Opgør med New Public Management
Socialdemokratiet blæser til kamp mod unødig bureaukrati, kontrol og dokumentation i den offentlige sektor. Visionen er stadig i overskriftsform, og Mette Frederiksen efterspørger input fra offentligt ansatte
– Måske har vi brug for en lille revolution i vores offentlige sektor.
Sådan lød det på Socialdemokratiets kongres, hvor partiformand Mette Frederiksen lovede, at en socialdemokratisk ledet regering vil sætte sig i spidsen for en velfærdsreform, der bl.a. skal sætte fagligheden i fokus og gøre det af med unødigt bureaukrati.
– Det er, som om pengene forsvinder i papirarbejde. Vi har brug for en fingrene-væk-reform, sagde hun.
Efterfølgende inviterede Socialdemokratiet selv nærværende fagblad til at interviewe Mette Frederiksen om ‘opgøret med New Public Management, kontrol og dokumentation’. Og som forberedelse efterspurgte vi input fra deltagerne i fagbladets facebookgruppe: Hvad ville de gerne spørge Mette Frederiksen om?
– Hvad mener hun helt konkret, lød det fra flere – men meget konkret blev Mette Frederiksen ikke.
Hun lagde ud med at fremlægge visionen i overskrifter:
– Det, vi ønsker, er at se, om vi ikke kan få frigjort nogen ressourcer til kerneopgaven fra noget af det papirarbejde, der finder sted. Vi tror på, at faglighed – og frihed til at bruge faglighed – i sig selv kan generere nogle ressourcer.
Mette Frederiksen fortalte, at hun har haft flere samtaler med offentligt ansatte, der siger, at det er lige før, at de kan lægge hovedet derhjemme, så meget er de styret på forhånd.
– Det gør indtryk. Jeg synes, at noget af det mest åndssvage, der har været fremme, var kampagnen for de varme hænder. Det er en forkert forestilling, at det er hænderne, der skaber resultaterne. Det er jo hovedet.
Mål frem for proces
Når Mette Frederiksen skal forklare, hvad hun mener med New Public Management, refererer hun tilbage til 80’erne.
– Der begyndte man at sige, at vi må have styr på, hvordan den offentlige sektor udvikler sig – og det er ikke i sig selv forkert. Vi skal ikke tilbage til det med, at man bare giver en pose penge til fx anbringelsesområdet, og hvis det går godt, er det godt – hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det. Nej, vi skal selvfølgelig være sikre på, at vi gør det rigtige. Men det problematiske er, at vi er begyndt at styre på processer frem for på mål og resultater. Men det at måle og lede på resultater, det er det rigtige.
I facebookgruppen er der fokus på netop det emne.
– Jeg kunne godt tænke mig, at du borede lidt i det med resultater frem for processer, skriver Vibeke Binderup Dyrst.
– Hvad mener hun helt konkret med resultater frem for processer?
Sund fornuft
Men Mette Frederiksen er ikke parat til at blive helt konkret på socialpædagogernes felt.
– Jeg ved ikke, om jeg kan sidde her og komme med konkrete eksempler, men jeg kan tage udgangspunkt i nogle af de eksempler, offentligt ansatte giver mig, siger hun – og fortæller bl.a. om en ung tidligere anbragt mand, der havde været selvmordstruet og ude i et misbrug, og nu var på produktionsskole.
– Sådan som jeg husker det, fortalte de på produktionsskolen, at de havde rigtig godt fat om ham, men at han nu ikke længere måtte gå på skolen, fordi der er en regel om, at man maks. må gå der i 12 måneder, og i stedet var han nødt til at komme over i kontanthjælpssystemet. Det er et eksempel på, at lovgivningen støder sammen med virkeligheden, for det kan principielt være en god regel, at man ikke må gå i årevis på en skole, som ikke er kompetencegivende. Men lige i det tilfælde ville det være bedre, hvis man kunne sige: ‘Hey, vi er nødt til at beholde ham her’. Jeg vil gerne gå ind og diskutere, hvordan vi kan være mere fleksible i de konkrete sager, hvor den sunde fornuft i virkeligheden er bedre end lovgivningen.
Retssikkerhed
I facebookgruppen har ideen om fleksibilitet og mere frihed også vakt interesse:
– Spørg hende, hvordan hun konkret forestiller sig, at man kan sikre bedre inddragelse af medarbejderne samtidig med, at de offentlige ydelser skal være sammenlignelige på tværs af landet, skriver Hanne Klinge.
Heller ikke her bliver Mette Frederiksen meget konkret – men hun ridser selv dilemmaet op:
– Vi skal finde en balance mellem på den ene side et hensyn til retssikkerhed – og på den anden side frihed. Og hvis vi går meget langt ud af det her spor, skal vi acceptere, at der bliver forskelle mellem kommuner, institutioner og borgere, siger hun.
Når det gælder spørgsmålet om dokumentation skiller socialområdet sig i Mette Frederiksens øjne lidt ud, fordi området er kommet senere i gang med arbejdet med dokumentation.
– Socialområdet er et af de områder, hvor vi dokumenterer for lidt – det er et område, hvor det handler om at blive mere videns- og evidensbaseret, siger hun.
Tid til refleksion
I facebook-gruppen bliver Mette Frederiksens udspil ikke kun mødt med begejstring, og Kenny W. Jensen skriver:
– Det lyder ikke som om, der følger flere penge med. Det lyder bare som ‘mere – for det samme’. Og det er ikke det budskab, jeg tror, at frustrerede jordemødre, socialpædagoger, pædagoger, handicappede, lærere m.m. har brug for at høre. Der er brug for flere hænder. Folk er pressede, det vigtigste redskab – refleksionerne – er som forsvundet ud af arbejdstiden. Vi bliver ikke klogere af hinanden.
Men Mette Frederiksen lover ikke, at der bliver mere tid til refleksion.
Ingen gyldne haner
I sit udspil til velfærdsreformen slår Socialdemokratiet fast, at ‘økonomien er stram og vil fortsat være det, så længe øjet rækker. Der er ingen gyldne haner’ – og det budskab gentager hun:
– Der er ikke nogen af os, der kan love en hel masse. Vi er nødt til at se lidt indad: Kan vi komme lidt længere på velfærdsområdet med det, vi har? Der er noget at hente på bureaukrati, og om det så er nok, må vi diskutere hen ad vejen.
Mette Frederiksen medgiver selv, at det kan blive svært at afskaffe unødigt bureaukrati – og det er forsøgt før. Også af Socialdemokratiet.
– Jeg foregøgler altså ikke nogen, at kommer der et regeringsskifte, så er det væk. Med et knips. For det er lettere sagt end gjort, det her.
Næste skridt er nu at indsamle inspiration fra offentligt ansatte for at finde ud af, hvor skoen trykker – og Mette Frederiksen planlægger besøg på en række offentlige arbejdspladser.
Spørgsmålet om hun også vil besøge institutioner for handicappede eller anbragte børn, får hende til at smile bredt:
– Mon ikke. Det er jo to af mine gamle områder.
|
Diskuter på facebook: Hvor trykker skoen?
Socialdemokratiets vision for en velfærdsreform er indtil videre i overskriftsform. Hvad ville du fortælle Mette Frederiksen, hvis hun kom på besøg på din arbejdsplads? Hvor er der behov for forandringer i forhold til bureaukrati, kontrol og dokumentation?
Deltag i debatten på: www.facebook.com/groups/Socialpaedagogen |