Arbejdstilsynet slår ned på farligt alenearbejde
Der er alvorlige problemer med socialpædagoger og andre ansatte, som arbejder alene med udadreagerende borgere. Det viser en gennemgang af Arbejdstilsynets strakspåbud om vold og traumatiske hændelser, som fagbladet Socialpædagogen har lavet på baggrund af en aktindsigt
Først truer en ung med at ville smadre og dræbe. Så smider han en brandslukker ind i væggen. Og så bliver han kørt op i et sommerhus, hvor han skal være alene med en medarbejder. Det er et af de eksempler, der i 2015 fik Arbejdstilsynet til at give et såkaldt strakspåbud for at forhindre farligt alenearbejde.
Populært sagt betyder et strakspåbud, at Arbejdstilsynet løfter hånden og siger:
– Stop! Det der kan være farligt. Og det skal bringes i orden øjeblikkeligt.
Eller som Thomas Nygaard Christensen, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord, udtrykker det:
– Når vi udsteder et strakspåbud, er det fordi, der kan være akut og betydelig fare forbundet med at udføre arbejdet.
Fagbladet Socialpædagogen har søgt aktindsigt i de strakspåbud, der i 2015 og 2016 (til og med 18. april) blev givet til landets døgninstitutioner og ældrepleje vedrørende vold og traumatiske hændelser – og det viser sig, at farligt alenearbejde spiller en vigtig rolle i de fleste strakspåbud (se faktaboksen ‘Sådan fordeler strakspåbudene sig’).
|
Sådan fordeler strakspåbudene sig Fagbladet Socialpædagogen har i alt gennemgået 31 strakspåbud om vold og traumatiske hændelser, der er givet til døgninstitutioner og ældrepleje i 2015 og 2016. I mindre end en tredjedel af tilfældene, nemlig ni tilfælde, spiller alenearbejdet ingen rolle. Her drejer strakspåbuddene sig fx om at sikre flugtveje eller om at låse knive inde. I 13 tilfælde er det farlige alenarbejde hovedårsagen til strakspåbudet – og det slås fast at: ‘Kan faren ikke imødegås, må ansatte ikke arbejde alene’. I ni tilfælde er farligt alenearbejde en medvirkende årsag til strakspåbuddet – fx som et element i et mere generelt påbud om at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt. Eller som begrundelse for et krav om at sikre, at alarmerne fungerer. I nogle tilfælde har den samme virksomhed fået flere strakspåbud. Ifølge Arbejdstilsynets statistik blev der i perioden fra 1. januar 2015 til 16. april 2016 i alt givet 37 strakspåbud om vold og traumatiske hændelser til ældrepleje og døgninstitutioner – men Socialpædagogen havde ved redaktionens deadline kun nået at få aktindsigt i de 31, der er med i gennemgangen. |
Alene ved sygdom
Et eksempel er et botilbud, hvor beboeren ‘Henning’ kan have en uforudsigelig og udadreagerende adfærd og fx har hevet en medarbejder i håret, fordi han blev irriteret over, at vedkommende lagde noget tøj tilbage i vaskemaskinen. Og taget kvælertag på en anden, fordi medarbejderen ikke hørte hans spørgsmål i larmen fra en plaskende vandhane.
Almindeligvis er medarbejderne ikke alene med Henning – men det sker alligevel, når der fx er sygdom, eller når en kollega tager på tur med andre borgere.
Men den går ikke, fastslår Arbejdstilsynet, der i strakspåbudet skriver:
‘Virksomheden påbydes at reducere risikoen for vold og trusler om vold ved at sikre, at medarbejdere ikke arbejder alene med beboer med kendt voldelig adfærd.’
Bange nattevagter
Et andet eksempel er et specialbørnehjem, hvor forekomsten af risiko for vold bl.a. beskrives sådan i tilsynsrapporten:
‘De ansatte og ledelsen oplyser, at der dagligt forekommer fysisk og psykisk vold – fx krads, spyt, bid, slag med knytnæve eller flad hånd, skaller, kast med ting som inventar og sten, smadre inventar mv. Derudover er der er børn, som truer med at slå de ansatte ihjel.’
Om dagen og i aftentimerne er flere børn i 1-til-1-projekter, men om natten er nattevagten almindeligvis alene, selvom lederen fortæller, at flere ansatte er utrygge og/eller har ondt i maven.
Men det skal der laves om på, fastslår Arbejdstilsynet, der beskriver indholdet af strakspåbudet sådan:
‘Strakspåbud om at sikre, at alenearbejdet som nattevagt tilrettelægges således, at risikoen for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene.’
Senere foreslår Arbejdstilsynet, at problematikkerne kan løses ved at sikre, at medarbejderne kan få hurtig og effektiv hjælp – og ved at sikre, at kalde- og alarmsystemet fungerer efter hensigten.
|
Fakta om farligt alenearbejde Arbejdstilsynets vejledning gør det klart, at arbejdsgiveren ikke må lade en ansat arbejde alene, hvis det er forbundet med særlig fare. Der står: ‘Hvis en medarbejder er alene i en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdsgiveren planlægge arbejdet, så den særlige fare kan imødegås. Kan den særlige fare ikke imødegås, må medarbejderen ikke arbejde alene. Et eksempel er arbejdet med borgere, der er kendt for voldelig adfærd over for personalet, og hvor det kun er muligt at sikre medarbejderne mod vold ved at være flere medarbejdere til at håndtere og nedtrappe konfrontationer’. Læs mere på www.kortlink.dk/m2qn |
Strakspåbud til Blåkærgård
Et af de andre botilbud, der har fået et strakspåbud om alenearbejde, er Blåkærgård – botilbuddet, hvor en socialpædagog i 2012 blev knivdræbt af en beboer. Blåkærgård er ellers netop blevet rost for at gøre en indsats for at højne sikkerheden, og i Socialpædagogen nr. 7/2016 beskrev vi i artiklen ‘Krav om bedre sikkerhed efter drab’, hvordan Blåkærgård arbejder med systematiske risikovurderinger i form af den såkaldte Brøset Violence Checklist (BVC), så hver enkelt beboer risikovurderes tre gange i døgnet. En risikovurdering, der fx kan medføre et krav om, at de ansatte ikke må være alene med beboeren.
Men kort efter at artiklen landede i postkasserne hos Socialpædagogernes medlemmer, kom det frem, at Blåkærgård i februar fik et strakspåbud på grund af farligt alenearbejde. Det var TV Midtvest, der havde søgt aktindsigt i tilsynsrapporten om et uanmeldt kontrolbesøg den 22. februar, hvoraf det fremgik, at henholdsvis en sygeplejerskestuderende og en social- og sundhedselev havde været alene med borgere, der blev ophidsede og uadreagerende. Den ene på en indkøbstur – den anden på en tur i skoven. Begge situationer blev håndteret uden fysisk vold.
Løbende sikkerhedsarbejde
På spørgsmålet om, hvordan det kan ske, at Blåkærgård på den ene side fremhæver sit høje sikkerhedsniveau og på den anden side kan få et strakspåbud, svarer områdeleder for Specialområde Psykiatri Voksne i Region Midtjylland Heinz Jacob:
– Som jeg også sagde i tvudsendelsen, er det her et sikkerhedsmæssigt brist, som vi tager meget alvorligt, og derfor har vi også ageret prompte, nemlig dagen efter vi fik påbuddet. Så det her illustrerer meget godt – også for os – at sikkerhed ikke er noget, vi laver en gang for alle, men noget vi vedvarende skal være opmærksomme på.
Heinz Jacob understreger, at begge beboere var blevet risikovurderet til, at det ville være forsvarligt at være alene med dem – men at en regel om, at studerende ikke må være alene med beboerne, ikke var blevet overholdt.
– Og det er jo vores ledelsesmæssige ansvar. Efterfølgende har vi reageret ved at indskærpe reglen på et personalemøde.
Endvidere havde der været et teknisk svigt, så telefonen ikke gik igennem, da der blev ringet efter assistance – og det er ifølge Heinz Jacob også blevet udbedret.
|
En barsk branche Fagbladet Socialpædagogen har lavet en sammentælling af de strakspåbud, som Arbejdstilsynet siden 2013 har udstedet i forhold til ‘vold og traumatiske hændelser’ – og her tegner døgntilbud og ældrepleje sig for lidt under halvdelen – nemlig 44 pct.. I 2013, 2014 og 2015 og frem til medio april 2016 blev der i alt givet 285 strakspåbud i kategorien ‘vold og traumatiske hændelser’. Heraf blev 127 strakspåbud udstedt til døgninstitutioner eller ældrepleje. – Døgninstitutioner og ældrepleje er en branche, hvor der potentielt er risiko for vold. Og indsatsen for at forebygge skal altid matche risikoen, siger tilsynschef Thomas Nygaard Christensen. |
Tilsynets arbejde
Heinz Jacob fortæller, at Arbejdstilsynet blev opmærksom på de to episoder, da de under tilsynsbesøget gennemlæste Blåkærgårds registreringssystem omkring vold, trusler og chikane, hvori episoderne var beskrevet.
– Og så sagde de: Den går altså ikke. Det her udløser et strakspåbud.
Ifølge Thomas Nygaard Christensen er det typisk for den måde, Arbejdstilsynet opdager sikkerhedsmæssige svigt som fx farligt alenearbejde. Tilsynet bygger på en gennemgang af skriftligt materiale og interviews med medarbejdere og ledere.
– Vi går ikke ind og snakker med borgerne og vurderer den enkelte borger – vi baserer vores oplysninger på samtaler med medarbejdere og ledere og deres egne registreringer. Og så foretager vi til slut en vurdering af, om risikoen er tilstrækkelig godt forebygget, siger han – og understreger samtidig, at et strakspåbud ikke behøver at betyde, at sikkerheden på alle punkter er dårlig.
– Det, at Blåkærgård har fået strakspåbud, betyder ikke, at de ikke generelt kan have gjort noget godt for at forebygge. Det kan godt være, at en institution har nogle gode systemer til at forebygge vold – men det er så også vores opgave at undersøge, om det fungerer i praksis i de situationer, hvor der er en konkret risiko for vold.
Ingen manual
Thomas Nygaard Christensen kan ikke give en manual for, hvornår Arbejdstilsynet vurderer, at det er farligt at være alene med en borger.
– Det er altid en konkret vurdering, men noget af det, vi kigger på, er: Hvori består risikoen? Har der været konkrete episoder, hvor de ansatte har været udsat for arbejdsrelateret vold? Hvordan er de borgere, som de ansatte har kontakt med? Er de påvirkede af alkohol eller stoffer? Kan de opføre sig utilregneligt?, siger han.
Hvis der er en risiko forbundet med at arbejde alene med borgerne, kan der være forskellige tiltag, som kan forebygge det: I nogle tilfælde kan alarmer være nok, såfremt det altid er muligt at aktivere alarmen og opnå hurtig og effektiv hjælp. I andre tilfælde vil Arbejdstilsynet stille krav om, at der er visuel eller auditiv kontakt til en kollega eller leder, så man altså kan bede om hjælp ved at råbe eller gøre tegn.
Hvis man selv er bange for at arbejde alene, anbefaler Thomas Nygaard Christensen først og fremmest, at man tager det alvorligt og prøver at løse problemet lokalt – fx ved at tale med sin leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
– Jeg vil anbefale, at man som første træk forsøger at løse problemet ved at kontakte ledelsen eller ens arbejdsmiljørepræsentant. Hvis det ikke hjælper, kan man altid kontakte Arbejdstilsynet, hvortil alle har mulighed for at klage, hvis de har mistanke om, at en arbejdsplads overtræder arbejdsmiljøloven i forhold til alenearbejde eller andet. Og der er mulighed for at være anonym.
|
Hver anden arbejder alene For to år siden lavede Socialpædagogerne en stor arbejdsmiljøundersøgelse med svar fra i alt 932 medlemmer – og her blev der bl.a. spurgt til alenearbejde. Lidt under halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen svarede, at de aldrig arbejder aldrig alene. 17 pct. gjorde det dagligt. 51 svar kom fra medlemmer, der arbejdede på sociale tilbud for sindslidende – og heraf arbejdede 27 pct. dagligt alene. |
Vigtig forebyggelse
Thomas Nygaard Christensen kan ikke umiddelbart sige noget om, hvorvidt alenearbejde er et tiltagende problem.
– Men de steder, hvor der er risiko for vold i forbindelse med alenearbejdet, er det afgørende, at man iværksætter en effektiv forebyggelse. Det må aldrig blive et vilkår, at man udsættes for vold, når man er på arbejde.
I 2016 vil Arbejdstilsynet have særligt fokus på bl.a. døgninstitutioner og psykiatrien, når der gennemføres de såkaldte udvidede risikobaserede tilsyn – altså målrettede tilsyn med bl.a. det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladser, hvor man på forhånd ved, at der kan være en risiko forbundet med arbejdet.
Socialpædagogerne mener, at Arbejdstilsynet skal have flere muskler, så volden bedre kan forebygges – men Thomas Nygaard Christensen mener, at de allerede nu er godt rustet:
– Jeg tænker, at vi som myndighed har nogle gode sanktionsmuligheder. Når vi giver et strakspåbud omkring vold og trusler, arbejder virksomhederne ofte meget seriøst med at imødekomme problemerne. Man skal indsende en skriftlig tilbagemelding og fortælle, hvad man har gjort – og hvis man ikke iværksætter noget, kan man blive indstillet til en bøde.
Læs mere om mulighederne for at klage til Arbejdstilsynet via www.kortlink.dk/m263