fx hensyn til det fremtidige pædagogiske arbejde med den pågældende borger. Det er denne praksis, nævnet nu har strammet op på.
I Socialpædagogernes arbejdsskadeteam har man således ikke inden for det seneste år modtaget afgørelser fra Erstatningsnævnet, hvor nævnet – sådan som det tidligere har været muligt – dispenserer fra kravet om politianmeldelse på grund af behandlingsmæssige eller pædagogiske hensyn. Derfor er anbefalingen da også, at man på arbejdspladsen sørger for at anmelde hændelsen til politiet inden for 72 timer.
– Helt grundlæggende har jeg svært ved at acceptere, at vold på jobbet ikke kan anerkendes som vold uden en politianmeldelse. Men når det er sagt, så ved vi jo godt, at vold kan få tragiske konsekvenser for vores medlemmer både fysisk, psykisk og økonomisk, så derfor er vi nødt til at anbefale, at medlemmerne altid anmelder vold for at være sikre på at kunne få erstatning, siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen.
Arbejdspladsen har bolden
Helt overordnet anbefaler man fra Socialpædagogerne også, at man – i henhold til de pligter, man i forvejen har på arbejdspladsen til at lave retningslinjer for bl.a. forebyggelse og håndtering af vold på jobbet – også tager problematikken omkring politianmeldelse op i de lokale arbejdsmiljøgrupper. Her bør man tage stilling til, hvordan man konkret håndterer det på den enkelte arbejdsplads – for det bør være arbejdspladsens ansvar at sikre, at vold bliver politianmeldt, lyder budskabet fra arbejdsskadeteamet.
Imens arbejdes der intensivt politisk for at få ændret praksis på området, og Benny Andersen er efter flere møder på Christiansborg fortrøstningsfuld.
– Vi har haft en række møder med forskellige politikere omkring det dilemma, mange af vores medlemmer pludselig står i, når de føler sig nødsaget til at politianmelde de borgere, de arbejder med dagligt. Min oplevelse er, at vi generelt har mødt stor forståelse for den her problematik, og de pågældende politikere har da også lovet at tage det op med relevante ministre, siger han.
Det er noget rod
En ting er dog de anbefalinger, der gives fra fx Socialpædagogerne. Noget andet er, hvad der finder sted i praksis, fortæller Vivi Henningsen, der som fællestillidsrepræsentant på Kofoedsminde, en af de helt store socialpædagogiske arbejdspladser i Kreds Storstrøm, har problematikken tæt inde på livet.
– Jeg synes kort og godt, at det er noget rigtig rod – og jeg frygter, at der vil komme rigtig mange sager fremadrettet, hvor 72 timers-reglen ikke er overholdt, og hvor medarbejderen ikke kan få dispensation og derfor mister muligheden for at søge erstatning, siger hun.
På Kofoedsminde er aftalen om politianmeldelse af voldsepisoder, at man som medarbejder krydser af i et skema, om man ønsker det anmeldt til politiet – og så er det den pågældende teamleder, der har ansvaret for at gå videre med sagen.
– Det fungerer bare ikke altid i praksis, for 72 timer er ikke lang tid at handle på, hvis fx en medarbejder bliver overfaldet en lørdag morgen – så skal man jo stå på politistationen mandag for at overholde kravet. Og vi har da også tilfælde, hvor der er gået længere tid, og så er det jo i sidste instans medarbejderens mulighed for at søge erstatning og vedkommendes økonomi, det rammer, siger Vivi Henningsen, som derfor opfordrer til, at man finder en mere holdbar løsning på problemet.
– Selvom Erstatningsnævnet giver udtryk for, at man i særlige tilfælde kan dispensere fra en politianmeldelse, så stoler jeg simpelthen ikke på den praksis. For hvem definerer, hvad et særligt tilfælde helt konkret er? Derfor mener jeg, at alt skal anmeldes til politiet, og jeg bruger rigtig meget tid på at følge op på sagen, hver eneste gang en kollega har været udsat for vold og trusler, siger hun.
Går ud over medlemmerne
En del af de sager, hvor medlemmer af bl.a. Socialpædagogerne har fået afslag fra Erstatningsnævnet, ender hos advokatfirmaet Elmer & Partnere, hvor advokat og partner Søren Kjær Jensen beklager den nye praksis.
– Nævnet siger, at man godt nok har justeret praksis, men at det holder sig inden for, hvad man må. Men der er jo ingen tvivl om, at det i dag er langt sværere at få dispensation, hvis ikke man har politianmeldt inden for de krævede 72 timer. Og jeg må bare sige, at jeg endnu har til gode at se konkrete eksempler på dispensation efter den nye strammede praksis, siger han og tilføjer, at den helt store taber er den enkelte medarbejder, som udsættes for vold eller trusler på jobbet.
Søren Kjær Jensen har for nylig anlagt sag mod Erstatningsnævnet i fire konkrete sager, hvoraf de to omhandler socialpædagoger, der begge har fået afslag på dispensation.