Værdierne er vores gode vaner
Samarbejdet mellem kolleger, indsatsen over for borgerne og hele måden at tænke på er båret af otte fælles værdier på botilbuddet Fredensgade i Skjern. Det giver både arbejdsglæde og høj faglighed at arbejde ud fra en værdibaseret tilgang
’Godmorgen, godmorgen, godmorgen’. På bostedet Fredensgade, en del af Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme i Ringkøbing-Skjern Kommune, er man ikke nærig med de positive anerkendelser. Derfor skal der siges godmorgen til adskillige kollegaer og borgere, inden dagen for alvor kan gå i gang.
– Vi løber hurtigere og hurtigere og derfor skal vi huske at anerkende hinandens tilstedeværelse, inden vi kaster os ud i dagens arbejde. Det er en lille ting – men det kan gøre en stor forskel for den generelle stemning på arbejdspladsen, forklarer Malene Juul, som er socialpædagog på bostedet.
Og selvom det måske kan lyde som en selvfølgelighed, at man pænt hilser på hinanden fra morgenstunden, så er det at møde hinanden med respekt og anerkendelse en del af det værdisæt, der er udgangspunkt for alt, hvad man foretager sig i Fredensgade.
Det handler bl.a. om at prioritere faglig udvikling højt og om at tale om det, der er svært – og om at have positive forventninger og se ressourcer og muligheder (se boks med de otte værdier).
– Det bærende element i de værdier, vi i fællesskab har vedtaget, er et humanistisk menneskesyn – og det er udgangspunktet for hele det pædagogiske arbejde og den måde, vi løser kerneopgaven på. Værdierne er vi nået frem til gennem samarbejde og over mange år. Og for os er det helt afgørende, at de otte værdier ikke bare er en masse fine ord, men noget, vi diskuterer i alle mulige sammenhænge i hverdagen, fortæller daglig leder Jesper Beck Astrup.
|
De otte værdier
|
Høj faglighed og arbejdsglæde
Oprindelig startede Fredensgade som et lille bostøttetilbud i 2009 med fire medarbejdere og 14 borgere. I dag – syv år efter – er medarbejderstaben vokset til 40, og det nyopførte sandfarvede murstensbyggeri fungerer som base for godt og vel 200 borgere, der på en eller anden måde er tilknyttet centret.
Borgernes diagnoser spænder fra ADHD til autismespektrumforstyrrelser, og derfor er der stor forskel på, hvor meget hjælp den enkelte borger har behov for. For nogle er centret et hjem, mens det for andre fungerer som et samværstilbud – og for nogle tredje som en arbejdsplads. På Fredensgade står man nemlig også for beskæftigelse.
– Hele arbejdet med værdier blev grundlagt i 2009, da vi kun var ganske få. Det var en overordnet beslutning ud fra en grundlæggende tro på, at det at arbejde værdibaseret kan lade sig gøre, og at det kan bidrage til at skabe den bedste arbejdsplads for både borgere og medarbejdere, siger Jesper Beck Astrup.
Sammen med centerleder Anne Grethe Hansen og den voksende gruppe medarbejdere har arbejdspladsen gennem årene udviklet og finpudset den værdibaserede arbejdstilgang, hvor høj faglighed og arbejdsglæde er i centrum. Resultatet blev bl.a. bemærket af Arbejdstilsynet ved det seneste besøg, der mundede ud i, at tilsynet rent faktisk foreslog, at Fredensgade skulle tage ud og fortælle andre om deres succes med metoden.
Frihed under ansvar
Et vokseværk af det omfang, som Fredensgade har været igennem siden 2009, medfører oftest en række udfordringer. Men i Skjern har man håndteret hele forandringsprocessen ved hårdnakket at fastholde, at det værdisæt, man startede med tilbage i 2009, udgør det fundament, man arbejder ud fra og bygger videre på i alle henseender.
Et af udgangspunkterne i værdisættet er, at man aldrig hører udsagn som ‘ledelsen har besluttet’. I stedet hedder det ‘vi har besluttet’ ud fra tanken om, at alle skal have indflydelse på egen arbejdsgang.
Ifølge centerleder Anne Grethe Hansen handler det om at have en flad struktur, hvor medarbejderne oplever stor frihed under ansvar – og om at holde fast i troen på, at medarbejderne selv er i stand til at prioritere, løfte opgaverne og udføre deres arbejde i dagligdagen, uden at ledelsen detailstyrer og blander sig.
– Det har også været vigtigt for os at fremdyrke en kultur, hvor det er tilladt at fejle. Det er vigtigt, at trygheden også følger med. Det er den nødt til, hvis medarbejderne skal turde tage teten og gå forrest, siger Anne Grethe Hansen.
Arbejdsplan i plenum
Men hvordan sikrer man samhørighed og bevarer fagligheden, når den enkelte medarbejder sættes fri, og beslutningerne skal træffes i bred enighed 40 medarbejdere imellem frem for bag en lukket dør? Svaret findes i værdierne.
– Det kan godt være, at der er mange der synes, at det virker uoverskueligt og langsommeligt, at så mange mennesker skal blive enige om alting i fællesskab. Men det er vores klare overbevisning, at det både er hurtigere og mere effektivt, at vi sammen bliver enige om, hvilken retning, vi skal gå i, fremfor at ledelsen dikterer vejen frem. Desuden har vi har altid samme fælles udgangspunkt, nemlig værdierne, forklarer Anne Grethe Hansen.
Et konkret eksempel på, hvordan man arbejder aktivt med værdierne i fællesskab i dagligdagen er opgaven med at lave arbejdsplaner. Her er man ifølge Jesper Beck Astrup gået helt væk fra central styring – i stedet bliver samtlige medarbejdere involveret i processen.
– Vi samles til et fælles møde, hvor vi snakker om, hvad der er vigtigt for os – og hvad det er vigtigt at tilbyde borgerne i forhold til at skabe de bedste rammer for en vagtplan. Så byder medarbejderne ind med, hvad der betyder noget for dem – og vi lander i fællesskab en plan. Min erfaring er helt klart, at man tager mere ansvar for tingene, når man involveres, siger han og tilføjer, at de fælles værdier og medinddragelsen af alle giver god energi i hverdagen.
– I bund og grund handler det vel om, at man som medarbejder bliver mere engageret, hvis man inddrages og får lov til at gøre tingene på den måde, man synes er den rigtige.
Prioriterer faglig udvikling højt
Men det er ikke altid nemt, når man også bliver udfordret på selve udgangspunktet, værdierne, og på ambitionen om hele tiden at prioritere faglig udvikling højt, når man ligesom på så mange andre arbejdspladser er nødt til at hugge en hæl og klippe en tå for at få det hele til at løbe rundt.
– Vi har ikke flere penge end andre, og vi har også skulle spare og skære i budgettet, siger Anne Grethe Hansen.
Af samme årsag blev der tidligere på året i en periode indført ansættelsesstop – og det gav en hverdag, hvor medarbejderne skulle løbe lidt hurtigere for at nå det hele. Alligevel er sygefraværet fortsat lavt, hvilket giver færre udgifter til vikarer, så pengene i stedet kan bruges til eksempelvis efteruddannelse.
Og også når det kommer til efteruddannelse, har man på Fredensgade værdierne med sig i baghovedet.
I fællesskab har man på arbejdspladsen prioriteret at sende så mange ansatte som overhovedet muligt på kursus i kollegial supervision – og det gælder alle lige fra kok til socialpædagog. Et valg, der er truffet ud fra en overbevisning om, at det styrker både fagligheden og fællesskabet.
– Vi nægter at gå på kompromis med vores værdibaserede arbejde, og derfor er det noget, vi prioriterer højt. Det stiller enorme krav til medarbejderne at arbejde 100 pct. værdibaseret, og derfor er det vigtigt, at alle har samme faglige udgangspunkt, siger Jesper Beck Astrup.
Kollegial supervision er en metode til at skabe en konstruktiv dialog, der gør det muligt at undgå konflikter, der kan gå ud over arbejdsmiljøet.
– Når størstedelen af vores ansatte har dette kursus, er de også bedre til at opfange og løse konflikter, inden de for alvor bryder ud. De er mere opmærksomme på hinandens trivsel, og det gør i sidste ende arbejdsmiljøet bedre, hvilket igen er med til at mindske sygefraværet, fortæller den daglige leder.
|
Kort om Fredensgade
|
Alle gør deres bedste
En af de helt centrale værdier på Fredensgade er tillid, og troen på, at alle yder deres bedste, er altid udgangspunktet. Og selvom 40 medarbejdere selvsagt ikke altid kan være bedste venner eller enige i alt, så er udgangspunktet altid, at alle yder deres bedste, lyder det samstemmende fra to medarbejdere, som har arbejdet som socialpædagoger i Fredensgade siden 2011.
– Vi er forskellige mennesker, og vi har ofte forskellige tilgange til problemstillingerne. Hvis jeg stiller spørgsmålstegn ved eller bliver provokeret af den måde, min kollega har håndteret et problem på, så kan jeg altid vende tilbage til den værdisætning om, at vi tror på, at alle gør deres bedste i enhver situation. Det giver os en grundlæggende respekt for hinanden, forklarer Pernille Refslund Vestergaard.
Både hun og Louise Blunk Drejer Brandt oplever, at værdisættet i hverdagen er deres holdepunkt – det sæt aftaler, man vender tilbage til, når udfordringerne er størst. Og her spiller det en afgørende rolle, at medarbejderne fra start har været inddraget i at udvikle de bærende værdier.
– Når vi alle har været med til at beslutte vejen frem, så er vi selvfølgelig også mere motiverede for at få det til at fungere. Og vi skal huske på at være opmærksomme på hinanden og turde tale om det, når der er noget, der trykker enten fagligt eller personligt, fortæller Louise Blunk Drejer Brandt og beskriver, hvordan man fx for nylig brugte halvanden time på et gruppemøde på at diskutere det generelle stressniveau og personalets velfærd og velbefindende.
– Her huskede vi eksempelvis hinanden på at få sagt godmorgen. Det er måske en lille ting, men det kan betyde mere, end man lige regner med, især når vi, som nu, har travlt. For det er et fælles ansvar at sikre, at vi alle har det godt. Derfor møder vi altid hinanden med respekt og anerkendelse.
Frie rammer udfordrer
Det værdisæt, som Fredensgade har vedtaget som det bærende element i hverdagen, lægger i høj grad op til, at man som medarbejder – uanset hvilken funktion man har i huset – arbejder under stor frihed. Og det kan godt være en udfordring, hvis man som fx teknisk serviceleder Steen Sonne er vant til klare regler og rammer.
– Der var mange ting, jeg skulle vænne mig til i starten. Jeg husker et af de første møder, hvor jeg havde svært ved at forstå, at vi skulle bruge halvanden time på at tale om tingene. Jeg havde også svært ved at vænne mig til, at der ikke er nogen regler. Det der med, at der ikke er nogen, der fortæller dig, hvad du skal. Rammerne er frie, og du skal selv styre din arbejdsgang, siger Steen Sonne, som gerne vedkender sig, at han fandt det svært i starten.
– Men i dag forstår jeg godt, hvad de frie rammer betyder. Det giver mig en stor ansvarsfølelse for mit eget job, for det er jo op til mig at få det til at køre og sørge for, at hverdagen bliver god.
Også Jesper Beck Astrup har som daglig leder erfaret, at nye medarbejdere kan have svært ved at arbejde værdibaseret i starten.
– Den første periode er ofte svær, fordi man selv har stor indflydelse på arbejdstider og planlægning af arbejdsopgaver, hvilket kan være en stor udfordring, hvis man kommer fra en arbejdsplads, hvor det meste er styret oppefra. Men vi sørger for, at der hele tiden er god sparring med ledelse og kollegaer, og så lærer man hurtigt at sætte pris på det.
Med borgeren i fokus
De otte værdier fungerer på mange måder som Fredensgades hovedpulsåre – som det, der får systemet til at køre rundt. Ikke kun kollegerne imellem, for den værdibaserede tilgang gælder selvfølgelig også i mødet med borgerne, hvor udvikling er en af de kerneværdier, der kan være med til at give borgerne mere selvtillid til at turde prøve selv.
– Jeg tror, at den medbestemmelse, vi giver borgerne her på stedet, også er grunden til, at vi har 100 pct. mødestabilitet i beskæftigelsen. Det er virkelig flot, og jeg er meget stolt af det resultat, lyder det fra Steen Sonne.
En af de borgere, der er tilknyttet beskæftigelsen, er Jimmi Allerup Jaedeke, som fik diagnosen ADHD som 21-årig og har boet på Fredensgade siden 2010. Hans job på bostedet indebærer bl.a. køkkenarbejde, hvor han skal lave pålægstallerkner.
– Jeg har ingen ens dage her, og det er det, jeg har brug for. Jeg er glad for min køkkentjans, men jeg kunne også mærke, at jeg havde brug for mere – og det fik jeg, fortæller han.
Jimmi Allerup Jaedeke er nemlig også blevet formand for beboerforeningen, hvis formål er at skaffe økonomiske midler til sommerfester, julefrokost og ferieophold for beboere og borgere.
– I mange år har jeg ikke turde sige min mening, og jeg har derfor altid holdt mig tilbage. Men da jeg fik muligheden for at blive formand, sprang jeg til. Jeg har ligesom altid været fluen på væggen, men nu skulle det være. Men jeg føler mig på ingen måde hævet over andre, for her på Fredensgade er vi nemlig alle lige.