Lange udsigter til erstatning
Ventetider på mere end tre år – og sager der udsættes igen og igen. Det er, hvad mange socialpædagoger oplever, når de anmelder en arbejdsskade. Psykisk terror og dybt urimeligt, lyder det fra to af dem, der på sjette år venter på en endelig afgørelse
Det var buldrende mørkt, det småregnede, og jorden var fugtig og glat, da det gik galt for Inger Korsholm en sommeraften i 2010. Hun var af sted på festival med nogle beboere, og de var på vej tilbage til den fælles teltlejr. Men Inger Korsholm gled – og det sidste hun husker er, at det pludselig sagde smut, så lå hun der på jorden. Og det gjorde voldsomt ondt i hele den højre side.
Det skulle siden vise sig, at det fald i mørket vendte op og ned på Inger Korsholms liv. For i perioden efter faldet fik hun massive ryg- og nakkeproblemer, havde svært ved at sove og sidde – og udviklede konstante smerter og hovedpine.
– Jeg har været så uheldig, at jeg er kommet til skade på mit arbejde som socialpædagog, og som følge af det har jeg fået så voldsomme problemer i både ryg og nakke, at jeg ikke længere er i stand til at have et normalt arbejdsliv. Jeg har fået konstateret flere diskos i både nakke og i lænd, jeg har lændehold, piskesmæld, slidgigt samt faldtendens og manglende kontrol over mit højre ben – kort sagt har jeg i dag et liv, hvor smerter i høj grad sætter grænsen for, hvad jeg kan, fortæller Inger Korsholm.
Hun er et af mange medlemmer af Socialpædagogerne, som er så uheldige at komme til skade på arbejdet – enten akut eller gennem langsom nedslidning – og som efterfølgende ikke kun får et markant ændret arbejdsliv, men som også oplever, at deres arbejdsskadesag trækker i langdrag.
I Inger Korsholms tilfælde har hun foreløbig ventet i snart seks år på at få afsluttet sin sag endeligt i Arbejdsskadestyrelsen – senest havde styrelsen planlagt at se på afgørelsen om tab af erhvervsevne i 2013, men her næsten tre år efter venter Inger Korsholm stadig.
– Det er ren psykisk terror at skulle vente så længe på en afgørelse – og en helt urimelig økonomisk belastning for mig. Jeg blev sidste år nødt til at sætte mit hus til salg, fordi jeg ikke længere kunne afdrage på lånene. Jeg vil bare have sagen lukket, så jeg kan få ro og stabilitet i mit liv – og jeg har svært ved at se det rimelige i, at man skal kæmpe så hårdt og miste så meget, bare fordi man er uheldig at komme til skade, mens man passer sit arbejde, siger hun.
Mange sager udsættes
Når man klikker ind på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside under forventede sagsbehandlingstider, fremgår det, at en gennemsnitlig forventet sagsbehandlingstid i 2016 er på mellem 10 og 12 måneder – og op til mere end det dobbelte, hvis arbejdsskadesagen er anerkendt med mén og erhvervsevnetab.
Men i Socialpædagogernes arbejdsskadeteam oplever man, at den reelle ventetid ofte er en ganske anden
– Vi oplever desværre, at rigtig mange sager bliver udsat i flere omgange. Det kan være rigtig svært at forstå, hvis man er kommet til skade i sit arbejde, har ventet længe på at få sin sag afsluttet og gerne vil have sat et punktum i sagen, og det er for mange af vores medlemmer en stor psykisk belastning, fortæller arbejdsskadekonsulent Susanne Reinemer.
At sagsbehandlingstiden de seneste år er steget voldsomt skyldes bl.a., at en undersøgelse fra Kammeradvokaten i sommeren 2014 påpegede alvorlige fejl i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. På baggrund af undersøgelsen udarbejdede styrelsen en handlingsplan med konkrete tiltag, der skulle løfte den generelle sagsbehandlingskvalitet ved bl.a. at sikre bedre oplysning af sagerne og bedre begrundelser i styrelsens afgørelser.
– Det betyder jo i praksis, at Arbejdsskadestyrelsen i dag træffer grundigere afgørelser, hvilket vi naturligvis er glade for. Men det koster på sagsbehandlingstiden, og vi oplever altså ofte, at sager bliver udsat i flere omgange. Vi anerkender naturligvis de tiltag, som styrelsen har gennemført, som fx at ansætte flere sagsbehandlere, men det kommer til at tage tid, inden disse tiltag slår igennem, siger Susanne Reinemer.
Hun tilføjer, at man dog kan få sin sag opprioriteret, hvis man er kritisk syg eller meget økonomisk trængt, men det kræver, at man indsender dokumentation til Arbejdsskadestyrelsen.
|
Socialpædagogernes arbejdsskader
I 2015 har Socialpædagogernes arbejdsskadeteam afsluttet arbejdsskadesager for 98 medlemmer – hvilket har givet erstatninger for i alt 10,5 mio. kr.
Medlemmerne har i 2015 også fået erstatninger for over 15 mio. kr. i midlertidige afgørelser, fx hvor der træffes en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab, når den erhvervsmæssige situation ikke er endeligt afklaret. Socialpædagogerne har i skrivende stund ca. 900 igangværende sager. |
Komplicerede sager trækker ud
Et af de medlemmer, der som Inger Korsholm har oplevet at få sin sag udsat i flere omgange, er 46-årige Heidi Bladt Jensen. I 2010 kom hun til skade i sit job som socialpædagog på et bosted for udviklingshæmmede, da hun skulle hjælpe en ung blind kvindelig beboer med at komme af sted til dagcenteret.
– Jeg er 180 cm høj, og beboeren godt halvanden meter høj, så arbejdsstillingen var i sig selv en udfordring. Jeg støttede hende med den ene hånd, mens jeg ville åbne døren med den anden hånd, så vi kunne komme ud. Men pludselig gik hun i krampe, så mens jeg havde fat i beboeren, slog den automatiske dør hårdt ind på mig, så jeg faldt ned på gulvet og slog min skulder, ryggen og mit ene ben, fortæller Heidi Bladt Jensen.
Det viste sig siden, at hun har fået flere diskosprolapser – men scanninger afslørede samtidig slidgigt. Det betyder, at den arbejdsskadesag, hun anmeldte, bliver kompliceret af, at der både er tale om en akut skade og en erhvervsskade, der har udviklet sig over længere tid.
– Jeg har været gennem hele møllen med egen læge, kiropraktor og siden arbejdsmedicinsk klinik med samtaler med læger og arbejdspsykologer, ligesom jeg også har været ved neurolog. Konklusionen er, at der både er tale om en arbejdsulykke og en erhvervsskade – altså den slidgigt, jeg har udviklet over tid, forklarer Heidi Bladt Jensen.
Venter på afgørelse
Det, at der både indgår ulykke og erhvervsskade i en arbejdsskadesag, er en af de ting, der forsinker processen med at få afsluttet en sag. Heidi Bladt Jensen anmeldte arbejdsskaden i 2010 og fik forholdsvis hurtigt en førstegangsafgørelse, der gik både på varigt mén og tabt erhvervsevne. Men fordi der, ud over selve arbejdsulykken, også er tale om en erhvervsskade – slidgigten – så deles hendes sag op i to.
I første omgang blev den del af sagen, der handler om erhvervsskade, afsluttet, og Heidi Bladt Jensen fik tilkendt erstatning. Hun fik også tilkendt erstatning i forhold til varigt mén efter arbejdsulykken – men Arbejdsskadestyrelsen mangler stadig at tage stilling til, om Heidi Bladt Jensen har et tab af erhvervsevne, som knytter sig til den arbejdsulykke, hun var udsat for i 2010.
Den del af sagen er endnu ikke afsluttet, og afgørelsen er i flere omgange blevet udsat.
– I september 2014 fik jeg besked fra Arbejdsskadestyrelsen om, at jeg ville få en endelig afgørelse inden for et par måneder. I den forbindelse indhentede de oplysninger om min løn, så jeg følte mig ret sikker på, at nu ville sagen få en afslutning. I februar 2015 fik jeg dog besked på, at sagen var udsat – og det fik jeg igen i juli måned, hvor styrelsen skrev, at de desværre ikke var i stand til at træffe afgørelse i min sag pga. travlhed, men at de forventede, at det ville ske inden for et år, siger hun.
Få dog arbejdet gjort færdigt
Gennem hele forløbet har Heidi Bladt Jensen været i kontakt med arbejdsskadekonsulenterne i Socialpædagogerne, fortæller hun.
– Vi har i flere omgange gjort Arbejdsskadestyrelsen opmærksom på, at de mangler at få det hele med i sagen – altså både ulykken og det, der omhandler erhvervsevnetabet. Og det er da dybt utilfredsstillende at vide, at styrelsen har alle de nødvendige oplysninger i min sag, men at de stadig ikke kan få sat det endelige punktum og givet mig den godtgørelse for tabt erhvervsevne, som jeg er berettiget til, siger Heidi Bladt Jensen.
I dag arbejder hun i et nyt job på nedsat tid og er på sin vis lykkelig for, at hun stadig er i stand til at passe et job som socialpædagog. Men mange ting er ændret i hendes liv, fortæller hun.
– Der er en hel del ting, jeg ikke kan i hverdagen på grund af smerter – både på job og privat. I mit arbejde er jeg nødt til at blive fritaget for opgaver, der belaster min ryg – og privat har vi fx måttet købe nye senge og anskaffe en bil, jeg lettere kan komme ind og ud af med min dårlige ryg. Jeg har store problemer med min balanceevne, og så er jeg da også ked af, at jeg aldrig kommer til at kravle rundt med eller bære på fremtidige børnebørn, for det kan jeg simpelthen ikke, siger Heidi Bladt Jensen.
Rent økonomisk har arbejdsskaden haft den konsekvens, at hun er gået næsten 130.000 kr. ned i løn om året – og imens afventer hun stadig en afgørelse.
– Det er kort og godt ikke i orden, at de ikke kan få arbejdet gjort færdigt og afsluttet min sag. Jeg ved da godt, at en afgørelse ikke kommer til at vende op og ned på min hverdag. Men princippet i, at der skal gå så urimeligt lang tid, det kan jeg virkelig blive vred over.
|
Værd at vide om arbejdsskadesager
Hvis du er kommet til skade i forbindelse med dit arbejde, skal det anmeldes til din arbejdsgivers forsikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen. Det kan være, hvis du har været ude for en ulykke i forbindelse med dit arbejde – eller hvis du har fået en sygdom, der skyldes dit arbejde.
Når sagen er anmeldt i Arbejdsskadestyrelsen, indhenter styrelsen relevante oplysninger for at sikre så præcis og korrekt en vurdering af din skade som muligt – det kan være fra dig, din arbejdsgiver, læger og kommunen. Anerkendes skaden som en arbejdsskadesag, er næste skridt at vurdere, om du har fået varige mén af skaden, og om disse mén er alvorlige nok til, at du har ret til godtgørelse, som er et engangsbeløb som kompensation for de gener, du har på grund af skaden. Hvis din skade er så alvorlig, at du ikke kan fortsætte med dit arbejde som hidtil, kan du muligvis få erstatning for tab af erhvervsevne. Du kan få erstatning for tabt erhvervsevne, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 15 pct., og i vurderingen kigger styrelsen bl.a. på de begrænsninger, din skade giver i forhold til at kunne arbejde, din løn før skaden – og din arbejdssituation efter skaden. Sager om tab af erhvervsevne er de mest komplicerede sager, og sagsbehandlingstiden for disse sager er længere end andre typer sager, bl.a. fordi Arbejdsskadestyrelsen skal afvente, at din arbejdssituation er stabil. I øjeblikket har styrelsen flere sager, end de kan nå at behandle. |
Langvarige forløb hos kommunen
De arbejdsskadesager, der ofte trækker i langdrag, er typisk sager, hvor der indgår erhvervsevnetab, fordi der i disse sager skal indhentes oplysninger fra mange forskellige steder.
– Vi har medlemmer, der skal igennem flere langvarige forløb for fx at få afklaret deres arbejdsevne, om de kan få et flexjob, eller om de skal tilkendes førtidspension – og Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe en endelig afgørelse, før der er klarhed over den del også. Det er jo de sociale regler, alle er underlagt, og det gør det sværere at træffe endelige afgørelser i mange sager, siger arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogerne, Eva Schramm.
Og det kender Inger Korsholm alt til. Siden hun kom til skade på arbejdet i sommeren 2010, har hun været igennem en lang række afklaringsforløb, hvor det hele tiden har handlet om at få fastlagt, hvad hun kan holde til i sit arbejdsliv.
– Jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg har været i et kursusforløb for folk med funktionelle lidelser, og jeg har været gennem flere jobafklaringsforløb gennem jobcentret, fortæller hun og beskriver, hvordan hun har været sendt ud i flere praktikforløb.
– Først skulle jeg arbejde 20 timer om ugen, hvilket jeg klarede i en enkelt uge. Det blev så sat ned til 15 timer, så til 10 timer, så til otte timer – og nu er vi foreløbig landet på to timer om ugen. Jeg vil så gerne kunne arbejde, men der må altså være en grænse, når man ligger ned.
Ventetiden tærer
Netop fordi, der endnu ikke er en afklaring fra jobcentret i Inger Korsholms sag, kan Arbejdsskadestyrelsen ikke fastlægge en endelig erstatning for hendes erhvervsevnetab – og dermed få lukket sagen.
– Jeg har for nylig fået tildelt to flextimer om ugen med det, man kalder 50 pct. effektiv arbejdsevne, men det skal evalueres efter fem år. Fra Arbejdsskadestyrelsen har jeg fået tilkendt et midlertidigt erhvervsevnetab på 25 pct., men de har altså endnu ikke endeligt afsluttet min sag, fortæller Inger Korsholm.
I forbindelse med, at hun solgte sit hus, er hun flyttet til en anden kommune, hvor hun nu har fået tilknyttet en mentor, som hjælper hende med at finde vej tilbage til arbejdslivet. Men det er stadig ventetiden, der fylder meget i hendes hverdag.
– Hele det her sagsforløb giver mig en følelse af i den grad at være mistænkeliggjort – som om man straffes, bare fordi man er så uheldig at komme til skade i sit arbejde. Ventetid, gentagne afprøvninger og vedvarende smerter gør jo, at min hjerne konstant er på overarbejde – og det giver mig et psykisk handicap oven i de fysiske gener, jeg har. Nu trænger jeg bare til at få ro på i mit liv, så smerterne kan finde et leje, og jeg kan finde livskvaliteten igen – så skal jeg såmænd nok klare den. Men det tærer på mig at vente så lang tid, lyder det fra Inger Korsholm.
Psykiske arbejdsskader tager tid
I 2015 afsluttede Socialpædagogerne i alt 98 arbejdsskadesager, hvilket gav i alt 10,5 mio. kr. i erstatning til de implicerede medlemmer. Men der er i skrivende stund stadig omkring 900 åbne sager, som afventer en afslutning.
– Det er vigtigt at bemærke, at vi har lettere ved at acceptere lange sagsbehandlingstider, hvis der så kommer gode afgørelser ud af det til fordel for vores medlemmer. Vi må som minimum kunne forvente af en offentlig styrelse, at de melder realistiske sagsbehandlingstider ud, så medlemmerne ikke gentagne gange skal opleve, at deres sag bliver udsat, siger arbejdsskadekonsulent Susanne Reinemer og tilføjer, at arbejdsskadeteamet ikke systematisk rykker Arbejdsskadestyrelsen i alle sager.
– Men vi reagerer, når en sag gentagne gange – det vil sige mindst to eller flere gange – urimeligt bliver udsat af styrelsen.
Også andre fagforbund oplever lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesager, men netop Socialpædagogerne er et af de fagforbund, hvor medlemmerne har flest af de psykiske erhvervssygdomssager, som skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, der gennemgår og vurderer hver enkelt sag og kigger på, hvorvidt sygdommen skyldes arbejdet.