Anonymitet skaber utryghed
En whistleblower-ordning gør det lettere for landets fem socialtilsyn at opdage problemer hos opholdssteder eller familieplejere. Men anonyme henvendelser risikerer at skabe utryghed blandt familieplejerne, vurderer kredsformand
Siden januar 2014 har anbragte unge, ansatte og andre haft mulighed for at klage anonymt til landets fem socialtilsyn. Da socialtilsynene overtog opgaven med at føre tilsyn med plejefamilier og opholdssteder, blev der oprettet en whistleblower-ordning for at gøre det lettere at opdage ulovlig magtanvendelse eller mangelfulde kompetencer.
Alle, både medarbejdere, beboere, pårørende og andre, kan henvende sig anonymt til Socialtilsynet, hvis de er bekymrede over forholdene hos fx en plejefamilie eller på et opholdssted.
Men Lisbeth Schou, formand for Socialpædagogerne i Kreds Storstrøm, er ikke ubetinget glad for den totale anonymitet. Hun frygter, at whistleblower-ordningen viser sig at være et tveægget sværd.
– Når en plejefamilie får besøg af de nye socialtilsyn, ved de ikke, hvorvidt der ligger en anonym henvendelse bag. Og det giver stor utryghed og usikkerhed. Samtidig betyder anonymiteten, at plejefamilierne ikke har mulighed for imødegå den kritik, der er kommet, eller arbejde konkret med de forhold, de kritiseres på, siger Lisbeth Schou.
Hun oplever, at problematikken løbende tages op i kredsens familieplejergruppe.
– Selvom det naturligvis er vigtigt at sikre ordentlige forhold for børn i familiepleje, skal man ikke glemme, at disse børns liv er betinget af, at der går nogle familieplejere rundt, som er trygge i deres arbejde. Og det er svært at føle sig tryg, hvis ikke man ved, hvad man bliver kritiseret for, lyder det fra Lisbeth Schou.
Store konsekvenser
På landsplan har de fem socialtilsyn i løbet af ordningens første år modtaget 824 anonyme henvendelser, skriver dr.dk. I Socialtilsyn Øst har der i 2014 været i alt 130 anonyme henvendelser.
Ifølge Henriette Lindbjerg, chef for Socialtilsyn Øst, har den nye ordning allerede ført til, at flere plejefamilier har mistet deres tilladelser til at have plejebørn boende.
– De anonyme henvendelser er med til at give et bedre billede af, hvor der er problemer. Jeg tror, at der er nogle ting, vi nu opdager tidligere, end vi ellers ville have gjort, siger Henriette Lindbjerg til dr.dk.
Og Lisbeth Schou er da også klar over, at anonyme henvendelser i særlige tilfælde giver god mening:
– Som udgangspunkt ville jeg ønske, det ikke var nødvendigt med anonymitet. Men jeg medgiver, det er i nogle tilfælde kan opleves som en nødvendighed. Det kan fx være, hvis medarbejderne føler, der er noget galt og gerne vil have nogle ud for at kigge nærmere på deres arbejdsplads.