Når traumet bider sig fast
Det er ikke kun vejsidebomber og krig, der udløser PTSD. Også trusler, slag, spyt og spark kan føre til, at man udvikler posttraumatisk stress. Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at stadig flere socialpædagoger bliver psykisk syge af deres arbejde
Et kvælertag, en køkkenkniv og voldsomme verbale trusler vendte for knap ti år siden op og ned på Catrine Østergaard Guillouëts liv. Selvom det ikke var første gang, at hun som socialpædagog blev udsat for vold og trusler, satte netop denne traumatiske oplevelse sig for alvor fast. Catrine Østergaard Guillouët udviklede PTSD (post traumatic stress disorder – på dansk kaldet posttraumatisk belastningsreaktion) og har i dag helt forladt faget i erkendelse af, at hun ikke er i stand til at arbejde som socialpædagog længere (læs hendes historie på side 7).
PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter, at man selv har været involveret i eller vidne til voldsomme eller traumatiske begivenheder. Det kan enten komme direkte i forlængelse af begivenheden, eller sygdommen kan sætte ind uger, måneder eller år efter, at traumet er ophørt. I disse år bliver PTSD først og fremmest kædet sammen med danske krigsveteraner, der bliver psykisk syge af deres oplevelser. Men også socialpædagoger er blandt de faggrupper, som hyppigst udvikler sygdommen.
– Billedet har ændret sig de seneste år, så der nu er en større forståelse for, at folks arbejde kan medføre lidelser som PTDS. Vi ser det i de job, hvor man har risiko for at støde ind i trusler og vold. Det er eksempelvis personer, der arbejder med voldsomt udadreagerende borgere, som også ofte udsætter personalet for gentagne verbale trusler, siger ledende overlæge Peder Skov fra Arbejdsmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus.
|
Hvad er PTSD? PTSD (post traumatic stress disorder) er en posttraumatisk belastningsreaktion, man kan udvikle, hvis man har været udsat for voldsomme og traumatiske hændelser. Det kan enten komme direkte i forlængelse af det akutte traume, eller sygdommen kan sætte ind uger eller år efter, at traumet er ophørt. Udviklingen af PTSD er individuel og kan ramme alle uanset social status, psykisk sårbarhed og køn. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte reagerer på traumatiske begivenheder – og to personer udvikler ikke nødvendigvis PTSD af den samme begivenhed. |
Hvis arbejdet gør dig syg
Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser da også, at Socialpædagogernes medlemmer i stigende grad bliver psykisk syge af deres arbejde. Siden 2010, hvor der var 175 anmeldte erhvervssygdomme inden for kategorien psykisk sygdom/gener for socialpædagoger, er tallet steget med 70 pct. og lå i 2014 på 298 anmeldte psykiske erhvervssygdomme – svarende til 73 pct. af alle anmeldte erhvervssygdomme for Socialpædagogernes medlemmer i 2014.
Omkring hver tiende af de anmeldte psykiske erhvervssygdomme i årene fra 2010 til 2014 handler om netop PTSD – i alt 93 socialpædagoger har i den periode ført sager om PTSD i Arbejdsskadestyrelsen, og heraf fik knap halvdelen anerkendt sygdommen med erstatning.
Tendensen mærkes også tydeligt i Socialpædagogernes arbejdsskadeteam, der lige nu har over 200 verserende sager om erhvervssygdomme inden for det psykiske område.
– Som socialpædagog er der desværre en risiko for, at du kommer ud for voldsomme situationer, der sætter mekanismer i gang, som i værste fald kan føre til PTSD. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladsen og i personalegruppen etablerer en kultur, hvor det er legalt at tale om de her ting – og hvor der er forståelse for, at en traumatisk oplevelse kan ramme alle, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.
Samtidig, understreger hun, skal man altid huske på, at socialpædagoger er lige så forskellige som de borgere, de arbejder med.
– Der findes ikke nogen brugsanvisning på, hvornår nok er nok. Hvis man godtager tingene i for lang tid, hvad enten det så er gentagne riv eller verbale udsagn mod én, er det forskelligt fra person til person, hvornår man når grænsen. Og har man ikke helt grundlæggende forståelse for dét på arbejdspladsen, så er der en risiko for, at den enkelte medarbejder går helt ned, fordi vedkommende tager det personligt, føler afmagt og skyld eller tvivler på sine kompetencer og sin faglighed, siger Marie Sonne.
|
Symptomer på PTSD Man har typisk tilbagevendende episoder, hvor man genoplever situationen igen og igen i flashbacks, eller man har mareridt. Andre symptomer er svækket følsomhed, emotionel afstumpning, tilbagetrækning fra andre, glædesløshed, tristhed, irritabilitet, søvnforstyrrelser, angst og selvmordstanker. Man kan også få koncentrationsbesvær, hukommelsestab og søvnproblemer. Kommer man ud for situationer, der minder én om traumet, vil man føle stærkt ubehag. Hvis PTSD ikke behandles, kan tilstanden blive kronisk. I nogle tilfælde kan PTSD føre til varigt ændrede personlighedstræk, der følger én resten af livet – som et udtryk for, at man er evigt forandret oven på den sjælelige rystelse, man har været udsat for. |
Når det sker for 117. gang
Gentagne trusler og voldelige episoder på jobbet er noget af det, der kan udløse PTSD – og her er socialpædagoger i høj grad i risikogruppen. Ifølge en ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø rammes netop socialpædagoger mere end nogen anden faggruppe af vold på jobbet, idet mere end hver tredje socialpædagog har været udsat for vold inden for det seneste år, mens knap halvdelen har oplevet at blive truet med vold på jobbet.
– For nogle mennesker vil en enkelt voldsom hændelse, fx et voldeligt overfald, udløse en lidelse som PTSD. Det kan være en forholdsvis harmløs hændelse, som udefra måske ikke virker specielt voldsom, men som udgør den dråbe, der får bægret til at flyde over. Hvis man gennem mange år har været udsat for vold og trusler i sit arbejde, så er det måske 117. gang, det sker, at den ansattes personlige grænser overskrides, og at vedkommende ikke kan rumme aggressionerne mere og reagerer med fx at udvikle PTSD, fortæller psykolog og ph.d. Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
På de arbejdsmedicinske klinikker landet over har arbejdsmedicinere og arbejdspsykologer bl.a. ansvaret for at udrede hvilke påvirkninger de patienter, der kommer ind med psykiatriske diagnoser som fx PTSD, har været udsat for – og tage stilling til, hvorvidt sygdommen skyldes påvirkninger i arbejdet.
– Man diskuterer meget, hvor snæver definitionen på PTSD-diagnosen skal være – netop fordi det i de tilfælde, hvor der er tale om gentagne ubehagelige hændelser, kan være svært at afgøre, præcis hvad det er, der har udløst sygdommen. Den klassiske definition er, at der skal være tale om en eller flere voldsomme begivenheder, hvor vedkommende har følt sig truet på livet, haft oplevelsen af at skulle dø eller været bange for at blive varigt skadet. Vi taler altså om mennesker, der i situationen mentalt har taget afsked med livet. En sygdom som PTSD kan gribe voldsomt ind i den daglige funktionsevne og livskvalitet, siger Peder Skov.
|
Hvor mange har PTSD? I Danmark er PTSD relativt udbredt. Ca. en femtedel af den danske befolkning kommer ud for alvorlige traumatiske oplevelser, og heraf udvikler 10-20 pct. af kvinderne og 5-10 pct. af mændene PTSD. Det antages at en pct. af befolkningen lider af PTSD, svarende til ca. 50.000 danskere. På tværs af både fysisk og psykisk sygdom er PTSD den diagnose, som sender flest danskere på førtidspension. Næsten hver tiende af alle danskere, der blev tilkendt førtidspension i 2013, har PTSD. Kilde: Psykiatrifonden. |
Frontpersonale i farezonen
I Psykiatrifonden oplever man i disse år en tydelig stigning i antallet af mennesker, der sygemeldes pga. belastningstilstande som fx PTSD.
– PTSD forekommer i dag i langt højere grad end tidligere, og vi ser en stigning i antallet af arbejdsskader, sygemeldinger og søgning om pension. Det skal man tage alvorligt og tænke ind i forebyggelsen. For det vedrører rigtig mange andre faggrupper end bare soldater. Det rammer alle de mennesker, der hver dag håndterer borgere, der på en eller anden måde skal hjælpes, og som dermed er i farezonen for at blive udsat for trusler eller voldelige eller krænkende hændelser, siger chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen.
Som udgangspunkt kan PTSD ramme alle mennesker. Men særligt mennesker, der arbejder som frontpersonale, er i farezonen for at udvikle PTSD. Og her er der ifølge Michael Danielsen forskel på, hvordan forskellige faggrupper påvirkes af voldsomme traumatiske oplevelser.
– Den type frontpersonale, der fx arbejder i en bank eller i en kiosk, kan godt udsættes for enkeltstående voldsomme oplevelser, men de har ligesom ikke nogle relationer eller følelser på spil over for dem, der står bag den voldsomme oplevelse. Derimod har den type frontpersonale, som fx arbejder pædagogisk i en institution, nogle helt andre relationer – de har måske over lang tid opbygget tillidsrelationer og er følelsesmæssigt forbundet til de mennesker, der pludselig udsætter dem for en voldsom hændelse. Og der er det et andet reaktionsmønster, der sættes i gang, forklarer han.
Personalet skal klædes på
For at undgå, at medarbejderne udvikler PTSD som følge af traumatiske hændelser på jobbet, handler det i høj grad om at forebygge, at situationen overhovedet når derud. Og her skal fagligheden i spil, lyder det fra Marie Sonne.
– På arbejdspladsen skal man sikre, at personalet har den nødvendige viden og de nødvendige kvalifikationer, kompetencer og ressourcer, der matcher lige netop den målgruppe og de borgere, de arbejder med. Vi skal kort og godt vide, hvad vi har med at gøre – og have de redskaber, der er nødvendige. Man skal ikke som medarbejder risikere at komme ud i en situation, hvor man føler afmagt, siger hun.
Selvom det heldigvis kun er de færreste socialpædagoger, som udvikler PTSD, så er der med det stigende antal arbejdsskadesager inden for det psykiske område god grund til at sætte ind over for arbejdsmiljøet, mener Marie Sonne.
– Et belastet arbejdsmiljø, hvor der ikke er en sund balance mellem medarbejdernes faglighed og den sammensætning af borgere, man arbejder med, øger risikoen for, at nogle ryger helt derud, hvor vi taler om PTSD. Derfor er vi i Socialpædagogerne glade for, at vi på vores kongres i 2014 vedtog arbejdsmiljøprojektet ‘Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd’, siger Marie Sonne og tilføjer, at hun også er meget tilfreds med, at netop det psykiske arbejdsmiljø ved de seneste overenskomstforhandlinger har fået en håndsrækning:
– På det kommunale område etableres der et helt nyt rejsehold, mens der på det regionale område iværksættes ekspertrådgivning. Begge løsninger skal understøtte arbejdspladserne i at håndtere konkrete problemer med psykisk arbejdsmiljø.
|
Diskuter på facebook: Er du i farezonen? Hvordan sikrer du, dine kolleger og ledelsen, at der bliver grebet ind i tide for at forhindre PTSD og andre psykiske lidelser? Og hvad skal der efter din mening til for at forebygge bedst muligt? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |