Pionerer i voldsforebyggelse

• Email
• Print

Du står overfor en granvoksen 185 cm høj mand. Han har godt fat i dig – og viser ingen tegn på at ville slippe sit bjørnegreb. I takt med, at luften bliver klemt ud af dig, bliver du lidt svimmel. Du kæmper for at få vejret. Alt dirrer i kroppen.

For de 13 deltagere i salen på Seniorcenter Egegården i Gladsaxe ligner den situation noget, de sagtens kunne opleve i hverdagen. En del er socialpædagoger, men der er også andre faggrupper samt ledere. Alle arbejder til daglig på Kellersvej 6 i Gladsaxe Kommune, et botilbud til yngre, voksne mennesker med autisme og andre udviklingsforstyrrelser – eller på kommunens aktivitetscenter for nogle af de samme borgere.

Netop Kellersvej 6 har tidligere fået pålæg fra Arbejdstilsynet om at arbejde med at forebygge og håndtere vold og traumatiske hændelser. Derfor er de 13 deltagere nu i gang med et intensivt forløb, der uddanner dem til vejledere i voldsforebyggelse – også kaldt VV’ere. Dagens tema er fysisk konflikthåndtering.

– Det er da skide smart, det her. Når man kan den her teknik, er man jo fri for at skulle være stor og stærk for at kunne klare sit arbejde, lyder det fra en af deltagerne, som nænsomt gør sig fri af sin noget større mandlige kollegas faste greb.

Et stigende problem

Udover at lære alle de små kneb, der rent fysisk gør det lettere at håndtere voldsomme og udadreagerende borgere, så kommer uddannelsen også omkring emner som voldspolitik, kommunikation, psykisk førstehjælp, supervision, etik, low arousal og akutsamtalen.

Efter i alt fire kursusdage er deltagerne godt rustet til at tage hånd om både kolleger og borgere – og kan som de første inden for handicapområdet i Gladsaxe Kommune kalde sig vejledere i voldsforebyggelse.

– Det er et pilotprojekt, hvor vi i første omgang uddanner et hold ambassadører fra Kellersvej 6 – i samarbejde med dagtilbuddet – fordi det er arbejdspladser, hvor vi oplever konflikter med borgere, der har en udfordrende adfærd. Konsekvensen er desværre, at vi ser et højt sygefravær, at der er stor udskiftning i personalet – og at ledelsen har svært ved at rekruttere de rette medarbejdere, fortæller Betina Skovby, som er fagspecialist i Gladsaxe Kommune.

For selvom personalet på Kellersvej er uddannet til at håndtere de udfordringer, beboere med autisme og/eller udviklingsforstyrrelser ofte har, og selvom de arbejder med low arousal-tilgang, så er vold og konflikter et reelt og stigende problem for medarbejderne.

– Det, vi fx lærer i dag, hvor det handler om at arbejde med frigørelsesteknikker, det giver rigtig god mening. Man kan sige, at hvis en borger ikke vil det, vi som medarbejdere vil – ja så er det os, der ikke er dygtige nok. Med det her forløb bygger vi ovenpå al den viden og teori, vi i forvejen har, og det skal gerne give en større sikkerhed og tryghed blandt medarbejderne, siger Betina Skovby.

Gode erfaringer fra ældreområdet

Inspirationen til at uddanne et korps af VV’ere kommer fra kommunens ældreområde, hvor man siden 2005 har uddannet adskillige vejledere i voldsforebyggelse til at sætte fokus på forebyggelse og håndtering af vold og trusler på kommunens plejecentre. Og det med at have en fælles faglig og professionel tilgang har givet rigtig gode resultater, fortæller HR-konsulent i Gladsaxe Kommune, Betina Kruse.

– Erfaringerne fra ældreområdet viser, at når vi gør vold og trusler til et fælles ansvar på arbejdspladsen og har nogle faste producerer, så kan vi arbejde proaktivt med tingene. Det har haft en tydelig positiv effekt. Vi har både færre magtanvendelser og et lavere sygefravær som følge af vold og trusler – og vi har fået et bedre arbejdsmiljø, lyder det fra Betina Kruse.

Inden for ældreområdet oplever medarbejderne udfordringer med fx udadreagerende demente borgere, og her har det gjort en stor forskel at have en gruppe medarbejdere, som er uddannet og trænet i at have skærpet opmærksomhed på forebyggelse i situationer, der ellers ville kunne udvikle sig til vold.

– For borgeren kan det være en løsning at slå eller sparke, fordi det er deres måde at udtrykke sig på, men for os bliver det et problem. Derfor må vi tage borgerens reaktion op til refleksion – ud fra tanken om, hvad min/vores andel er i, at konflikten blev optrappet, siger Betina Kruse.

Hun understreger, at vold og konflikter på arbejdspladsen aldrig må blive et individuelt problem.

– Det skal ikke være noget, som man accepterer som et vilkår i arbejdet. Ved at uddanne de her VV’ere skaber vi et godt netværk, som kan byde ind med kollegial sparring, viden og gode redskaber til, hvordan man håndterer og forebygger vold og konflikter i dagligdagen.

Skab plads til jer selv

Tilbage i salen på Egegården viser dagens underviser, Grethe Bergland, hvordan man med ganske små greb og mindst mulig kraft kan skabe plads til sig selv – også i situationer, hvor man bliver holdt fast.

– Det handler om at beskytte sig selv, og derfor skal vi tage følgeskab. Prøv at gå om på siden af den person, der holder jer fast – for det er meget sværere at spytte, slå eller nikke en skalle, når man står ved siden af hinanden og ikke har direkte øjenkontakt, siger hun og viser, hvordan hun i en glidende bevægelse kommer om på siden af den deltager, der ellers har godt fat i hende.

– I skal skabe plads til jer selv. Kan I mærke forskellen?

To af deltagerne på gulvet giver et meget godt billede af de fysiske udfordringer, man nogle gange løber ind i som socialpædagog, når man skal håndtere fysiske konflikter. For Kathrine Jakobsen, der til daglig arbejder som socialpædagog i dagtilbuddet Kellersvej 9A i Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær (BAS) nærmest drukner i favnen på kollegaen, socialpædagog Simon Hagensen, som er ansat i botilbuddet.

– Det er rigtig godt at få nogle konkrete redskaber og få lov til at prøve det i praksis. For selvom det her jo er en tænkt situation, hvor vi øver os, så giver det noget andet, end hvis vi bare havde lært om konflikthåndtering og forebyggelse af vold rent teorietisk, lyder det fra Kathrine Jakobsen.

Både hun og Simon Hagensen er tillidsrepræsentanter – og de er helt med på, at der er brug for at kunne håndtere de ofte meget voldsomme borgere, så det ikke ender i konflikter eller fysisk konfrontation/vold.

– Som VV’ere får vi i første omgang en vejledende rolle over for vores kolleger, men det er der også brug for. Ikke mindst når vi får nye og måske nyuddannede socialpædagoger ind, for vi har et hårdt arbejdsmiljø. Og i vores arbejde er der indbygget en risiko for at få en på hovedet, blive revet, få taget kvælertag på eller få kastet stole, borde, vaser, knive og gafler i hovedet. Så jo mere vi kan bygge oven på vores faglighed, jo bedre, siger Simon Hagensen.

Arbejd med den runde hånd

– Brug mindst mulig kraft. Det handler meget om at kunne bakke ud af situationen, uden at borgeren føler, at man anvender magt. Prøv at arbejde med den runde hånd, for det gør en stor forskel, om man holder fast i borgeren med et stramt greb eller med rund hånd, lyder nogle af budskaberne fra Grethe Bergland, som selv står midt på gulvet omkranset af deltagerne, der er i fuld gang med at øve sig i fysisk konflikthåndtering.

En af dem er Susanne L. Michaelsen, som er daglig leder af BAS. Hun ser et stort behov for at få uddannet nogle rollemodeller, som i det daglige kan gå forrest i forhold til at forebygge voldsepisoder og konflikter.

– Vi har lidt svært ved at få gang i den gode pædagogiske spiral. Vi arbejder med en gruppe borgere, der på grund af deres sygdom kan være ret frustrerede og voldsomme. Det resulterer desværre i en del arbejdsskader – og det bliver mere og mere vanskeligt at rekruttere dygtige medarbejdere. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget, siger Susanne L. Michaelsen, som mener, at uddannelsen af et særligt korps af vejledere er et oplagt sted at begynde.

– Som VV’er kan man være opsøgende over for kollegerne. Man kan være med til at tage godt imod nye medarbejdere, man kan skabe øget tryghed blandt både ansatte og borgere – og så kan man også sikre, at vi alle har fokus på, hvordan vi taler med og om de borgere, vi arbejder med.

Brug de rigtige ord

Netop sproget og ordvalget er et af de emner, der bliver taget op undervejs i uddannelsesforløbet i Gladsaxe. For det gør nemlig en stor forskel, hvordan man taler med og om borgerne.

– Vores sprogbrug er hamrende vigtigt, men det er nok ikke det, vi ofrer mest opmærksomhed i en travl hverdag. På kurset her lærer vi bl.a., hvordan vi kan kommunikere, så borgerne forstår os – og uden at det fører til konflikter. Vi skal tvinge os selv til at finde alternativer til de grimme og stigmatiserende ord, vi nogle gange kommer til at bruge, fortæller Betina Skovby.

Derfor bliver deltagerne bedt om at lave lister med ord, de bruger til daglig – og så forsøge at finde alternativer med en mere positiv klang.

– I plenum på VV-uddannelsen har vi talt om, hvor let man kan komme til at anvende ord, der sætter borgeren lidt i bås. Derfor arbejder vi meget med at bruge de rigtige ord, så man fx i stedet for at bruge vendinger som, at borgeren er stædig, i stedet kan sige, at borgeren er infleksibel. Og i stedet for at sige, at borgeren er provokerende, kan man fx sige, at borgeren har en udfordrende adfærd, fortæller Kathrine Jakobsen.

Hendes kollega Simon Hagensen glæder sig til at komme i gang med at bruge al den viden og de mange praksisøvelser, han har med hjem fra VV-uddannelsesforløbet.

– Selv føler jeg mig nu endnu bedre klædt på til at undgå konfrontationer med de borgere, jeg arbejder med. Det er sårbare mennesker, så det handler om at skabe mest mulig tryghed i hverdagen. Og der har det stor betydning, at vi nu er en gruppe medarbejdere, som har den samme faglige ballast og samme tilgang – det kan forhåbentlig skabe større tryghed både blandt borgerne og vores kolleger.